Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

55.67983,12.58514 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.67983,12.58514 og fandt 291 billeder.

Arriva 1084 i Vindebrogade, København

Arriva 1084, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 29 i Vindebrogade.

Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2007.

Veolia 5091 på Nørreport st., København

Veolia 5091, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, ankommer som linje 185 til Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007.

Veolia 6363 på Folke Bernadottes Allé, København

Veolia 6363, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé nær Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.

Veolia 6335 ved Nørreport st., København

Veolia 6335, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A ved Nørreport st. Denne bus anskaffedes som én af en større serie til linje 6A i 2003, men adskiller sig på et par punkter. Bussen er nemlig siden ombygget med 6-trinsgear i stedet for det oprindelige 5-trins-, som resten af serien stadig har. Mere synligt har den fået LED-skilte i stedet for de oprindelige punktmatrixskilte.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2007.

Arriva 1187 i Njalsgade

Københavnske linje 40 blev oprettet 21. januar 1954, hvor den erstattede en del af sporvognslinje 4, som man ikke ville bekoste en sporomlægning til i forbindelse med ibrugtagningen af den nye Langebro. I første omgang kørte buslinje 40 kun mellem Hovedbanegården og Halfdansgade på Islands Brygge, men fra 2. maj 1955 erstattede den også resten af sporvognslinje 4, der helt bortfaldt, idet der fra Hovedbanegården fortsattes ad Farimagsgaderne til Sølvtorvet. Samtidig forlængedes linjen på Islands Brygge til Kigkurren og på visse ture til Axel Heides Gade. I august 1960 blev linjen igen forlænget i begge ender; dels til Strandboulevarden og dels på Axel Heides Gade-turene til Thorvald Borgs Gade. Fra 1975 forlængedes linjen påny på Islands Brygge, nemlig til helt til bunden af Artillerivej. 16. marts 2008 omlagdes linje 40, så der ikke mere køres til Islands Brygge. I stedet er linjen afkortet til Vesterport st., hvorfra visse ture fortsætter via Christianshavn til Refshaleøen. Linjen betjener således slet ikke længere sin oprindelige rute. Arrivas bus 1187 (ex. Veolia 5057) som linje 40 i Njalsgade på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, i Njalsgade som linje 34.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

Arriva 1391 på Folke Bernadottes Allé, København

Fem af de tidligere 5A-busser blev i 2007 renoveret til brug på linjerne 20E og 173E. Her ses den ene som linje 20E på Folke Bernadottes Allé på vej mod DFDS-terminalen. Bussen er nr. 1391, en Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som oprindeligt leveredes til linje 11 i den første serie 13,7 m-busser til København.

Foto: Sikandar Sahil, 29. februar 2008.

Arriva 1610 på Nørreport st., København

På grund af vognmangel har der ofte kørt en bus uden røde hjørner på københavnske linje 6A i februar. 27. februar var det bus 1610 (ex. Veolia 5134), der er en Volvo 10BLE-60/Aabenraa fra 1998. Foto på Nørreport st.

Foto: Sikandar Sahil, 27. februar 2008.

Arriva 1980 på Nørreport st., København

Arriva 1980 som natbus 81N til Ballerup optager passagerer på Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. februar 2008.

Bus Danmark 1581 på Sølvtorvet, København

I juni 1996 udrangeredes de sidste af HTs Scania-busser med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Der leveredes 135 af disse mellem 1979 og 1984. Karrosseriet var i det ydre søgt tilnærmet Leyland-DABs serie 6-busser, men det var i mange henseender mere at sammenligne med serie 7, idet det var opbygget i Alusuisse M5438-systemet. Serie 7 introduceredes imidlertid ikke før 1982. Bus 1581, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 10 på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København

Ledbusserien 1292-1301 leveredes i 1980-81 til brug på motorvejsbussen mellem København og Kokkedal. Dengang hed den 75E, men senere blev den til linje 173E, og i dag hedder den 150S. Ledbusserne var bygget hos Leyland-DAB, som HT ellers kun købte bybusser fra. De adskilte sig dog fra bybusserne ved at have Allison-gear, som HT foretrak til nærtrafik- og landevejsbusserne, i stedet for Voith-gear, som alle bybusserne fik. Bus Danmark 1292, Leyland-DAB 6-35-TL11/6 årg. 1980, som linje 173E på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1911 ved Langelinie Pavillonen, København

Sommeren 1996 var sidste sæson, HTs sightseeingbus kørte. Det samme år var private busselskaber begyndt at køre med open-top-sightseeingbusser i København. Busserne 1911-1913, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, kørte på sightseeingbuslinjen dette år. De var ellers normalt at træffe på linje 39. Foto ved Langelinie Pavillonen.

Foto: Troels Zahren Martens, 14. juni 1996.

Bus Danmark 1790 på Sølvtorvet, København

Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 184 på Sølvtorvet, København. Maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Combus 5135 i Børsgraven, København

Vittige sjæle hævder, at havnebusserne havde forpremiere 5. februar 1999. Den morgen kørte en bus nemlig i Børsgraven, mens den var på vej fra Combus' busanlæg i Vasbygade til linje 100S' endestation på Østerbro. Bussen var nr. 5135, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, og den blev så ødelagt af turen i vandet, at den kasseredes. Chaufføren slap i øvrigt heldigt fra ulykken ved at klare op gennem bussen og ud ad bagruden.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

Bjærgning af Combus 5135, København

Man forsøger at bjærge Combus 5135 fra Børsgraven i København. Denne bus og dens søstre 5134 og 5136 leveredes ikke som S-busser, men var forberedt herfor, idet den daværende linje 100S skulle udvides nogle måneder efter leveringen af busserne.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

Arriva 1927 på Knippelsbro, København

Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.

Connex 6264 i Torvegade, Christianshavn

Christianshavn blev grundlagt af Christian IV omkring 1618, og meget af området, der dengang var vand, skulle fyldes op. Bydelen skulle både indgå i befæstningsanlæggene og være en moderne handelsby. Først fra ca. 1640 lignede Christianshavn dog en by. Torvegade er den vigtigste gade på Christianshavn og går mellem Amager ved Stadsgraven til Knippelsbro. Gaden var da også i mange år en hovedfærdselsåre for rejsende mellem Amager og byen. Ved Torvegade ligger Christianshavns Torv, som siden 2002 også huser en metrostation. Da den nuværende Knippelsbro blev bygget, udvidedes Torvegade til samme bredde som broen, dvs. 35 m. For at muliggøre denne nærmest fordobling af gadens bredde blev alle de gamle huse på gadens nordside ofret. Torvegade har været betjent af sporvogne fra 1872 til 1969. De sporvognslinjer, der i kortere eller længere perioder kørte i gaden var linje 2, 5, 8, 9 og 19. I dag betjener buslinjerne 2A, 19, 47, 66 og 350S gaden. Connex 6264, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 350S i Torvegade. I baggrunden ses noget af Knippelsbro med det ene kobberbeklædte brotårn, fremstillet hos B&W.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.

Arriva 1087 på Sankt Annæ Plads, København

Sankt Annæ Plads er opstået ved opfyldningen af en kanal i 1750. Langs pladsens nordside ligger den mondæne Frederiksstad, mens pladsen i øvrigt blot blev brugt til bl.a. brostenslager og staldplads. Først hundrede år senere kom haveanlægget i midten af pladsen. Kanalan mellem Toldbodgade og havnen blev senere også opfyldt, så Sankt Annæ Plads fik den udstrækning, den har i dag. Københavns første sporvognslinje, den senere linje 1, der oprettedes af C.F. Tietgens selskab Copenhagen Railway Company, havde 1863-65 endestation på Sankt Annæ Plads, og det samme havde Sølvgadelinjen, den senere linje 10, fra 1889 til 1893. Bortset fra disse korte perioder har Sankt Annæ Plads "kun" været betjent af sporvogne på Bredgade. I årene 1982-1991 havde Sankt Annæ Plads HT-bus to gange om dagen, hvor den særlige linje 66 kørte i tilknytning til Bornholmsfærgen, der udgik fra Kvæsthusbroen, der ligger i pladsens havneende. Fra 1991 omlagdes linje 28 til Kvæsthusbroen og kørte derefter via Sankt Annæ Plads, og linjen erstattede samtidig linje 66. Linje 28 blev skiftet ud med 1990'ernes flagskib, nemlig S-busser i form af linje 550S. Det skete i 1996. S-busperioden varede dog kun til 2003, hvor linjerne 29 og 65E i stedet førtes til pladsen, som også blev linje 65E's endestation, mens linje 29 i første omgang blot kørte tværs over pladsen i Toldbodgade. Den afkortedes dog senere til Sankt Annæ Plads, hvor der vendes ved at køre rundt om haveanlægget. Udover disse linjer har sightseeingbusser betjent pladsen i en årrække. Arriva 1087, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, afgår som linje 29 fra Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.

Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København

Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.

Veolia 6327 på Fredensbro, København

Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.

Arriva 1451 på Holmens Kanal, København

Holmens Kanal i det centrale København er opkaldt efter en egentlig kanal af samme navn, som gaden indtil 1860'erne forløb parallelt med. Kanalen udgjorde den sydvestlige grænse af Gammelholm, der ikke altid har været landfast med resten af København. Kollektiv trafik fik Holmens Kanal stort set samtidig med, at man var færdig med at fylde kanalen op, nemlig i december 1863, hvor Københavns første sporvognslinje, der havde sin anden endestation ved Frederiksberg Runddel, forlængedes fra Frihedstøtten til Skt. Annæ Plads. Linjen blev drevet af det kortlivede engelske selskab Copenhagen Railway Company (CRC), men blev ved årsskiftet 1865/66 overtaget af det nye Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. De sporvognslinjer, der siden begyndelsen af det 20. århundrede hed 1, 6, 9 og 10, var i mange år fast inventar i Holmens Kanal, men den sidste af linjerne, linje 6, omstilledes til busdrift i 1969. I dag betjenes gaden af linje 1A, 15, 19, 26, 29 og 65E. Linjerne 15, 19 og 26 er resterne af de gamle linjer 1, 9 hhv. 6. Linje 1, der altså nu hedder linje 15, er i øvrigt den linje, CRC i sin tid oprettede. CRC anvendte toetages sporvogne, hvor førstesalen var åben. I årene 2003-07 har det ligeledes engelskejede Arriva betjent linje 15 med dobbeltdækkerbusser. Busserne er enddog efter endt anvendelse i København solgt til et engelsk firma, der ombygger dem med åbne førstesale! Arriva 1451, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, i Holmens Kanal som linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2007.

Arriva 1172 i Vester Voldgade, København

Indtil for 150 år siden var København, som det nok er de fleste bekendt, omgivet af volde. Allerede fra byens grundlæggelse omkring 1200 var der forskellige typer fæstningsanlæg, oprindeligt i form af plankeværk, og fra 1600-tallet opgraderedes disse til jordvolde med tilhørende mure og voldgrave. Voldene gik fra Kalvebod Strand langs den nuværende Vester Voldgade til Jarmers Plads og derfra langs Nørre Voldgade til torvet ved Fiolstræde. Endelig fortsatte voldene herfra langs Gothersgade til Kgs. Nytorv og videre til Nikolaj Kirke. Christian IV udvidede dog byen, og volden langs Gothersgade erstattedes af en ny vold langs nuværende Øster Voldgade. Da voldene efterhånden ikke længere havde nogen militær betydning, blev de fjernet og erstattet af voldgaderne. Det skete fra 1868, mens byportene mv. forsvandt allerede i årene 1856-58. Arriva 1172, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, opr. Combus nr. 5209, som linje 12 på Københavns gamle bygrænse, Vester Voldgade, i juli 2006. Bussen er nu udrangeret, og linje 12 overgik i oktober 2006 til City-Trafik.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

Arriva 1333 ved Østerport st.

Linje 15, 19 og 176 fik nye busser, da HURs 19. udbud trådte i kraft 21. oktober 2007. Linjerne var egentlig vundet af Veolia Transport Danmark, men inden kontraktbegyndelsen var dette selskab blevet overtaget af Arriva. Til linjerne er anskaffet 26 nye Volvo B7RLE/Säffle-busser, der får numrene 1314-1339. Busserne har Voith-gear, hvilket vidner om, at ordren på busserne i sin tid blev afgivet af Veolia. Bus 1333 som linje 19 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Arriva 1325 ved Østerport st.

Linje 15 fik sine nye busser en dag før tiden, hvor Arriva kørte med bl.a. bus 1325, der her ses ved Østerport st. At de nye busser var på gaden betød også, at dobbeltdækkerne ikke kom i trafik denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva 1318 ved Østerport st.

Arrivas nye bus 1318, Volvo B7RLE/Säffle, som linje 15 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.