Billeder ➜
Ex. NESA 60 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Optaget 7. august 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 23. december 2005.
I forbindelse med afviklingen af trolleybusdriften på Lyngbyvejen anskaffede NESA i 1963 et antal tyskbyggede Büssing Senator-dieselbusser (man er vel ikke elselskab for ingenting?). To af disse voge tilhører i dag Sporvejshistorisk Selskab (SHS), nemlig NESA vogn 62, der er bevaret og overtaget af SHS i 1974, og vogn 60, der i 1977 er anskaffet af SHS for indvinding af reservedele, men fortsat eksisterer. Det er vogn 60, der her ses på billedet bag Valby Gamle Remise på Sporvejsmuseet i august 2004. Bussen er i efteråret 2005 flyttet til et af museets depoter i Ringsted-området. Efter udrangering hos NESA har bussen tilhørt Københavns Lufthavnsvæsen i nogle år, hvilket stadig tydeligt kan ses. NESA anvendte bl.a. disse busser på linje 23 mellem Nørreport og Lyngby ad Lyngbyvejen. Denne linje eksisterer ikke mere, idet den efter HTs overtagelse i 1974 blev slået sammen med den fra DSB overtagne linje 184 til den nuværende linje 184, der dog i mange år blot hed linje 84.
Flere billeder: Optaget 7. august