Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 23. oktober 2004

Disse 32 billeder blev tilføjet 23. oktober 2004:

Ex. Smed, Silkeborg, nr. 51 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

Ex. Smed, Silkeborg, nr. 51 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

Denne Leyland-DAB 7-1-TL11/3 er prototypen på DABs serie 7 som bybus. Den er leveret i 1982 til Smed, Silkeborg, som vogn 51 og adskiller sig udseendemæssigt en smule fra senere serie 7'ere. Særligt tydeligt er de store, firkantede baglygter. Bussen blev i 1993 solgt til PPKS Nowy Sacz i Polen og ses her ved rutebilstationen i Nowy Sacz.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Ex. HT 975 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

Ex. HT 975 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

PPKS Nowy Sacz er et af de busselskaber i Polen, der har Leyland-DAB serie 4-busser fra HT kørende. Denne her Leyland-DAB LS 575-680/5 fra 1978 er ex. HT 975, og den holder på billedet på rutebilstationen i Nowy Sacz. Den kom til Polen i 1993.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Ex. HT 945 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

Ex. HT 945 hos PPKS Nowy Sacz, Polen

PPKS Nowy Sacz har også ex. HT 945, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977. Bussen blev eksporteret til Polen i 1993.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Autosan-rutebiler i Nowy Sacz, Polen

Autosan-rutebiler i Nowy Sacz, Polen

Autosan-rutebiler som disse er uhyggeligt udbredte i Polen. Personligt finder jeg dem ret kedelige, men de er en stor del af busscenen i Polen. Her er en række på rutebilstationen i Nowy Sacz.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Ex. Århus Sporveje nr. 571 hos KM Szczecinek, Polen

Ex. Århus Sporveje nr. 571 hos KM Szczecinek, Polen

Århus Sporveje fik en gang som rutebiler leveret busser med dørpl. 2-0-0. Denne Leyland-DAB 6-4-TL11/4 fra 1982 er et eksempel herpå. Den er bygget til Århus Sporveje som nr. 571. Bussens dobbelte midterdøre er indbygget lokalt efter at bussen i 1994 blev eksporteret til KM Szczecinek i Szczecinek, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere Århus Sporveje- og Smed-busser hos KM Szczecinek, Polen

Tidligere Århus Sporveje- og Smed-busser hos KM Szczecinek, Polen

Leyland-DAB serie 6-træf på KM Szczecineks garageanlæg i Szczecinek, Polen: Yderst til vesntre KM Szczecinek nr. 410, en Leyland-DAB 6-4-TL11/4 fra 1982, oprindeligt Århus Sporveje nr. 568 ombygget fra dørpl. 2-0-0 til 2-2-0 lokalt efter importen til Polen i 1994. I midten nr. 404, en Leyland-DAB 6-1-TL11/3 fra 1982, oprindeligt Smed, Silkeborg, nr. 52, der blev importeret til Polen i 1994. Yderst til højre nr. 409 magen til nr. 410, ex. Århus Sporveje nr. 571.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Ex. A.P. Hansen/City-Trafik vogn 2 hos KM Szczecinek, Polen

Ex. A.P. Hansen/City-Trafik vogn 2 hos KM Szczecinek, Polen

Denne Leyland-DAB 7-1200B blev i 1986 leveret til A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, hvor den kørte som vogn 2. I 1990 overgik den med dette firmas kørsel til City-Trafik i Roskilde, stadigvæk med internnr. 2. I 1993-94 overførte City-Trafik den til Storebæltsruten, som selskabet er medejer af. I 1998 solgtes bussen til KM Szczecinek i Polen, hvor den nu kører som nr. 411. Den ses her på firmaets garageanlæg i Szczecinek.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere DSB-bus i Chelm, Polen

Tidligere DSB-bus i Chelm, Polen

DSB fik i begyndelsen af 1980'erne et antal Volvo B10M-busser med DAB serie 6-karrosserier. De sidste af disse fik serie 7-døre, dog afpasset efter serie 6-karrosseriet. Tidligere DSB-bus hos PKS Chelm på rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Ukrainsk Laz 699R-turistbus i Chelm, Polen

Ukrainsk Laz 699R-turistbus i Chelm, Polen

Ukrainsk Laz 699R-turistbus gæster rutebilstationen i Chelm i det østlige Polen ikke så langt fra den polsk-ukrainske grænse. Har du lyst til at køre 18 timer i sådan en her?

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

En af de sidste serie 6'ere og en af de første serie 7'ere side om side i Chelm, Polen

En af de sidste serie 6'ere og en af de første serie 7'ere side om side i Chelm, Polen

Disse to busser er henholdsvis en af de aller sidste serie 6-busser på Leyland-DAB-chassis og en af de tidligste serie 7-busser, bortset fra prototyperne. Bussene har sikkert været i produktion samtidigt. Bussen til venstre er en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra december 1982, og bussen til højre er en Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra januar 1983. Busserne leveredes til hhv. Fabers Buslinier i Randers og Standley Larsen, Hadsund. Faber-bussen kom senere til Brændekildes Rutebiler i hvis bemaling den fremstår på billedet. Begge busser kører nu hos PKS Chelm og ses her på rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tre Randers- og Århus-busser i Chelm, Polen

Tre Randers- og Århus-busser i Chelm, Polen

PKS Chelm har et antal Leyland-DAB 7-1200B-busser med dørpl. 2-0-2. Disse busser er brugtimporteret og har i Danmark kørt i Århus og Randers. Busserne fra Randers har kantede kofangere, mens Århus-bussernes er mere afrundede. Randers-bussene har også trecifret linienummer over fordørene, mens Århus-busserne i stedet har stort destinationsskilt over bagdørene. Disse forhold afslører, at der her ses en Århus Sporveje-bus i midten flankeret af to busser fra Randers Byomnibusser. Billedet er taget på rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. Århus Sporveje i Chelm i Polen

Ex. Århus Sporveje i Chelm i Polen

Denne Leyland-DAB 7-1200B er bygget til Århus Sporveje men senere eksporteret til Polen. PKS Chelm har givet sine Århus- og Randers-busser denne lyseblå og hvide bemaling, som man har snuppet fra Odense Taxa's Busser. En af de Randers-busser, man har købt, fremstod nemlig i forvejen i denne bemaling fra sin tid som brugt bus i Odense, og bemalingen blev adopteret. Også nogle af selskabets polske bustyper fremstår nu i Odense Taxa-farver! Rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Ikarus 260-bus i Chelm, Polen

Ikarus 260-bus i Chelm, Polen

PKS Chelm har også denne Ikarus 260-bus med 'Århus-dørarrangementet' 2-0-2 - meget passende, da PKS Chelm netop har et antal DAB-busser fra Århus og Randers med samme dørplacering. Rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere Abildskou-ledbus i Chelm, Polen

Tidligere Abildskou-ledbus i Chelm, Polen

En af Abildskous første ledbusser var denne Leyland-DAB 7-34-TL11-bus. Abildskou købte disse busser til sin ekspresbusrute 888 mellem Valby og Århus. De havde lavt bybusgulv, og bagenden af bussen var indrettet til bagagerum i fuld højde. Busserne havde dørpl. 1-0/2-(1), hvor den bageste dør i bagleddet var til bagagerummet. Hos Abildskou havde bussen nr. 102, og den blev leveret i 1983. Efter udrangering hos Abildskou har den kørt hos Søemod i Københavnsområdet, inden den blev eksporteret til rutebilselskabet PKS Chelm i Polen. Den ses her ved rutebilstationen i Chelm.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere nordjysk rutebil i Koszalin i Polen

Tidligere nordjysk rutebil i Koszalin i Polen

Rutebilstationen i Koszalin bød på lidt af en overraskelse: En tidlig Volvo B10M med Aabenraas M73-karrosseri. Bussen har en fortid i Nordjylland, men kører nu - snart 25 år gammel - for rutebilselskabet PKS Koszalin i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere nordjysk rutebil set bagfra i Koszalin i Polen

Tidligere nordjysk rutebil set bagfra i Koszalin i Polen

Volvo B10M/Aabenraa-rutebilen fra PKS Koszalin opsamler passagerer på rutebilstationen i Koszalin, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

MZK Koszalin nr. 1136 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin nr. 1136 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin, der kører bybusserne i Koszalin, har en del danske DAB-busser af serie 7, 11, 12 og 15. Nogle af dem er nyleveret til selskabet i 1993-94. Her ses en af disse, DAB 12-1200B nr. 1136, der leveredes i 1993. Også Koszalin har fået 'gul feber' og adopteret den københavnske gule farve på busserne!

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

MZK Koszalin nr. 1135 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin nr. 1135 i Koszalin, Polen

MZK Koszalins bus nr. 1135 er søstervogn til nr. 1136 og selvsagt også en DAB 12-1200B fra 1993, der er nyleveret til selskabet. Koszalin, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere dansk Setra S215UL/Kässbohrer i Lublin i Polen

Tidligere dansk Setra S215UL/Kässbohrer i Lublin i Polen

De fleste danske rutebiler og bybusser, der er eksporteret til Polen, er DAB-busser, men også et antal Volvo/Aabenraa-busser har fundet vej. Andre typer er noget sjældnere. Denne Setra S215UL/Kässbohrer har en fortid som rutebil i Danmark og tilhører nu rutebilselskabet PKS Lublin i Lublin, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere Arriva-bus i Kalisz, Polen

Tidligere Arriva-bus i Kalisz, Polen

I 2004 er der solgt en del DAB 15-1200C mk. I-lavgulvsbusser til KLA Kalisz i Polen. Busserne er tidligere Arriva-busser, hvoraf nogle har en fortid hos Unibus. KLA Kalisz har ret mange lavgulvsbusser for et polsk bybusselskab, og på en lørdag i oktober 2004 sås kun sådan nogle i drift. Vognparken består dog også af f.eks. Ikarus-ledbusser og Jelcz-busser. KLA Kalisz nr. 300 i Kalisz, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Importeret Scania/Lahti-bus fra Danmark i Kalisz i Polen

Importeret Scania/Lahti-bus fra Danmark i Kalisz i Polen

KLA Kalisz, der kører bybusserne i Kalisz, har i 2003-04 anskaffet et antal Scania/Lahti-laventrébusser fra Danmark. Dels busser, der tidligere har kørt hos City-Trafik i København (2400-serien), dels busser, der er bygget til DSB som bybusser i Holbæk. Her ses en af dem, KLA Kalisz nr. 203, på rutebilstationen i Kalisz, der også betjenes af bybusserne. I Kalisz bruger man også lysdiodeskilte, der har bedre læsbarhed end punktmatrixskiltene, men til gengæld også er sværere at fotografere!

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Ex. Arriva 1904 hos KLA Kalisz i Polen

Ex. Arriva 1904 hos KLA Kalisz i Polen

Hvem skulle have troet, at Arrivas upopulære MAN-ledbusser skulle komme ud at køre igen? Bybusselskabet KLA Kalisz har to styk, nr. 1902 og 1904, der er modtaget i 2004. Her ses ex. Arriva nr. 1904 som A-bus på sine gamle dage i Kalisz bymidte, nu med internnr. 806.

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Ex. DSB 970 hos PKS Krasnystaw i Polen

Ex. DSB 970 hos PKS Krasnystaw i Polen

DSB købte gennem 1980'erne og 1990'erne et meget stort antal Volvo B10M-60/DAB-busser med DABs serie 7/12-karrosseri. Her er den allerførste, DSB nr. 970, på rutebilstationen i Zamosc. Den tilhører nu rutebilselskabet PKS Krasnystaw i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. Svidt Mundelstrup nr. 5 hos PPKS Zamosc i Polen

Ex. Svidt Mundelstrup nr. 5 hos PPKS Zamosc i Polen

Denne bus er, trods sine dobbeltdøre, en DAB-Silkeborg 7-1200L, hvilket også afsløres af pyntelisten på siden, der viser gulvhøjden. Bussen er leveret med dobbelte for- og midterdøre samt bagagerum. Den er bygget i 1988 til Svidt i Mundelstrup som nr. 5, og blev senere overtaget af Wulff Bus, hvor den havde nr. 193. Den blev i 2002 solgt til PPKS Zamosc i Polen, og ses her på rutebilstationen i Zamosc.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. Bussen Trafikkselskap hos PPKS Zamosc, Polen

Ex. Bussen Trafikkselskap hos PPKS Zamosc, Polen

Rutebilselskabet PPKS Zamosc har købt nogle DAB 15-1200C mk. I-lavgulvsbusser, der oprindeligt byggedes til Bussen Trafikkselskap i Kristianssand i Norge. De fremstår stadig i den norske bemaling. Rutebilstationen i Zamosc, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. HT 778 og 967 hos MZK Jaroslaw i Polen

Ex. HT 778 og 967 hos MZK Jaroslaw i Polen

Bybusselskabet MZK Jaroslaw købte i 1992-93 fem Leyland-DAB serie 4-busser fra HTs 700- og 900-serier. De tre er ophugget, men ex. HT 778 (fra 1977, til venstre) og 967 (fra 1978, til højre) haves stadig og bruges som reservevogne. De ses her i garagen i Jaroslaw, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ikarus-ledbus hos PKS Rybnik i Rybnik, Polen

Ikarus-ledbus hos PKS Rybnik i Rybnik, Polen

I Rybnik hedder rutebilselskabet PKS Rybnik. De har også nogle danske busser, men langt hovedparten af selskabets busser er helt andre typer. Et eksempel er denne Ikarus 280-ledbus, der egentlig er en bysbustype. Rutebilstationen i Rybnik, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

DAB 12-1200B nybygget til PKM Gliwice i Gliwice, Polen

DAB 12-1200B nybygget til PKM Gliwice i Gliwice, Polen

Bybusselskabet i Gliwice i Polen, der hedder PKM Gliwice, fik i 1992-93 bygget en serie nye DAB 12-1200B'ere og 12-1800B'ere, altså ledbusser. Nogle af busserne er DSB-røde, andre HT-gule, og de fremstår i 2004 betydeligt pænere end tilsvarende københavnske busser af årgang 1992! Nogle af singlebusserne har dørpl. 2-2-1 og bagperron. Det gælder for denne her, der ses i Gliwices centrum en oktoberaften i 2004.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Ikarus 280-ledbus i Gliwice, Polen

Ikarus 280-ledbus i Gliwice, Polen

PKM Gliwice var så glade for den københavnske gule farve på deres nye DAB serie 12'ere, at de har malet nogle af deres andre busser i den samme farve. Her er det f.eks. Ikarus 280-ledbus nr. 1539, der fremstår i HT-gul i Gliwices bymidte i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Ex. Bugge Johansen, St. Heddinge, i Gliwice, Polen

Ex. Bugge Johansen, St. Heddinge, i Gliwice, Polen

Denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1985 er bygget til vognmand Bugge Johansen i St. Heddinge. I 1993 blev den solgt til PKS Gliwice i Gliwice, Polen. Efter mere end 11 år i Polen kører den stadig i bedste velgående. Bussen er blandt mange, der efterhånden har haft et længere liv i Polen end i Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Polen har også brugte busser fra andre lande. Her er det f.eks. en Scania/Katrineholm med dørpl. 2-1-1 - et usædvanligt dørarrangement i Danmark. Bussen er - i modsætning til danske busser af samme årgange - bygget af stål, der jo ruster. De danske busser er populære, fordi de er bygget af aluminium. Trzebinia, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Denne Scania/Katrineholm-bus, der er brugtimporteret, skulle afhente et større antal skolebørn som linie 349 i Trzebinia, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.