BYD eBus B13E01 (2025) leveret til GoCollective som nr. 1452
BYD eBus B13E01
Indregistreret første gang 19. september 2025
Stelnr.: LC06T44U0S4000197
Bussens ejere og numre gennem tiden:
| Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
|---|---|---|---|---|---|
| Nylevering | GoCollective nr. 1452 | EK30979 | 2-2-1 | Movia |
Aktuel garage og anvendelse:
Gladsaxe - linje 4A, 200S
Hændelser:
- Nyleveret til Gladsaxe garage og linje 4A og 200S (Movia-udbud A23).
Alle billeder af bussen:
GoCollective 1452 på Gl. Køge Landevej ved Hanne Varmings Plads, Valby

I 1981 flyttede busterminalen på Toftegårds Plads fra pladsen på nordsiden af Vigerslev Allé til sydsiden, og den nye terminal var i brug som endestation for bl.a. linje 18 frem til september 1998. HTs hovedkontor flyttede desuden i 1986 fra Gothersgade ind i det nye, store "rådhus", der langs pladsens sydside, Valgårdsvej og Gammel Køge Landevej opførtes til det daværende Hovedstadsråd. Pladsen med denne busterminal blev nok af de fleste blot opfattet som (en del af) Toftegårds Plads, i kort form "Toften", men i den periode, hvor Johannes Sloth var direktør fra trafikselskabet, var tilnavnet "Slothspladsen" også i brug! Efter busterminalen blev nedlagt, har pladsen ligget hen som et rodet område, hvor der aldrig rigtig er kommet permanente forhold, og hvor man stadig i 2025 kunne finde rester af den nedlagte terminal. Men nu skal der ske noget, og i december 2025 blev pladsen omdøbt til Hanne Varmings Plads. Hanne Varming (1939-2022) var billedhugger med værksted over for Valby Tingsted, og hun vandt over Thit Jensen og Cecil Bødker, da pladsen skulle navngives. Trafikselskabet har efter knap 40 år med adressen Gammel Køge Landevej 3 derfor fra 1. januar 2026 officielt adresse på Hanne Varmings Plads 4, men allerede i december kom det nye vejskilt op at hænge. Den "rigtige" Toftegårds Plads på nordsiden af Vigerslev Allé beholder sit navn, og det gør alle busstoppestederne nok også. GoCollective 1452, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 4A på Gammel Køge Landevej ud for Hanne Varmings Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. december 2025.