Billeder ➜ Se billeder fra en bestemt buslinje ➜
Billeder af busser på linje 35
Her vises alle 11 billeder af busser på linjen gennem tiden:
City-Trafik 2414 på Irlandsvej, København
En af de første busser på den nye linje 35 blev City-Trafiks bus 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996. Den ses her på Irlandsvej på premieredagen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
City-Trafik 2414 på Amagerbrogade, København
16. marts 2008 så en ny linje på Amager dagens lys, nemlig linje 35. Den følger det meste af den tidligere linje 34's rute, men kører dog ikke til Tårnby st. og Ørestad. I stedet er linjen ført ad Englandsvej til Dragør og øst om Lufthavnen til Lufthavnens terminal 2. City-Trafik kører linjen, og på første driftsdag kunne man bl.a. møde bus 2414, der er en Scania N113CLL/Lahti fra 1996. Foto på Amagerbrogade lidt syd for Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2304 på Sundbyvestervej, København
Mellem Sundbyvester Plads og Artillerivej følger den nye linje 35 den rute, som linje 34 havde. City-Trafik 2304, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 35 på Sundbyvestervej.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2414 i Kastrup Lufthavn
City-Trafik 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, ankommer til Lufthavnen på den nye linje 35.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2411 på Sundbyvester Plads, København
City-Trafik 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Sundbyvester Plads. Om søndagen holder én bus på linje 35 hver time 15 minutters pause her, fordi den kører linjens korte ture, Islands Brygge-Sundbyvester Plads. To andre busser kører de lange ture, der fortsætter til Dragør og Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2008.
City-Trafik 2418 på Dragør Stationsplads
Linje 35 vil fra april 2009 være eneste forbindelse mellem Kirkevej i Dragør og København, hvilket kræver skift på f.eks. Sundbyvester Plads eller Islands Brygge st. Hovedforbindelsen til og fra Dragør er linje 350S, der dog kører via Sydstranden. Dén kører også helt ind til byen og har togforbindelse allerede ved Tårnby st. City-Trafik 2418, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Dragør Stationsplads.
Foto: Thomas de Laine, 6. maj 2008.
City-Trafik 2413 ved Dragør Stationsplads
City-Trafik kører siden køreplansskiftet i marts 2008 igen til Dragør, nemlig med linje 35. City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 svinger ind på Dragør Stationsplads.
Foto: Thomas de Laine, 6. maj 2008.
City-Trafik 2417 på Stationsvej, Dragør
City-Trafik 2417, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Stationsvej i Dragør.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
City-Trafik 2414 på Englandsvej, Tårnby
City-Trafik 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Englandsvej nær Løjtegårdsvej.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.
City-Trafik 2774 på Amager Landevej, København
Til erstatning for den dobbeltdækker, der udbrændte i februar 2009, har City-Trafik anskaffet en Scania OmniLink årg. 2001. Den er normalt indsat på linje 65E i stedet for en dobbeltdækker, men i weekenderne kan den også opleves på linje 35. Her ses den på Amager Landevej. Bussen har "arvet" internnummer 2774 fra sin tid hos Arriva i Silkeborg!
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009.
City-Trafik 2843 på Sundbyvester Plads, København
City-Trafik 2843, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 35 på Sundbyvester Plads. Bussen er en helt ny bus til linje 42/43, som City-Trafik netop samme dag overtog driften af.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.