Billeder ➜
Nye billeder 2. juni 2006
Disse 5 billeder blev tilføjet 2. juni 2006:
AVL 416 i Luxembourg
Dette er ikke en serie 11! I hvert fald påstår et mærke på fronten af bussen, at det er en "Scania MidiCity"... Et mindre antal DAB 11-0860S'ere er leveret til Luxembourg, og de sidste leveredes i maj 2001. Det indebærer, at den sidste "rigtige" DAB-bus, altså en bus af DABs egen konstruktion, er leveret hertil. Bussen på billedet har internnr. 416, og det er ikke den sidstbyggede, men den er fra samme levering. Den tilhører firmaet Autobus de la ville de Luxembourg (AVL). Bemærk i øvrigt, hvor kortfattet en nummerplade kan være i et lille land med under 500.000 indbyggere!
Foto: Patrick Zijp, 23. maj 2006.
Arriva 1178 efter at have ramt en frisørsalon
Om morgenen 1. juni 2006 fik en buschauffør på HUR-linje 69 et ildebefindende og kørte ind i en frisørsalon i Gyldenløvesgade ikke så langt fra linjens endestation på Rådhuspladsen. Chaufføren blev kvæstet, men heldigvis kom ingen andre til skade. Det var bus 1178, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, der ramte huset, og den blev efterfølgende fotograferet af Mick Bruce.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Skaderne på Arriva 1178 set fra dørsiden
Det er sandsynligt, at 1178 vil blive genopbygget, da Arriva ikke har for mange busser i øjeblikket. Et billede af skaderne set fra dørsiden.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Arriva 1178 efter uheldet set forfra
Fronten af Arriva 1178 efter mødet med frisørsalonen i Gyldenløvesgade.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Arriva 1178 på Hillerød st.
Arriva i Ryvang fik i oktober 2005 overført de 10 gasbusser fra Hillerøds bybusser. Bus 1178 er nummer to, der er ude for et uheld i Ryvangs regi. Når de tidligere Hillerød-gasbusser ikke brænder eller torpederer frisørsaloner kan de mødes i trafik på linje 69. Her ses den ulyksalige bus 1178 som linje 706 i Hillerød 21. oktober 2005 - sidste dag med gasbusser i Hillerød (de blev afleveret en dag før tid).
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005.