Billeder ➜
Nye billeder 12. februar 2008
Disse 8 billeder blev tilføjet 12. februar 2008:
Arriva 1980 på Lyngby st.
I februar 2008 er det endegyldigt slut med ledbusser i Hovedstadsområdet. De sidste af slagsen, der kører på linje 300S, bliver erstattet med 13,7 m-busser, der er tilovers fra linje 5A. Dermed er en epoke på over 30 år forbi. Arriva 1980, en Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, som linje 300S på Lyngby st. Bussen blev oprindeligt anskaffet af Bus Danmark til linje 250S, men flyttedes i 2000 til Ring 3.
Foto: Sikandar Sahil, 6. februar 2008.
Fjord-bus 7482 på Roskilde st.
Fjord-bus har kørt linje 600S, Hillerød-Slangerup-Ølstykke-Roskilde-Tune-Greve-Hundige, siden 2002. Selskabet har netop genvundet linjen, der fra efteråret 2008 får udskiftet busserne. Det nuværende materiel på linjen er Volvo B10BLE-63/Aabenraa-busser fra 2002 - en bustype, der samtidig stort set forsvinder fra Hovedstadsområdet, men ellers fra 2002 talte næsten 100 stk. Fjord-bus 7482 ved Hestetorvet i Roskilde.
Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside
Efter en karriere som rutebil på de nordjyske landeveje er denne bus i dag museumsbus. Det er en Volvo B10M-rutebil fra 1986 med Aabenraas såkaldte M85-karrosseri. Gennem tiden har bussen tilhørt Thorkilds Rutebiler i Dronninglund, Dania Bustrafik, Combus, Connex/Veolia og nu en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Hos Combus og Connex/Veolia kørte den med nr. 8227. Her ses den efter nylakering i NT-design ved Busbevarelsesgruppens depot i Knardrup.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside
Denne bus blev i 1986 leveret til vognmand Thorkild Christensen, Dronninglund. Dengang havde hver vognmand sin egen bemaling. Ved overgangen til licitationer i 1990'erne blev der lavet om på det: Trafikselskaberne begyndte at forlange ensartet bemaling af alle entreprenørernes busser. I Nordjylland skulle rutebiler være sølvgrå med skrå lyseblå, hvide og mørkeblå bånd omkring fronten og bagenden. Bussen her overgik ved licitation i 1995 til Dania Bustrafik, der var Swebus' jyske busselskab. Med Dania fulgte den med ind i Combus', der et par år senere købte Swebus' danske aktiviteter og gav bussen internnummer 8227. Nu er bussen bevaret, og det bliver i den sølvgrå NT-kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakering.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside
Combus 8227 må være landets første museumsbus, der bliver bevaret i et trafikselskabs kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakeringen.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside
Den nylakerede Combus 8227 i Knardrup.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.
Netbus 8487 på Roskilde st.
I efteråret 2007 modtog Netbus 46 stk. 13,7 m lange Volvo B12BLE med norske Vest Center-karrosserier. De 43 tilfaldt linje 5A i København, mens Skibby-afdelingen fik de sidste tre. Skibby-busserne, nr. 8487-8489, adskiller sig designmæssigt ikke kun ved fraværet af de røde A-bushjørner, men også ved skyggebemalingen under frontruden. Bus 8487 på Roskilde st.
Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.
Arriva 1210 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik
Arriva 1210 (ex. Veolia 5165) opholdt sig 12. februar 2008 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik efter at være blevet skadet en måneds tid tidligere. Som billedet antyder, kan bussen normalt træffes på linje 3A. Det er en DAB 15-1200C-gasbus årgang 1998.
Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.