Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

55.6787,12.5652 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6787,12.5652 og fandt 518 billeder.

Bus Danmark 1790 på Sølvtorvet, København

Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 184 på Sølvtorvet, København. Maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Duobus 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen, København

Det københavnske duobusforsøg kunne 2. august 1993 indlede driften. Det skete på en særlig linje 50E mellem Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Nørreport, Tagensvej og Hans Knudsens Plads. Forsøget var dog forfulgt af problemer og på premieredagen kunne ingen af busserne køre på strøm. Ledningerne med kørestrøm blev pillet ned i efteråret 1997. De to duobusser, der var leveret af Mercedes-Benz, ved præsentationen på Rådhuspladsen med nr. 2 nærmest.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Duobus 2 på Rådhuspladsen, København

Det første års tid kørte de to duobusser beklædt med en foliereklame, hvor nogle af forsøgsprojektets parter var nævnt: AEG og Nesa. Selvom busserne blev leveret i 1993 var det højgulvsbusser. Duobus nr. 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

KS 314 på Rådhuspladsen, København

Ved duobuspræsentationen i 1993 deltog også HT-Museets Reo-bus fra 1934. Bussen kørte i sin tid hos Københavns Sporveje, hvor den havde nr. 314. I dag tilhører bussen Sporvejhistorisk Selskab.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København

Linjebus købte i 1992 et antal brugte busser af HT. Linjebus 6612 var en af dem. Det var en Leyland-DAB serie 8 fra 1984, som hos HT havde kørt med busnummer 1646. Her ses den som linje 4E på Nørrebrogade en morgen i maj 1996. Måneden efter måtte Linjebus aflevere linje 4E til Unibus, og bussen blev udrangeret.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

FynBus har som det første trafikselskab i landet lanceret SMS-billetter. Kunder hos visse mobilselskaber kan benytte den nye rejsehjemmel i Odenses bybusser og busserne på de regionale ruter på Fyn. Systemet præsenteredes også 29. januar 2008 på Rådhuspladsen i København, hvor Odense Bybussers spritnye Volvo B7RLE/Säffle med vognnr. 10 var opstillet. Bussen fremstår i FynBus' kontraktbemaling for bybusser og er blandt de forholdsvis få Odense-bybusser, der ikke skal overtages af vinderen af bybuskørslen i Odense, som for tiden er i udbud.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser vogn 10 på Rådhuspladsen i København ved demonstationen af SMS-betaling hos FynBus. Om morgenen var bussen opstillet foran Hovedbanegården og medvirkede i TV2's Go' Morgen Danmark.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Netbus 8474 på Rådhuspladsen, København

En af Netbus' forpremierebusser: Bus 8474 som passagerbefordrende linje 5A på Rådhuspladsen fredagen inden overtagelsen.

Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2007.

Arriva 1385 på Rådhuspladsen, København

Arriva måtte aflevere linje 5A, Danmarks største buslinje, til Netbus i oktober 2007. Lørdag 20. var således sidste dag med Arriva-busser på linjen, og sidste tur sent om aftenen blev kørt af bus 1385. Bussen ses her på Rådhuspladsen tidligere på dagen. Det er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2000, der oprindeligt er leveret til linje 11, som linje 5A delvist erstattede i 2002.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Netbus 8448 i Jernbanegade, København

Københavnske linje 5A kører bl.a. gennem Jernbanegade, der i dag forbinder Vesterport st. med Rådhuspladsen. Netbus 8448 i Jernbanegade.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8448 på Rådhuspladsen, København

Netbus 8448 krydser H.C. Andersens Boulevard på vej ind på Rådhuspladsen som linje 5A mod Husum Torv. Det er første dag, Netbus kører på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8484 ved Hovedbanegården, København

Som nogle af landets første bybusser lever linje 5A's nye vognpark op til Euro 5-normen. Movia reklamerer lidt for dén sag med den grønne "sommerfugl" i forreste siderude i dørsiden. Netbus 8484, Volvo B12BLE-61/Vest, efter afgang fra Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Netbus 8481 på Rådhuspladsen, København

De sorte dørpartier er et markant træk ved Vest Center-karrosseriet, som linje 5A's nye busser har. Netbus 8481 på vej fra Vester Voldgade ind i Rådhuspladsens busterminal.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8471 på Rådhuspladsen, København

Linje 5A og 6A mødes i Rådhuspladsens busterminal. Netbus 8471 som linje 5A den første dag, Netbus kørte linjen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8466 ved Hovedbanegården, København

I forbindelse med oktoberkøreplansskiftet 2007 blev A-busserne udstyret med en reklame i forreste venstre siderude, hvor linjens laveste interval oplyses. For linje 5A er det 4 minutter. En helt ny Volvo B12BLE-61/Vest ankommer til Hovedbanegården fra Amager dagen efter Netbus' overtagelse af linje 5A. Bussen er nr. 8466.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København

Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.

Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg

Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005.

Veolia 6327 på Fredensbro, København

Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.

Arriva 1172 i Vester Voldgade, København

Indtil for 150 år siden var København, som det nok er de fleste bekendt, omgivet af volde. Allerede fra byens grundlæggelse omkring 1200 var der forskellige typer fæstningsanlæg, oprindeligt i form af plankeværk, og fra 1600-tallet opgraderedes disse til jordvolde med tilhørende mure og voldgrave. Voldene gik fra Kalvebod Strand langs den nuværende Vester Voldgade til Jarmers Plads og derfra langs Nørre Voldgade til torvet ved Fiolstræde. Endelig fortsatte voldene herfra langs Gothersgade til Kgs. Nytorv og videre til Nikolaj Kirke. Christian IV udvidede dog byen, og volden langs Gothersgade erstattedes af en ny vold langs nuværende Øster Voldgade. Da voldene efterhånden ikke længere havde nogen militær betydning, blev de fjernet og erstattet af voldgaderne. Det skete fra 1868, mens byportene mv. forsvandt allerede i årene 1856-58. Arriva 1172, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, opr. Combus nr. 5209, som linje 12 på Københavns gamle bygrænse, Vester Voldgade, i juli 2006. Bussen er nu udrangeret, og linje 12 overgik i oktober 2006 til City-Trafik.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

City-Trafik 2813 på Tietgensbroen, København

Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over Hovedbanegårdens perroner, bærer i dag busserne på linje 1A og 65E. Broen opførtes som del af etableringen af Københavns tredje hovedbanegård, altså den nuværende, der ibrugtoges 1. december 1911. Tietgensbro åbnede dog allerede fire år tidligere (for netop 100 år siden) og blev straks fra indvielsen benyttet af sporvogne, idet linje 6, der dengang kørte til Enghave, omlagdes via broen. Sporvognslinje 10 forlængedes i 1919 over Tietgensbroen til Enghave og Valby i stedet for linje 6, og linjen blev på broen helt til 2003, hvor den forlagdes til 16'erens gamle rute ad bl.a. Istedgade. Sporvognsskinnerne på broen var i brug til 1968, hvor linje 10 omstilledes til busdrift. I nyere tid har flere andre buslinjer benyttet broen. Af de større linjer kan nævnes linje 650S, som passerede broen i årene 1996-2003 samt dens afløser, linje 1A. Da hovedbanegårdens fjerntogsspor fik køreledninger, blev broen hævet 25 cm i Bernstorffsgade-enden og knap 10 cm i den modsatte ende for at give større frihøjde. Det skete en nat i maj 1984. Tietgensgade og Tietgensbro er opkaldt efter C.F. Tietgen (1829-1901), der i øvrigt havde en finger med i spillet i forhold til flere såvel sporvejs- som jernbaneselskaber i Danmark. Her ses City-Trafik 2813 som linje 65E på vej op på Tietgensbroen en solrig sommereftermiddag i 2006. Bussen er en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.

Arriva 1319 ved Hovedbanegården

Arriva 1319, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva-lånebus Ex2 ved Vesterport st.

Da ikke alle de nye Volvo B7RLE-busser til linje 15, 19 og 176 er klar til tiden, har Arriva lånt nogle fuldstændigt tilsvarende busser. Lånebus Ex2 er blandt disse og ses her ved Vesterport st. i trafik på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva-lånebus Ex3 ved Hovedbanegården

Den ene af Arrivas lånebusser som linje 15 ved Hovedbanegården. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007 - nøjagtig som den bus, den erstatter!

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.