Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 10. februar 2008

Disse 13 billeder blev tilføjet 10. februar 2008:

Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

På en brandskole i Grenå henstod denne bus i august 2007. Der er tale om ex. Århus Sporveje nr. 027, som blev leveret til sporvejene i januar 1975. Den er af typen Leyland-DAB LIDRT 12/3, også kendt som serie 2, og var i brug som bybus i Århus til 1988. Herfra kom den i første omgang til Køreteknisk Institut i Tjæreby. Bussen har naturligvis dørarrangement 2-0-2 og bagperron som alle rigtige Århus-bybuser.

Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.

Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

Tidligere Århus Sporveje 027 bagfra ved en brandskole i Grenå. Bussen har tydeligvis kendt bedre dage, men er bestemt stadig til at genkende.

Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.

Førerpladsen i Århus Sporveje 027

Førerpladsen i Århus Sporveje 027

Sådan ser førerpladsen ud i ex. Århus Sporveje 027, Leyland-DAB serie 2 årg. 1975.

Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

FynBus har som det første trafikselskab i landet lanceret SMS-billetter. Kunder hos visse mobilselskaber kan benytte den nye rejsehjemmel i Odenses bybusser og busserne på de regionale ruter på Fyn. Systemet præsenteredes også 29. januar 2008 på Rådhuspladsen i København, hvor Odense Bybussers spritnye Volvo B7RLE/Säffle med vognnr. 10 var opstillet. Bussen fremstår i FynBus' kontraktbemaling for bybusser og er blandt de forholdsvis få Odense-bybusser, der ikke skal overtages af vinderen af bybuskørslen i Odense, som for tiden er i udbud.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser vogn 10 på Rådhuspladsen i København ved demonstationen af SMS-betaling hos FynBus. Om morgenen var bussen opstillet foran Hovedbanegården og medvirkede i TV2's Go' Morgen Danmark.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Dyssells Busser i Herlev har for nylig anskaffet et par brugte Volvo B12M-65/Aabenraa med en historie som X-busser i Jylland. Her ses den ene ud for firmaets garageanlæg i Herlev. Bussen er leveret til Connex som nr. 9065 i juni 2002.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Dyssells garageanlæg, Herlev

Dyssells garageanlæg, Herlev

Et kig ud over Dyssells Bussers garageanlæg i Herlev. Vognparken er en god blanding: her ses fire styk Volvo/Aabenraa og enkelt Setra.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Denne bus har Dyssell i nogle år anvendt til skolebuskørsel. Bussen er nu afmeldt, formentlig fordi firmaet ikke genvandt en del af kørslen. Der er tale om en Volvo B10M-55/Aabenraa fra 1987, som i sin tid leveredes til DSB som nr. 077 (senere 2077). Den kom til Dyssell i 2001. Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere X-bus hos Dyssell

Tidligere X-bus hos Dyssell

En af Dyssells seneste anskaffelser: en Volvo B12M-65/Aabenraa (13,7 m), tydeligvis med en fortid som X-bus i Jylland. Den er i sin tid bygget til Connex, vogn 2846, og er indregistreret første gang i april 2002. Foto på Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Anchersens Rute 3203 ved Brønshøj Torv

Anchersens Rute 3203 ved Brønshøj Torv

De første to af i alt 12 servicebuslinjer i Københavns Kommune blev oprettet i oktober 2007. Det er linje 860 i Valby-området og 861 i Vanløse-området. Entreprenør på kørslen er Anchersens Rute, der har indsat tre Mercedes-Benz O.530K Citaro'er. Det er de første af slagsen i Movia-trafik. Anchersens Rute 3203 som linje 861 ved Brønshøj Torv.

Foto: Sikandar Sahil, 1. november 2007.

Arriva 1492 ved Sydhavn st., København

Arriva 1492 ved Sydhavn st., København

Linje 3A gæstedes 17. januar 2008 af et par busser, der ikke normalt bruges på linjen. Den ene var 1492 (ex. Veolia 6239), en DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Her ses bussen ved Sydhavn st.

Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.

Arriva 1196 ved Sydhavn st., København

Arriva 1196 ved Sydhavn st., København

Arriva 1196 (ex. Veolia 5079) som linje 3A på Enghavevej ved Sydhavn st. i København. Bussen kører normalt ikke på linje 3A og har derfor hverken røde hjørner eller 'A' på destinationsskiltet.

Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.

Netbus 8485 i Stamholmen garage

Netbus 8485 i Stamholmen garage

Netbus 8485 hjemme på Stamholmen, hvor Netbus har garage. Der er sket en mindre ændring på skiltene, siden Netbus overtog linje 5A, idet teksten "Sundbyvester Plads" nu er centreret. Oprindeligt var den venstrestillet.

Foto: Sikandar Sahil, 22. januar 2008.