Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.74585,12.48409"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.74585,12.48409 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.74585,12.48409 og fandt 94 billeder.

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Fra 22. oktober 2006 har linje 300S fået 5-minuttersdrift i myldretiderne. Udvidelsen er en erstatning for den næsten parallelle linje 174E, der samtidig er nedlagt. Selvom linje 300S ved denne lejlighed også blev afkortet fra Kokkedal til Nærum, er linjens busbehov steget en del, og der er derfor kommet en række nye S-busser til. Ingen af disse havde dog mandag 23. oktober endnu fået blå S-bus-hjørner. Blandt de overførte busser er fire Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser, der tidligere kørte på linje 184 og 354 hos Kokkedal garage. Busserne leveredes oprindeligt til linje 150S og er nu igen blevet S-busser på deres gamle dage. Bus 1009 som linje 300S ved Gladsaxe Trafikplads. Tre af linjens "nye" ledbusser sås i drift denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Lånebusserne til linje 21 kan også opleves på linje 161, da vognløbene for linje 21 og 161 flettes. Bus 1969, DAB 15-1200C årg. 1995, som linje 161 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafiks bus 2455, DAF SB4000/Jonckheere, på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

Gladsaxe Trafikplads er efterhånden omstigningspunkt mellem flere af City-Trafiks linjer, idet City-Trafik passerer pladsen med både linje 69, 153E, 161 og 200S. Bus 2462, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads

Linje 153E overgår sammen med linje 154E til City-Trafik 22. oktober 2006. Linje 153E kører i dag mellem Gladsaxe Trafikplads og Ballerup st. Bus 1159, Scania L94UB/Berkhof årg. 1998, på trafikpladsen.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

Arriva 1185 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1185 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva har i sommeren 2006 været igang med et renoveringsprojekt for selskabets 14 Mercedes-Benz O.405GN-ledbusser, der hører til på linje 300S. Der har derfor været lejlighed til at se en del andre busser i drift på 300S, heriblandt bus 1185, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999. Bussen er, når dette skrives, igen i drift hos Ryvang garage. Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

Arriva 1972 ved Buddinge st.

Arriva 1972 ved Buddinge st.

Arrivas tilbageværende Mercedes-ledbusser gennemgår fortiden en renovering. Busserne skal frem til 2008 fortsat udgøre en stor del af vognparken på linje 300S. Linje 300S har fået forlænget kontrakten med et år til 2008, og derudover udvides driften på linjen betydeligt fra oktober 2006, hvor der bliver 5-minuttersdrift i myldretiderne. I den forbindelse er det bl.a. meningen, at Mercedes-ledbusserne får følgeskab af nogle af de Volvo B10LA-ledbusser, der i dag kører på linje 150S, 173E, 184 og 354. Bus 1972 er netop kørt fra stoppestedet ved Buddinge st. Bussen har betjent Buddinge st. hele sit liv, selvom den først blev indsat på linje 300S i 2000. Fra den var ny i 1996 og indtil overførslen til 300S kørte den nemlig på linje 250S, Buddinge st.-City-Københavns Lufthavn, Kastrup.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2006.

Veolia 6233 på Buddinge st.

Veolia 6233 på Buddinge st.

Efter HTs oprettelse i 1974 benyttede man lejligheden til at forlænge linje 43 helt til Værebroparken i Bagsværd gennem Søborg og Buddinge. Også denne del af ruten blev forinden betjent af en Forenede Rutebiler-rute. Fra 1989 førtes linjen endvidere via Buddinge st., hvor dette billede af Veolias vogn 6233, DAB-gasbus årg. 1999, er taget. Bemærk teksten "Vadstrupvej" på skiltet: Netop omkring 50-årsjubilæet, fra 26. april til 28. juni 2006, er linje 43 midlertidigt afkortet i Bagsværd på de fleste ture pga. arbejdet med udskiftning af broen mellem Vadstrupvej og Værebrovej. Kun én tur i timen føres igennem til Værebroparken på søndage. Giver det ikke anledning til trykning af nye linjekøreplaner? Nej!

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Et antal Connex-gasbusser er nu sendt til Ungarn. Nogle ungarske chauffører afhentede i januar fire busser hos Connex i Gladsaxe, her nr. 6225 og 5177, begge DAB 15-1200C af årg. 1999 hhv. 1998. Busserne er blevet til overs i forbindelse med, at Connex tabte linje 350S til Arriva med virkning fra oktober 2005. Efter nogle måneders henstand på det lukkede busanlæg i Ejby, søger busserne nu nye veje.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 med ungarske nummerplader, sne på taget og en beskiltning, der er lidt sjov, taget i betragtning af, at linje 66 ikke køres af Connex. Bussen er nu kørt til Ungarn. Hvor mon de tankede den undervejs? Bus 5177 er oprindeligt leveret til Combus, men fulgte med Combus' HUR-kørsel ind i Connex 1. maj 2001. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex' bus 6225 indledte sin karriere på linje 3, 5 og 67 i 1999. Efter nogle omflytninger af busser og linjer kom den fra oktober 2002 til køre på linje 350S. Bussen kørte det første år under Linjebus-navnet. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 er i sin tid leveret til Combus til linje 12 og 13 m.fl. i 1998. Den er siden hen kommet til Connex, der siden oktober 2005 ikke har haft brug for den. Nu er den på vej til nye oplevelser i Ungarn. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Hvorfor er der så stille i vaskekælderen? Det er fordi, Bamseline er koncentreret. I mere end tre år var Busdivisionens bus 1486 totalreklame for Bamseline-vaskepulver. Da den ikke længere skulle være totalreklame, blev den heloplakeret i HT-gul, for straks at blive udrangeret, da den kom tilbage fra maleren. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-690/5 fra august 1981, og den blev udrangeret i januar 1995. Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1657 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionen 1657 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionens vogn 1657 var en Leyland-DAB af den HT-specifikke type 8-1200B (serie 8). Typen forekom bl.a. en del på linje 19 mellem Rådhuspladsen og Gladsaxe Trafikplads. Linjen blev i september 1994 forlænget til Ballerup og fik linjenummer 69, som vi kender den under i dag. Bus 1657 på Gladsaxe Trafikplads en vinterdag mellem 1992 og 1994.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

City-Trafik 2086 ved Buddinge st.

City-Trafik 2086 ved Buddinge st.

City-Trafiks bus 2086 er en Volvo B10M-60 med DAB-karrosseri. Indvendigt er bussen i "Kryger-design", hvilket vil sige, at den har et specielt arkitekttegnet interiør, som alle nye busser leveret til HT i årene 1985-89 fik. Bus 2086 er da også oprindeligt leveret til HT, nemlig som nr. 1849 i 1988, og var i øvrigt den første vogn i serien. Bussen overgik i 1990 til Busdivisionen, i 1995 til Bus Danmark og i 1999 til Arriva i forbindelse med hhv. divisioneringen, aktieselskabsdannelsen og salget af busselskabsdelen af det gamle HT. I forbindelse med City-Trafiks overtagelse af linie 250S mellem Buddinge, Rådhuspladsen og Lufthavnen i 2000 købte City-Trafik bussen af Arriva, og den blev først udrangeret i maj 2003. City-Trafik har dog ikke skilt sig af med bussen, der altså for tiden er sat i drift igen på linie 200S.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004.

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Denne Leyland-DAB serie II-bus overgik i 1974 fra Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne til HT, hvor den fik nr. 3078. Efter udrangering blev bussen bevaret, men i forbindelse med nedlæggelsen af HT-Museet overgår vognen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Lørdag d. 20. september 2003 var bussen på sin uigenkaldeligt sidste opgave for HT-Museet, idet Foreningen Busfronten havde lejet den til en udflugt. Efter udflugten blev bussen kørt til Sporvejsmuseets depot i Kværkeby. Udflugten begyndte på Gladsaxe Trafikplads, hvor Forenede Rutebiler slog sine folder. Her er bussen skiltet linie 161, som Forenede Rutebiler kørte indtil 1974.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 i garagen på Columbusvej, nuv. Connex i Gladsaxe

Bus 3078 i garagen på Columbusvej, nuv. Connex i Gladsaxe

Turen sluttede passende på 3078' gamle hjem: Connex' garage på Columbusvej i Gladsaxe et stenkast fra Gladsaxe Trafikplads. Bussen fra linie 6A, der er dekoreret med børnetegninger, er på vej i garage bag ved 3078.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.