Volvo B12BLE-62/Säffle (2008) leveret til Concordia Bus som nr. 6015
Volvo B12BLE-62/Säffle
Indregistreret første gang 15. oktober 2008
Stelnr.: YV3R8N1298A129164
Byggenr.: S080107
Bussens ejere og numre gennem tiden:
| Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
|---|---|---|---|---|---|
| Nylevering | Concordia Bus nr. 6015 | XC88225 | 2-2-1 | Movia | |
| 2009-12-01 | Nobina Danmark nr. 6015 | XC88225 | 2-2-1 | Movia | |
| 2019-02-11 | (Afmeldt) | ||||
| 2019-02-14 | Nobina Danmark nr. 6015 | CB56968 | 2-2-1 | Movia |
Aktuel garage og anvendelse:
Glostrup - linje 300S
Hændelser:
- Nyleveret til linje 92N, 93N, 96N, 300S, 400 og 400S (Movia-udbud A2). Stationeret i Glostrup.
- I ny kontrakt i A11 fortsat blå hjørner og primært på linje 300S.
Kørte kilometer:
- 1.043.000 km pr. 10. september 2018
Alle billeder af bussen:
Nobina 6015 ved Ishøj st.

Ishøj station på S-banen langs Køge Bugt åbnede i september 1976 og havde fra begyndelsen en busterminal på østsiden af stationen, som særligt efter 1990 blev relativt vigtig, fordi både buslinje 300S og 400S her gav forbindelse til S-toget. Som de fleste andre af Køge Bugt-banens busterminaler er den i Ishøj siden blevet erstattet af en ny, som åbnede i november 2010 efter et par måneder, hvor busserne midlertidigt måtte køre ad omveje til og fra midlertidige forhold i Stenbjerggårds Allé sydvest for stationen. I foråret 2011 var den nye busterminal dog ikke mere færdig, end at der stadig var lidt byggerod omkring den og midlertidig anvendelse af gamle, grønne venteskure. Nobina 6015, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, ankommer til den nye busterminal som linje 300S. I 2023 var terminalen under ombyggning, fordi Ring 3-letbanen skal føres ind i terminalens nordside, hvor den vil ende i en "sæk". Når den åbner, forsvinder linje 300S fra Ishøj station og landkortet i øvrigt, men der vil stadig komme to S-buslinjer til Ishøj, for det er meningen, at linje 600S skal forlænges fra Hundige st. til Ishøj st. og træde i stedet for linje 400S på samme rute.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2011.
Nobina 6015 som metrobus på Kgs. Nytorv, København

Nobina 6015, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2008, som metrobus på linje M4 på Kgs. Nytorv.
Foto: Sikandar Sahil, 17. november 2020.
Nobina 6015 som metrobus i Århusgade, København

Nobina 6015, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2008, som metrobus på linje M4 i Århusgade under jernbanebroen.
Foto: Sikandar Sahil, 18. november 2020.
Nobina 6015 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6015, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, i den nye busterminal ved Rødovre Nord letbanestation, som er linjens nye endestation i sydenden fra 27. oktober 2025. Uden for myldretiden er køreplanerne for linje 300S og letbanen tilrettelagt, så der ved rettidig kørsel er 4 minutter til at skifte i begge retninger. Men i myldretiderne har letbanen 10-minuttersdrift, hvor der kun er 7-8 minutter mellem busserne, og dét kan ikke koordineres på samme måde. Fra december 2025 bliver Rødovre Nord endestation for en del af turene på linje 7A, den nye linje 130 samt ekspresbuslinje 55E. På letbanens åbningsdag, søndag 26. oktober, var Rødovre Nord endnu ikke blevet linje 300S' endestation, men der kørtes via terminalen i begge retninger, og derfor var det også busterminalens åbningsdag.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.