Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Volvo B10M-60/Aabenraa (1992) leveret til City-Trafik som nr. 45

Volvo B10M-60/Aabenraa

Indregistreret første gang 20. februar 1992

Stelnr.: YV31M2F10NA028923
Byggenr.: 2165

Bussens ejere og numre mv. gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNoter
NyleveringCity-Trafik nr. 45MR951452-2-1HTNummerplade forbyttet med bus 46
City-Trafik nr. 45MR951462-2-1HT
1996City-Trafik nr. 2045MR951462-2-1HT
2003City-Trafik nr. 2045MR951462-2-1VAT
2006-03-29Transgor Myslowice nr. 345SM243852-2-1Polen
(Videre skæbne ikke registreret)

Alle billeder af bussen:

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik i København fik i 1992 leveret fire Volvo B10M/Aabenraa-busser med numrene 44-47. De indsattes i første omgang på linje 34 (der så noget anderledes ud dengang), men allerede efter lidt over et år blev der igen indsat fabriksnye busser på linje 34 - denne gang DAB-lavgulvsbusser. Vogn 44-47 blev da flyttet til City-Trafiks afdeling i Roskilde. Det varede dog også kort, for City-Trafik tabte kørslen i Roskilde i HTs 4. udbud, så i april 1994 vendte busserne tilbage til København. To af vognene flyttedes senere til bybusserne i Kolding, som City-Trafik havde vundet fra maj 1994, men de vendte tilbage til hovedstaden i 1996, hvor alle fire busser blev faste reservevogne for den nyvundne linje 1 (nuværende linje 15) under Avedøre (Hvidovre) garage. Busserne blev samtidig omnummereret til 2044-2047. Her kørte busserne indtil maj 2003, hvor kontrakten udløb, og to af busserne er igen kommet til Jylland, nemlig til City-Trafiks afdeling i Fredericia. De to andre busser har haft en omskiftelig tilværelse, men i juni-juli 2005 blev bus 2045 anvendt til kørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Den ses her på Køgevej i Roskilde på vej mod festivalpladsens vestindgang. En pudsig anekdote omkring disse fire busser er, at de oprindeligt havde nummerpladerne monteret forkert, således at vogne 44 og 47 hhv. 45 og 46 havde fået ombyttet pladerne. Dette blev senere rettet.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

City-Trafik 2045 på Fredericia st.

City-Trafik 2045 på Fredericia st.

City-Trafik i Fredericia har et par højgulvsbusser i drift til ekstrakørsel. 15. marts 2006 var det bl.a. 2045, Volvo B10M/Aabenraa fra 1992, der blev brugt. Bussen var taget ud af drift og eksporteret inden månedens udgang!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.

Transgor Myslowice 345 i Gliwice, Polen

Transgor Myslowice 345 i Gliwice, Polen

Transgor Myslowice kører nu med tidligere City-Trafik nr. 2045, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1992. Bussen er leveret i 1992 sammen med tre tilsvarende busser til linje 34 i København. I 2006 kom tre af vognene til Transgor. Foto ved rute 41's endestation på bybusterminalen i Gliwice, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007.

Transgor Myslowice 345 bagfra i Gliwice, Polen

Transgor Myslowice 345 bagfra i Gliwice, Polen

Ex. City-Trafik 345 fremstår for tiden som totalreklame. Transgor Myslowice 345 bagfra på busterminalen i Gliwice, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007.