Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Leyland-DAB LIDRT 12/4 (1968) leveret til Københavns Sporveje som nr. 322

Leyland-DAB LIDRT 12/4

Indregistreret første gang 1. oktober 1968

Stelnr.: 680322K

Bussens ejere og numre gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNote
NyleveringKøbenhavns Sporveje nr. 322AJ945292-2-0
1974-10-01HT nr. 322AJ945292-2-0HT
1982HT nr. 3222-2-0Museumsbus
1984HT-Museet nr. 3222-2-0Museumsbus
2003Sporvejshistorisk Selskab nr. 3222-2-0Museumsbus
2004-04-01Sporvejshistorisk Selskab nr. 322TB960652-2-0Museumsbus

Alle billeder af bussen:

KS/HT 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS/HT 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS/HT 322 af typen Leyland-DAB serie II er bevaret hos Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I 2003 er bussen blevet renoveret, og den har i 2004-sæsonen trafikeret museets veteranbusrute rundt om Valsølille Sø. Den optræder her som linie 16 til Emdrupvej på Sporvejsmuseets forplads.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004.

KS 322 på Frederiksberg Allé

KS 322 på Frederiksberg Allé

Linje 41, der senere blev til linje 27 og senere igen helt nedlagt, kørte bl.a. ad Frederiksberg Allé. KS 322, Leyland-DAB serie 2, ses her på netop Frederiksberg Allé skiltet linje 41 mod Kongens Nytorv.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej

Under et udflugtsarrangement i august 2005 arrangeredes på Godthåbsvej en opstilling med KS-bussen Leyland-DAB serie II nr. 322 th. som linje 2 mod Sundbyvester Plads ved siden af Connex-bussen DAF SB220 GG-LF/Berkhof nr. 6278 tv. som linje 2A mod Kastrup. Både den gamle linje mellem Brønshøj Torv og Sundbyvester Plads og den nye mellem Tingbjerg og Kastrup har betjent Godthåbsvej. Den første linje 2 fik sit linjenummer 1. november 1902 og nåede at leve i 99 år, 11 måneder og 19 dage, idet den nedlagdes ved metroens åbning 20. oktober 2002. Til trods for, at 6278 kun er 6 år gammel (mens 322 er over 35 år gammel) kommer den ikke ud at køre mere. Den er nemlig udrangeret efter brand...

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Ex. KS/HT 322 som linje 10 på Folehaven

Ex. KS/HT 322 som linje 10 på Folehaven

Sporvejshistorisk Selskab har den tidligere KS/HT nr. 322, der er en Leyland-DAB serie II fra oktober 1968. Den genser her Folehaven som linje 10 på en udflugt i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

KS 322 som kulturnatbus på Gammeltorv, København

KS 322 som kulturnatbus på Gammeltorv, København

En klassisk københavnerbus med mange fans er KS' serie 2'ere, mere præcist betegnet Leyland-DAB LIDRT 12/2. Af de 250 eksemplarer, som KS fik leveret, har Sporvejshistorisk Selskab i dag de to - nummer 322 og 428. Det er dog kun 322, der er køreklar og indregistreret, idet den blev renoveret i 2003. De 210 sidst leverede af typen fik den karakteristiske linjenummerkasse som en opbygning i taget, sådan at nummeret var lettere at læse. KS 322 på Gammeltorv i København.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005.

KS 322 på Nørreport st., København

KS 322 på Nørreport st., København

I anledning af 50-årsjubilæet for linje 43 opstilledes bl.a. KS 322, Leyland-DAB serie 2, på Nørreport st. Linje 43 har været betjent en del af serie 2-busser, og fra tid til anden netop 322, der dog var fast vogn linje 16. KS 322 hørte hjemme i Ørnevej garage, der var hjem for linje 43, 10 og 16 fra 1965 til 1994.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 ved Søborg Torv, København

KS 322 ved Søborg Torv, København

I 1962 fik buslinje 43 forsøgsvist lov til at erstatte sporvognslinje 16 mellem Emdrupvej-endestationen og Søborg Torv. Ordningen blev senere gjort permanent. Københavns Sporveje nr. 322, Leyland-DAB serie 2 årgang 1968, anskaffet i forbindelse med bussificeringen af linje 10, som linje 43 ved Søborg Torv.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 41, KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

KS 41, KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

50-årsjubilæet for linje 43 blev bl.a. fejret med museumsbuskørsel ad linje 43's rute mellem Emdrup Torv, Søborg Torv og Buddinge st. i tidsrummet kl. 11.30-14.00. Hertil anvendtes KS 41, Triangel fra 1933, KS 322, Leyland-DAB serie 2 fra 1968, og HT 3078, Leyland-DAB serie 2 fra 1973. Her ses busserne på Emdrup Torv fra venstre mod højre i nævnte rækkefølge. Som en del af arrangementet var busserne opstillet på Nørreport st. og Emdrup Torv, mens HT-Orkestret underholdt.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 på Emdrup Torv, København

KS 322 på Emdrup Torv, København

KS 322 holder hvil på Emdrup Torv. I sin karriere som Ørnevej-bus har den været her mange gange, for både linje 10, 16 og 43 kom forbi Emdrup Torv på hver eneste tur. Emdrup Torv var i mange år nært forbundet med Ørnevej garages busser. I 1980'erne og 1990'erne var det ikke Leyland-DAB serie 2'ere som 322, der dominerede, men derimod Scania/DAB-bybusserne. Sådan én, nr. 1388, er faktisk også bevaret, men den nåede desværre ikke at blive færdigrestaureret til jubilæet for linje 43, selvom arbejdet er igang.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 ved Søborg Torv, København

KS 322 ved Søborg Torv, København

KS 322, Leyland-DAB serie 2 årg. 1968, på Søborg Hovedgade ved Søborg Torv i forbindelse med museumsbuskørslen i anledning af linje 43's 50-årsjubilæum.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

To gange Leyland-DAB serie 2: Til venstre KS 322 fra 1968 og til højre HT 3078 fra 1973. Sidstnævnte er oprindeligt leveret til Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne. Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 ved Den lille Lurblæser, København

KS 322 ved Den lille Lurblæser, København

Sporvejshistorisk Selskabs Leyland-DAB serie 2, ex. KS nr. 322, ved Den lille Lurblæser i Vester Voldgade, København. Bussen var i København i forbindelse med Kulturnatten 2006.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

KS 322 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

KS 322 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

Ud på aftenen blev et par af veteranbusserne, der kørte som kulturnatbusser, skiltet med de gamle bogstavbetegnelser for natlinjer. Bus 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 årg. 1968, skiltet som natlinje C på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

KS 322 ved Hvalsø st.

KS 322 ved Hvalsø st.

Ex. KS 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 fra 1968, på Hvalsø st. som veteranbus til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. august 2007.

KS 322 på Rådhuspladsen på Kulturnatten 2007

KS 322 på Rådhuspladsen på Kulturnatten 2007

Københavns Sporvejes linje 22 havde i en årrække endestation på Polititorvet. KS 322, en Leyland-DAB serie 2 fra 1968, på Rådhuspladsen i København - indsat på veteranbusruten.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2007.

KS 322 ved Holmens Kirke, København

KS 322 ved Holmens Kirke, København

KS nr. 322, en Leyland-DAB serie 2-bus, er blandt de busser, der år efter år har været i brug ved Kulturnatten. Her ses bussen skiltet som linje 16 ved Holmens Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2008.

HT 322 på Toftegårds Plads, Valby

HT 322 på Toftegårds Plads, Valby

Der var også et par museumsbusser med ved busmødet. HT 322, Leyland-DAB serie 2 årg. 1968, deltog skiltet som linje 21 - en af de linjer, der gennem mange år havde endestation på Toftegårds Plads. Selve arrangementet fandt sted på det område, der i årene 1981-1998 udgjorde busterminalen. Til højre for bussen ses HT-Orkestret, der naturligvis spillede for den afgående direktør.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

HHA 3060 og KS 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HHA 3060 og KS 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Hamburg-vognen HHA 3060, der er en belgisk-bygget PCC-vogn fra 1951 og i 1958 prøvekørtes af Københavns Sporveje, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i selskab med Leyland-DAB serie II-bus nr. 322 samt, i baggrunden, Volvo B10M/DAB-bus vogn 1856.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.

KS 322 på Enghavevej, København

KS 322 på Enghavevej, København

I oktober 2019 blev den historiske linje 3 mellem Nordhavn st. og Valbyparken via Indre Nørrebro og Frederiksberg nedlagt. Linjen kunne føre sin historie tilbage til sporvognenes tid, men blev omstillet til busdrift i april 1968. Fra december 2003 havde den fået føjet et 'A' til linjenummeret, men var ellers stadig bare den samme gamle linje. Men efter åbningen af metrocityringen blev 3'eren erstattet af linje 1A; på de yderste dele dog af linjerne 14 og 9A. Fredag 11. oktober - linjens næstsidste driftsdag - blev nedlæggelsen markeret med veteranbuskørsel, idet Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kørte nogle dobbeltture på linjen med KS 322, en Leyland-DAB serie II fra 1968. Bussen befinder sig på Enghavevej lidt syd for Enghave Plads og er på vej mod Østerbro. Den er autentisk skiltet, idet buslinjerne 3, 9 og 18 i årene 1968-84 havde fælles endestation i en lille busterminal på Melchiors Plads nær krydset mellem Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.