Søgeresultat: "55.6844,12.57335"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6844,12.57335 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6844,12.57335 og fandt 561 billeder.
Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København
Ledbusserien 1292-1301 leveredes i 1980-81 til brug på motorvejsbussen mellem København og Kokkedal. Dengang hed den 75E, men senere blev den til linje 173E, og i dag hedder den 150S. Ledbusserne var bygget hos Leyland-DAB, som HT ellers kun købte bybusser fra. De adskilte sig dog fra bybusserne ved at have Allison-gear, som HT foretrak til nærtrafik- og landevejsbusserne, i stedet for Voith-gear, som alle bybusserne fik. Bus Danmark 1292, Leyland-DAB 6-35-TL11/6 årg. 1980, som linje 173E på Sølvtorvet i maj 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Bus Danmark 1790 på Sølvtorvet, København
Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 184 på Sølvtorvet, København. Maj 1996.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København
HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Duobus 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen, København
Det københavnske duobusforsøg kunne 2. august 1993 indlede driften. Det skete på en særlig linje 50E mellem Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Nørreport, Tagensvej og Hans Knudsens Plads. Forsøget var dog forfulgt af problemer og på premieredagen kunne ingen af busserne køre på strøm. Ledningerne med kørestrøm blev pillet ned i efteråret 1997. De to duobusser, der var leveret af Mercedes-Benz, ved præsentationen på Rådhuspladsen med nr. 2 nærmest.
Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.
Duobus 2 på Rådhuspladsen, København
Det første års tid kørte de to duobusser beklædt med en foliereklame, hvor nogle af forsøgsprojektets parter var nævnt: AEG og Nesa. Selvom busserne blev leveret i 1993 var det højgulvsbusser. Duobus nr. 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen.
Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.
KS 314 på Rådhuspladsen, København
Ved duobuspræsentationen i 1993 deltog også HT-Museets Reo-bus fra 1934. Bussen kørte i sin tid hos Københavns Sporveje, hvor den havde nr. 314. I dag tilhører bussen Sporvejhistorisk Selskab.
Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.
Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København
Linjebus købte i 1992 et antal brugte busser af HT. Linjebus 6612 var en af dem. Det var en Leyland-DAB serie 8 fra 1984, som hos HT havde kørt med busnummer 1646. Her ses den som linje 4E på Nørrebrogade en morgen i maj 1996. Måneden efter måtte Linjebus aflevere linje 4E til Unibus, og bussen blev udrangeret.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Combus 5135 i Børsgraven, København
Vittige sjæle hævder, at havnebusserne havde forpremiere 5. februar 1999. Den morgen kørte en bus nemlig i Børsgraven, mens den var på vej fra Combus' busanlæg i Vasbygade til linje 100S' endestation på Østerbro. Bussen var nr. 5135, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, og den blev så ødelagt af turen i vandet, at den kasseredes. Chaufføren slap i øvrigt heldigt fra ulykken ved at klare op gennem bussen og ud ad bagruden.
Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.
Bjærgning af Combus 5135, København
Man forsøger at bjærge Combus 5135 fra Børsgraven i København. Denne bus og dens søstre 5134 og 5136 leveredes ikke som S-busser, men var forberedt herfor, idet den daværende linje 100S skulle udvides nogle måneder efter leveringen af busserne.
Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.
City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København
City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København
FynBus har som det første trafikselskab i landet lanceret SMS-billetter. Kunder hos visse mobilselskaber kan benytte den nye rejsehjemmel i Odenses bybusser og busserne på de regionale ruter på Fyn. Systemet præsenteredes også 29. januar 2008 på Rådhuspladsen i København, hvor Odense Bybussers spritnye Volvo B7RLE/Säffle med vognnr. 10 var opstillet. Bussen fremstår i FynBus' kontraktbemaling for bybusser og er blandt de forholdsvis få Odense-bybusser, der ikke skal overtages af vinderen af bybuskørslen i Odense, som for tiden er i udbud.
Foto: John Christensen, 29. januar 2008.
Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København
Odense Bybusser vogn 10 på Rådhuspladsen i København ved demonstationen af SMS-betaling hos FynBus. Om morgenen var bussen opstillet foran Hovedbanegården og medvirkede i TV2's Go' Morgen Danmark.
Foto: John Christensen, 29. januar 2008.
Netbus 8474 på Rådhuspladsen, København
En af Netbus' forpremierebusser: Bus 8474 som passagerbefordrende linje 5A på Rådhuspladsen fredagen inden overtagelsen.
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2007.
Arriva 1385 på Rådhuspladsen, København
Arriva måtte aflevere linje 5A, Danmarks største buslinje, til Netbus i oktober 2007. Lørdag 20. var således sidste dag med Arriva-busser på linjen, og sidste tur sent om aftenen blev kørt af bus 1385. Bussen ses her på Rådhuspladsen tidligere på dagen. Det er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2000, der oprindeligt er leveret til linje 11, som linje 5A delvist erstattede i 2002.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.
Netbus 8448 i Jernbanegade, København
Københavnske linje 5A kører bl.a. gennem Jernbanegade, der i dag forbinder Vesterport st. med Rådhuspladsen. Netbus 8448 i Jernbanegade.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.
Netbus 8448 på Rådhuspladsen, København
Netbus 8448 krydser H.C. Andersens Boulevard på vej ind på Rådhuspladsen som linje 5A mod Husum Torv. Det er første dag, Netbus kører på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.
Netbus 8484 ved Hovedbanegården, København
Som nogle af landets første bybusser lever linje 5A's nye vognpark op til Euro 5-normen. Movia reklamerer lidt for dén sag med den grønne "sommerfugl" i forreste siderude i dørsiden. Netbus 8484, Volvo B12BLE-61/Vest, efter afgang fra Hovedbanegården.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.
Netbus 8481 på Rådhuspladsen, København
De sorte dørpartier er et markant træk ved Vest Center-karrosseriet, som linje 5A's nye busser har. Netbus 8481 på vej fra Vester Voldgade ind i Rådhuspladsens busterminal.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.
Netbus 8471 på Rådhuspladsen, København
Linje 5A og 6A mødes i Rådhuspladsens busterminal. Netbus 8471 som linje 5A den første dag, Netbus kørte linjen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.
Netbus 8466 ved Hovedbanegården, København
I forbindelse med oktoberkøreplansskiftet 2007 blev A-busserne udstyret med en reklame i forreste venstre siderude, hvor linjens laveste interval oplyses. For linje 5A er det 4 minutter. En helt ny Volvo B12BLE-61/Vest ankommer til Hovedbanegården fra Amager dagen efter Netbus' overtagelse af linje 5A. Bussen er nr. 8466.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.
Arriva 1927 på Knippelsbro, København
Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.
Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København
Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.
Veolia 6327 på Fredensbro, København
Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.
Arriva 1451 på Holmens Kanal, København
Holmens Kanal i det centrale København er opkaldt efter en egentlig kanal af samme navn, som gaden indtil 1860'erne forløb parallelt med. Kanalen udgjorde den sydvestlige grænse af Gammelholm, der ikke altid har været landfast med resten af København. Kollektiv trafik fik Holmens Kanal stort set samtidig med, at man var færdig med at fylde kanalen op, nemlig i december 1863, hvor Københavns første sporvognslinje, der havde sin anden endestation ved Frederiksberg Runddel, forlængedes fra Frihedstøtten til Skt. Annæ Plads. Linjen blev drevet af det kortlivede engelske selskab Copenhagen Railway Company (CRC), men blev ved årsskiftet 1865/66 overtaget af det nye Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. De sporvognslinjer, der siden begyndelsen af det 20. århundrede hed 1, 6, 9 og 10, var i mange år fast inventar i Holmens Kanal, men den sidste af linjerne, linje 6, omstilledes til busdrift i 1969. I dag betjenes gaden af linje 1A, 15, 19, 26, 29 og 65E. Linjerne 15, 19 og 26 er resterne af de gamle linjer 1, 9 hhv. 6. Linje 1, der altså nu hedder linje 15, er i øvrigt den linje, CRC i sin tid oprettede. CRC anvendte toetages sporvogne, hvor førstesalen var åben. I årene 2003-07 har det ligeledes engelskejede Arriva betjent linje 15 med dobbeltdækkerbusser. Busserne er enddog efter endt anvendelse i København solgt til et engelsk firma, der ombygger dem med åbne førstesale! Arriva 1451, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, i Holmens Kanal som linje 15.
Foto: Thomas de Laine, 6. august 2007.
Arriva 1172 i Vester Voldgade, København
Indtil for 150 år siden var København, som det nok er de fleste bekendt, omgivet af volde. Allerede fra byens grundlæggelse omkring 1200 var der forskellige typer fæstningsanlæg, oprindeligt i form af plankeværk, og fra 1600-tallet opgraderedes disse til jordvolde med tilhørende mure og voldgrave. Voldene gik fra Kalvebod Strand langs den nuværende Vester Voldgade til Jarmers Plads og derfra langs Nørre Voldgade til torvet ved Fiolstræde. Endelig fortsatte voldene herfra langs Gothersgade til Kgs. Nytorv og videre til Nikolaj Kirke. Christian IV udvidede dog byen, og volden langs Gothersgade erstattedes af en ny vold langs nuværende Øster Voldgade. Da voldene efterhånden ikke længere havde nogen militær betydning, blev de fjernet og erstattet af voldgaderne. Det skete fra 1868, mens byportene mv. forsvandt allerede i årene 1856-58. Arriva 1172, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, opr. Combus nr. 5209, som linje 12 på Københavns gamle bygrænse, Vester Voldgade, i juli 2006. Bussen er nu udrangeret, og linje 12 overgik i oktober 2006 til City-Trafik.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.