Af Thomas de Laine

En ganske almindelig forårssøndag for 10 år siden, den 1. april 1990, blev en særdeles vigtig dag. Vel at mærke, hvis man har med busser at gøre. HT havde nemlig dette år en en ganske særlig aprilsnar til passagererne: På visse linier havde busserne lige pludselig skiftet farve! I Roskilde kunne man f.eks. opleve de sædvanlige grønne og gule busser erstattet med blå og hvide. Også midt i København var der farveskift på enkelte buslinier.

Det hele havde naturligvis sin årsag, og det var ikke aprilsnar. Den 1. april var dagen, hvor de nye entreprenørkontrakter trådte i kraft. For første gang havde buskørslen på et antal buslinier været i licitation. HT valgte den entreprenør, der kunne køre "bedst og billigst". Kun private selskaber kunne byde. F.eks. var HT selv, DSB og privatbanerne (der ikke er private) udelukket.

De første udbud

HT havde i efteråret-vinteren 1989-90 gennemført sine to første udbudsrunder, kaldet 1. og 2. udbud. Resultatet blev en vis udskiftning blandt entreprenørerne. Mest bemærkelsesværdigt var, at et stort svensk busselskab vandt megen kørsel.

Den 1. runde omfattede ca. 5 pct. af buskørslen, og det var alene kørsel, som HT selv stod for. Helt konkret drejede det sig om linie 12, 13 og 18, der blev vundet af DSV-Bus A/S, en aflægger af De Samarbejdende Vognmænd, DSV; linie 22, der blev vundet af Unibus Rutetrafik Aps, en aflægger af det fire år gamle turistbusfirma Unibus; samt myldretidsekstrakørslen på linie 9 og halvdelen af turene på linie 30/33, der blev vundet af City-Trafik A/S, der var dannet til lejligheden af 13 af HTs gamle entreprenører. Med overtagelsen den 1. april var et mangeårigt offentligt trafikmonopol i København brudt.

Hvad den 2. runde angik, så var det nok noget misvisende at kalde den "privatisering". De gamle HT-entreprenører kørte alle på deres tredje entreprenørkontrakt siden 1975, den der løb 1. april 1985-31. marts 1990. HT valgte derfor i 1989 at opsige entreprenørerne med virkning fra udgangen af marts 1990, og lade også disses linier gennemgå licitation - man privatiserede de private!

Vindere og tabere

En del af de gamle entreprenører røg ud allerede ved første runde, nogle dog mere frivilligt end andre, da de simpelt hen valgte ikke at byde på kørslen. Den store vender var Linjebus A/S, et stort svensk busselskab, der vandt hele 57 af de udbudte busser, og dermed blev HTs største entreprenør. Linjebus vandt bl.a. bybusserne i Roskilde og Høje Taastrup og overtog også de ruter, Hvidovre Rutebiler, indtil 1990 HTs største entreprenør, havde drevet.

Ellers var det i det store hele de gamle entreprenører, der genvandt kørslen. I Køge var HT dog nået frem til, at HTs eget busanlæg kunne køre billigere selv, så derfor valgte man ikke at antage nogle af tilbuddene, og som led i privatiseringen(!), overtog HT selv kørslen fra to private entreprenører!!

Alt i alt var Linjebus, City-Trafik, DSV-Bus, Unibus Rutetrafik og Fredderikssund-Skibby Bustrafik kommet ind som nye entreprenører, mens Thorkils Rutebiler, Køge, Strøby Turistfart, Roskilde Omnibusselskab, Kurt W. Knudsen, Roskilde, Lars Iversen, Taastrup, Chr. Simonsen og Sønner og Hvidovre Rutebiler havde tabt kørslen eller ikke budt på den.

A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, havde genvundet kørslen, men ønskede at stoppe pga. interne uenigheder. Selskabet valgte derfor at overdrage kørslen til City-Trafik, som man var medejer af.

Det store buspuslespil

HT var ifølge de gamle entreprenørkontrakter forpligtet til at overtage busselskabernes busser, hvis man opsagde kontrakten. Derfor sad HT inde med stort antal busser. Dem blev de vindende entreprenører så tvunget til at købe af HT til indsættelse på de overtagne ruter. HT havde også overtaget de vogne, der hidtil havde haft status af reserve- og dubbleringsvogne hos busselskaberne. Dem måtte de private entreprenører nemlig ikke længere have på kontrakt. Der kom således også busser fra selskaber, der ikke lukkede, ind i puslespillet.

Fordelingen af busserne var årsag til føromtalte farveskift på buslinierne: I Køge indsatte HT selv busser, der var overført fra København. Køge-busserne blev i stedet solgt til Linjebus i Roskilde, der indsatte dem på bybusserne. Roskildes gamle bybusser var nemlig solgt til DSV-Bus, der skulle bruge dem i København. Linjebus overtog også hele Hvidovre Rutebilers vognpark.

Lars Iversens vogne blev overtaget af City-Trafik, der dog aldrig anvendte dem, idet man lod dem gå i bytte for nye busser med det samme. Busserne fra Kurt W. Knudsen og Chr. Simonsen og Sønner overgik til Linjebus. Et antal tidligere reserve- og dubbleringsbusser fra De Blaa Omnibusser, Therkildsens Ruter, De Hvide Busser/Strandvejsbussen og Gråhundbus blev fordelt til Linjebus og DSV-Bus.

Den nye hverdag

Ud over de busselskaber, der var nye som HT-entreprenører, fortsatte en håndfuld, der havde genvundet kørslen. Det var Gråhundbus i Ballerup og Hillerød, De Hvide Busser/Strandvejsbussen, De Blaa Omnibusser, Therkildsens Ruter, Birkerød Bus Compagni og Alex Jensen, Skibby. Alle entreprenører, også de nye, havde kun kørsel på en 4-årig kontrakt, der stod til at udløbe pr. 1. april 1994.

Nye busser og vogne, der blev heloplakeret, skulle efter de nye kontrakter være i HTs gule farve over det hele. Entreprenøren måtte kun placere sit eget logo i tagkanten. På front og sider skulle HTs logo ("hunden") være påsat med underteksten "Kontraktkørsel for HT". De Blaa Omnibusser og Therkildsens Ruter indsatte nye HT-gule busser allerede fra den 1. april. Kun Gråhundbus nåede slet ikke at indsætte gule busser i kontraktperioden.

Det vakte undren hos en del passagerer, at der dukkede en gul bus op på en linie, der normalt kørte med busser i andre farver. Mange steder tog det et pænt stykke tid, før den gule farve slog igennem. Faktisk var der busser i drift i andre farver helt indtil 1996 (samt et antal totalreklamer, der kunne ses 1990-98).

En af entreprenørerne, DSV-Bus, var ikke helt tilfreds med de busser, selskabet havde købt af HT. Der var fejl og mangler ved busserne, og det endte med en voldgiftssag mellem HT og DSV-Bus. Sagen endte med, at et antal lånte HT-busser overgik til DSV-Bus. Visse af de busser, som DSV-Bus overtog 1. april, nåede således stort set ikke - eller slet ikke - at komme i trafik i DSV-regi.

DSV-Bus boede til leje i HTs Ryvang-garage. HT havde også en lejer et andet sted, nemlig på Artillerivej, hvor City-Trafik havde lejet sig ind. Både DSV-Bus og City-Trafik flyttede dog hjemmefra i løbet af 1992. Linjebus overtog Roskilde Omnibusselskab og Hvidovre Rutebilers anlæg, der begge kun var få år gamle. City-Trafik overtog Kurt W. Knudsens busanlæg i Roskilde.

Kun fire tilbage

Kun fire af de busselskaber, der kørte for HT pr. 1. april 1990, er tilbage. Da 1990-kontrakterne blev genudbudt i 1994 tabte Birkerød Bus Compagni, Alex Jensen, Skibby, Gråhundbus, Ballerup og Hillerød, og Therkildsens Ruter kørslen.

DSV valgte at koncentrere sig om sin lastvognsforretning og solgte busdelen fra til Linjebus allerede i 1992. Unibus Rutetrafik vandt flere linier i 1992, 1994 og 1996 men tabte det meste i 1998. I 1997 blev Unibus solgt til britiske Arriva plc., og i 1999 sammenlagt med HTs gamle busselskab, Bus Danmark, til det nuværende Arriva Danmark.

Frederikssund-Skibby Bustrafik er den ene af de fire entreprenører, der er tilbage. Selskabet vandt i 1994 Alex Jensens kørsel foruden sin egen og skiftede navn til Partner Bus. I 1998 genvandt man kontrakten.

City-Trafik kører også stadig. I 1992 og 1994 voksede selskabet i København, mens den kørsel, Roskilde Turisttrafik overdrog, blev tabt til Linjebus i 1994. I 1996 blev City-Trafiks HT-kørsel firedoblet. Selskabet tabte lidt igen i 1998, men har senest vundet kørsel med bl.a. dobbeltdækkere fra og med 2000. I 1999 har de tilbageværende af de gamle ejere indgået en alliance med franske VIA GTI, så City-Trafik bedre kan klare sig. Siden 1993 har City-Trafik også kørt i Jylland, hvilket i årene 1994-98 var i ganske stort omfang.

Den store svensker, Linjebus, har også overlevet. I 1992 og 1994 voksede selskabet og blev opfattet som en stor trussel. 1994-96 var det Danmarks største private busselskab, og Linjebus havde efter 1994 25,8 pct. af buskørslen i HT-området. I 1996 tabte Linjebus kørsel og i 1998 tabte man helt katastrofalt 150 busser, og var nu nede på 37 - altså væsentligt mindre end i 1990. I 1999 er kørselsandelen igen udvidet. Firmaet blev i 1997/98 solgt til franske CGEA Transport. Siden 1997 er Linjebus rykket frem i provinsen.

Den fjerde og sidste, der stadig kører, er De Hvide Busser (i 1990 De Hvide Busser/Strandvejsbussen). Selskabet genvandt sin kørsel i 1994 og vandt desuden Hillerød bybusser fra Gråhundbus. Selskabet fik hvert år 1994-99 prisen "Årets Entreprenør", der gives til det selskab, der har leveret bedst kvalitet. I 1999 genvandt De Hvide kørslen - ikke pga. prisen men kvaliteten - og overtager i 2000 yderligere kørsel. Dog tabtes i 1999 Hillerød bybusser.

Hvis du vil hvid'ere...

HT har længe sagt, at kvaliteten ville få betydning ved valg af tilbud ved licitationerne. Det ses, at man i 1999 har tildelt De Hvide Busser kørsel med begrundelse i deres høje kvalitet, selvom prisen ikke var den laveste. Dette har gentaget sig i 2000, ved valget af City-Trafik som entreprenør på linie 250S. Omvendt har både Bus Danmark (nuv. Arriva Danmark) og Combus (tidl. DSB-Busser) vundet meget kørsel, selvom disse selskaber ligger i top i HTs målinger over udgåede ture. Noget tyder dog på, at kvaliteten også bliver en væsentlig parameter, når der fremover vælges tilbud.

Fra 1994 har der været udlicitering af buskørsel over hele landet, og fra 1995 blev det muligt for offentligt ejede busselskaber at byde med ved licitationerne i HT-området. Det har til dels været disse selskaber, der har presset Linjebus' HT-kørselsandel ned.

Kilder: (Nyt fra) Busfronten, medlemsblad for Foreningen Busfronten, diverse numre; Bytrafik, medlemsblad for Sporvejshistorisk Selskab, diverse numre; Jesper Kiby Denborg o.a.