Neoplan N8012 (1994) leveret til Vedde Turistfart
Neoplan N8012
Indregistreret første gang 27. september 1994
Stelnr.: WAG280126PNN20471
Bussens ejere og numre gennem tiden:
Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
---|---|---|---|---|---|
Nylevering | Vedde Turistfart | NV92785 | 2-2-0 | VT | Navngivet "Tyren" |
1997-01-01 | Bus Danmark nr. 2031 | NV92785 | 2-2-0 | VT | |
1999-05-30 | Arriva Danmark nr. 2031 | NV92785 | 2-2-0 | VT | |
(Udrangeret) | |||||
2001-04-11 | (Afmeldt) | ||||
2001 | Vejstruprød Busimport | 2-2-0 | |||
2006-04-13 | Urbus, Wroclaw | PWR43NF | 2-2-0 | Polen | |
(Udrangeret) | |||||
(Ukendt) | 2-2-0 | Polen | Hensat |
Hændelser:
- 1997-01-01: Busovertaget af Bus Danmark (VTs 3. udbud).
- 2013-03-24: Henstod denne dato ved Popowice remise, Wroclaw, ifølge billeder på Czgk.pl.
- 2024-07-12: Henstod stadig ved Popowice remise, Wroclaw, denne dato.
Alle billeder af bussen:
Urbus-kulfiberbus i Popowice, Wroclaw, Polen
Neoplan-busfabrikken har haft en vis tradition for at designe "futuristisk" udseende busser. Midt i 1990'erne, hvor de første lavgulvsbusser kom på gaden, solgtes tre Neoplan Metroliner N8012-kulfiberbusser til danske vognmænd. På Sjælland købte Vedde Turistfart i 1994 det her viste eksemplar, som huserede i Sorø-området. Bussen er en 10,6 meter lang "midibus", og konstruktionen af kulfiber gav den en lavere vægt med reduceret brændstofforbrug og "grønnere" kørsel til følge. Bussen blev overtaget af Bus Danmark 1. januar 1997, da man vandt Vedde Turistfarts kørsel, og den forblev i trafik til cirka årsskiftet 2000/01. Hos Bus Danmark og fra 1999 Arriva bar bussen vognnummer 2031. Efter udrangering solgtes bussen til Vejstruprød Busimport, som blev den "heldige" vinder af alle tre danske eksemplarer af racen, som man havde stående til salg i flere år. Det lykkedes dog i 2006 at sælge bussen til firmaet Urbus i den polske storby Wroclaw. Hvor længe, den blev brugt her, ligger ikke helt klart, men senest foråret 2013 blev den hensat i den gård ved siden af den nedlagte Popowice-sporvognsremise, hvor den her er fotograferet i juli 2024. Bussen er leveret i Vestsjællands Trafikselskabs orange og hvide design, som den har beholdt i alle dens (foreløbigt) 30 år.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2024.
Ex. Vedde Turistfart NV 92 785 i Popowice, Wroclaw, Polen
Den ene af de tre Neoplan Metroliner-kulfiberbusser, der i 1990'erne blev leveret til danske kunder, eksisterende endnu i sommeren 2024, selvom den nok ikke kunne starte i første forsøg... Her ses bussen i miserabel stand i den gård i Popowice-bydelen i Wroclaw, Polen, hvor den blev parkeret mindst 13 år tidligere. Bussen blev i sin tid anskaffet til Vedde Turistfarts kørsel for Vestsjællands Trafikselskab i og omkring Sorø.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2024.