Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Volvo B10BLE-63/Aabenraa (2000) leveret til Arriva Danmark som nr. 1392

Volvo B10BLE-63/Aabenraa

Indregistreret første gang 26. juni 2000

Stelnr.: YV3R4A613YA006609
Byggenr.: S990885

Bussens ejere og numre mv. gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNoter
NyleveringArriva Danmark nr. 1392RN955112-2-1HT
2007-01-01Arriva Danmark nr. 1392RN955112-2-1Movia
2012-04Vejstruprød Busimport2-2-1
(Videre skæbne ikke registreret)

Alle billeder af bussen:

Arriva 1392 ved Nørreport st., København

Arriva 1392 ved Nørreport st., København

Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E ved Nørreport st. Bussen blev bygget til linje 11, men flyttedes 2002 til linje 5A og i 2007 til linje 173E.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2008.

Arriva 1392 ved Valby st.

Arriva 1392 ved Valby st.

Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, skal egentlig køre på linje 173E, men 9. maj 2008 var den og en søstervogn kommet på afveje. Den var nemlig at finde på linje 4A, og her er den fanget ved Valby st.

Foto: Jeppe Steensgaard, 9. maj 2008.

Arriva 1392 ved Ryparken st., København

Arriva 1392 ved Ryparken st., København

Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Lyngbyvej ved Ryparken st. som sidste tur fredag 28. august 2009. Bussen standser ikke ved Ryparken st., men fra mandag morgen blev dette ændret. Til gengæld mistede linje 173E ved samme lejlighed to andre stoppesteder, så den nu kører uden stop hele vejen fra Nørreport st. til Ryparken st. og omvendt.

Foto: Sikandar Sahil, 28. august 2009.

Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Linje 173E, der i en del år har været en decideret myldretidslinje fra Fredensborg til Rådhuspladsen morgen og retur om eftermiddagen med kun en håndfuld ture hver vej om dagen, blev 31. august 2009 udvidet betydeligt. Linjen har nu fået flere ture og kører dels i begge retninger i begge myldretider, dels har den fået en ny linjegren, der fra Kongevejen kører ad Egedalsvej, Holmegårdsvej og Brønsholmsgårdsvej til Hvedevænget i Kokkedal. Herved er linjen faktisk blevet tilbageført til sin gamle rute mellem Holmegårdsparken og Kongevejen, som de fleste af dens ture havde i årene 1987-98. Det var dengang, linje 173E var en vigtig linje med ledbusser og rigtig mange afgange - indtil det meste af linjen blev konverteret til S-bus (linje 150S) i februar 1998, og kun Fredensborg-turene overlevede som myldretidssupplement. Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Holmegårdsvej ud for linjens tidligere endestation ved Holmegårdsparken på første dag med kørsel til og fra Hvedevænget.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.