Volvo B12BLE-59/Aabenraa (2003) leveret til Connex Danmark som nr. 6327
Volvo B12BLE-59/Aabenraa
Indregistreret første gang 19. maj 2003
Stelnr.: YV3R8F8193A012907
Byggenr.: S030106
Bussens ejere og numre gennem tiden:
Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
---|---|---|---|---|---|
Nylevering | Connex Danmark nr. 6327 | ST97832 | 2-2-1 | HT | |
2006-05-01 | Veolia Transport Danmark nr. 6327 | ST97832 | 2-2-1 | HT | |
2007-01-01 | Veolia Transport Danmark nr. 6327 | ST97832 | 2-2-1 | Movia | |
2007-09-01 | Arriva Danmark nr. 6327 | ST97832 | 2-2-1 | Movia | |
2007 | Arriva Danmark nr. 1663 | ST97832 | 2-2-1 | Movia | |
2011-05-02 | (Totalskadet) | ||||
2011-08-05 | (Afmeldt) | ||||
(Videre skæbne ikke registreret) |
Hændelser:
- Nyleveret til Gladsaxe garage og linje 6A (HURs 12. udbud).
- 2011-03-26: Denne dag blevet totalreklame for "Copenhell" ifølge JFPP.
- 2011-05-02: Trillet baglæns ind i muren til Solbjerg Kirkevej og smadrede undervejs et lyssignal i krydset Roskildevej/Søndre Fasanvej. Endnu totalreklame for "Copenhell".
Alle billeder af bussen:
Veolia 6327 på Fredensbro, København
Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.
Arriva 1663 efter uheldet med kirkegårdsmuren på Roskildevej, Frederiksberg
Arriva 1663, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, trillede mandag 2. maj 2011 baglæns fra Roskildevej ind i kirkegårdsmuren på Solbjerg Kirkegård. Undervejs smadrede den også et lyssignal i krydset med Søndre Fasanvej. Ironisk nok var det bussen, der er udsmykket som totalreklame for "Copenhell". For at det ikke skal være løgn, har ulykken et fortilfælde: I oktober 2004 trillede en anden af busserne på 6A nemlig fra stoppestedet ved Zoo og ind i en kirkegårdsmur kort derfra!
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2011.
Arriva 1663 set bagfra på Roskildevej ved Solbjerg Kirkegård, Frederiksberg
Arriva 1663, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, set fra Solbjerg Kirkegård. Som man kan se, led kirkegårdsmuren en del skade. Lygtepælen er sluppet billigere, men står heller ikke lige.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2011.
Solbjerg Kirkegård med Arriva 1663, Frederiksberg
Et kig gennem kirkegårdsmuren på Solbjerg Kirkegård, hvor Arriva 1663, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, har skabt udsyn til Roskildevej.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2011.
Arriva 1663 og 1085 på Roskildevej, Frederiksberg
Arriva 1663 med bagenden inde i kirkegårdsmuren og 1085 i almindelig drift på linje 6A på Roskildevej. Begge busserne er af typen Volvo B12BLE-59/Aabenraa.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2011.
Arriva 1663 fra dørsiden på Roskildevej, Frederiksberg
Arriva 1663 på Roskildevej efter uheldet, hvor den trillede baglæns i kirkegårdsmuren.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2011.