VDL Citea LLE 120 (2015) leveret til Umove som nr. 7673
VDL Citea LLE 120
Indregistreret første gang 9. november 2015
Stelnr.: XNL405E100B004675
Byggenr.: 25036
Bussens ejere og numre gennem tiden:
| Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
|---|---|---|---|---|---|
| Nylevering | Umove nr. 7673 | AL93981 | 1-2-0 | Movia |
Aktuel garage og anvendelse:
Bagsværd
Hændelser:
- Nyleveret til Kvistgård og linje 801A (Movia-udbud A12).
- Efter udrangering fra Kvistgård garage december 2023 bibeholdt i vognparken og 10.-26. februar 2024 anvendt i Glostrup garage på metrobuslinje 222M (Movia-udbud B2).
- Flyttet forår 2024 fra Glostrup garage til Bagsværd garage og linje 171/172 og 388.
- Efter 12. oktober 2025 fortsat i Bagsværd garage.
- 2024-02-21: I drift på linje 222M ifølge PLO.
- 2024-04-24: I drift på linje 171 ifølge PLO.
- 2024-04-25: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2024-07-02: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2024-10-24: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2024-11-04: I drift på linje 171 ifølge PLO.
- 2025-04-15: I drift på linje 171 ifølge PLO.
- 2025-04-30: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2025-10-01: I drift på linje 183x ifølge PLO.
- 2025-10-02: I drift på linje 183x ifølge PLO.
- 2025-10-03: I drift på linje 171 ifølge PLO.
- 2025-10-07: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2025-10-09: I drift på linje 388, turene Lyngby st.-Taarbæk Havn, ifølge PLO.
- 2025-10-11: I drift på linje 172 ifølge PLO.
- 2025-10-16: I drift på linje 179 ifølge PLO.
Alle billeder af bussen:
Umove 7673 ved Femvejen, Gentofte

Ved Femvejen i Gentofte mødes Bernstorffsvej, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Vilvordevej og Fortunvej, og vest for det hele ligger Bernstorff Slotshave. Det store kryds - hvorfra man altså kan komme videre i fem retninger - blev i 1908-09 til en rundkørsel, som fra 30. december 1908 blev endestation for den nye sporvognslinje 15. Sporvognene blev senere afløst af NESAs trolleybusser, og gennem mange år fungerede Femvejen som skiftested mellem trolleybusserne og Therkildsens rutebiler på linje 165 mellem Charlottenlund, Lyngby og Bagsværd. Der har været mange linjeændringer gennem tiden, men helt indtil 00'erne mødtes busser i fire retninger ved Femvejens busstoppesteder flere gange i timen, så der var omstigningsmulighed i alle relationer. De tider er forbi, og i 2025 kommer busserne på linje 171, 172 og 185 ikke ved Femvejen på samme tid. Der er heller ikke mange, der står af og på her, men den overdækkede ventemulighed, som ses bag bussen på dette billede, er foreløbigt i behold. Bussen er Umove 7673, VDL Citea LLE årg. 2015, på linje 172. Linjen overgik dagen efter til kørsel med Umoves Yutong U12-elbusser, som derefter kører på alle de linjer, der mødes på Femvejen. Netop 7673 forblev til gengæld som eneste vogn af typen i Umoves Bagsværd garage, hvor den primært bruges på morgenekstrature på linje 183 fra Lyngby st. til Trongårdsskolen.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2025.
Umove 7673 på Skovvej i Jægersborg

Umove 7673, VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som linje 172 på Skovvej i Jægersborg. Skovvej er en mindre vej, der betjenes af ringlinjerne 171 og 172, som Umove har kørt i Gentofte Kommune siden linjernes oprettelse i oktober 2019. Indtil oktober 2025 foregik det med VDL Citea-busser - først busser fra linje 3A og 9A, der var blevet til overs ved nedlæggelsen af linje 3A samtidig med oprettelsen af linje 171/172, men siden med busser født til bybusserne i Helsingør og landruter syd og vest for samme by. En af disse "Helsingør-busser" er 7673.
Foto: Sikandar Sahil, 11. oktober 2025.