DAF SB200/Berkhof (2009) leveret til City-Trafik som nr. 2491
DAF SB200/Berkhof
Indregistreret første gang 1. december 2009
Stelnr.: XMGDE02FS0H018779
Byggenr.: 6034
Bussens ejere og numre gennem tiden:
Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
---|---|---|---|---|---|
Nylevering | City-Trafik nr. 2491 | AF90001 | 1-2-0 | Movia | |
2014-07-01 | Keolis nr. 2491 | AF90001 | 1-2-0 | Movia | |
2021-12-12 | (Udrangeret) |
Hændelser:
- 2009-12-06: Sat i trafik på COP15-linjen, København (Movia-udbud A4). Stationeret i Thorvald Borgs Gade.
- 2009-12-20: Sat i trafik på linje 29 og 166 (Movia-udbud A4) samt 12, 69 og 97N (HURs 18. udbud). Flyttet til Naverland.
- 2014-07-01: Navneskift til Keolis.
- 2021-01-08: I drift på linje 166 og 851 ifølge PLO.
- 2021-04-01: Flyttet 1. april 2021 fra Naverland garage til Stamholmen garage, da Stamholmen efter brand på Naverland midlertidigt har overtaget driften.
- 2021-06-27: Flyttet fra Stamholmen garage tilbage til reetableret Naverland garage.
- 2021-12-10: I drift på linje 166 ifølge PLO.
- 2021-12-11: I drift på linje 166 ifølge PLO.
Alle billeder af bussen:
Keolis 2491 ved Bagsværd st.
Gennem 12 år så en linje 166 sådan her ud: En VDL Ambassador årgang 2009. Keolis, som dengang hed City-Trafik, købte 18 busser af typen til linjerne 29 og 166 forud for overtagelsen af kørslen, som skulle finde sted i december 2009. Den første kørsel, der skulle udføres i den nye kontrakt, var dog den særlige COP15-buslinje, der forbandt Bella Center, Islands Brygge og Københavns centrum i et par uger under klimatopmødet COP15, som blev afholdt i Bella Center. Herefter kom busserne i trafik på linje 29 og 166. De nye kontrakter fra december 2009 var de første, som kunne blive helt op til 12 år lange, og sådan gik det også. Men der blev skiftet ud i linjenumrene undervejs, for i oktober 2011 blev linje 29 nedlagt. I stedet kom linjerne 141, 143, 144 og 149 ind under kontrakten, og VDL Ambassador-busserne fra 2009 blev i stedet anvendt her. Ved genudbuddet af kørslen var det dog Nobina, der gik af med sejren, og hovedparten af de 18 Ambassadors blev udrangeret i december 2021. De havde da generelt tilbagelagt over en million kilometer hver og blev solgt til ophug. Her er det bus 2491, som netop har forladt Bagsværd station som linje 166 mod sin nye endestation siden 2019 ved Værebroparken.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2020.