Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 502

Her vises alle 4 billeder af busser på linjen gennem tiden:

Thorkils Rutebiler DZ 94 581 på Køge st.

Thorkils Rutebiler DZ 94 581 på Køge st.

HTs første nyanskaffede Leyland-bus var en prøvebus af DABs serie III. Bussen kørte hos HT fra december 1975 til marts 1976, primært på linje 16, og bar da det interne busnummer 712, der senere blev genbrugt af en anden Leyland-bus. I de følgende år anskaffede HT mange Leyland-DAB-bybusser, men prøvevognen kom ikke tilbage. Den blev i stedet solgt til HT-entreprenøren Thorkils Rutebiler i Køge, som i øvrigt foretrak busser med Voith-gear, som HTs bus var født med. Ex. HT 712, Leyland-DAB LIDRT 6857/5 årg. 1975, som linje 502 på Køge st.

Foto: Niels Hertz, 20. januar 1985.

Arriva 1145 på Søndre Allé, Køge

Arriva 1145 på Søndre Allé, Køge

Arriva 1145, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 502 på Søndre Allé i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005.

Veolia 6277 på Køge st.

Veolia 6277 på Køge st.

I november 2006 påbegynder Veolia en udskiftning af Køge Bugt-områdets DAF/Berkhof-gasbusser, som har givet anledning til en del problemer for Køge-garagen i det års tid, de har kørt der. I stedet indsættes 15 nye Volvo B7RLE/Säffle. Bus 6277 som linje 502 på Køge st. kort før de nye bussers ankomst.

Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.

Arriva 1903 på Tessebøllevej, Herfølge

Arriva 1903 på Tessebøllevej, Herfølge

12. december 2010 indføres et nyt bussystem i Køge-området med bl.a. A-busser. Bybuslinjerne 501 og 502, der har eksisteret siden april 1977, bliver nedlagt. Til erstatning for disse og flere andre linjer kommer der to nye A-buslinjer - 101A og 102A. Allerede en uges tid inden køreplansskiftet begyndte der dog at dukke busser op med røde A-bushjørner. Her er det Arriva 1903 (opr. Veolia 6399), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 502 på Tessebøllevej i Herfølge. De to A-linjer skal tilsammen bruge 12 busser, så de fleste af Køge garages 15 B7RLE-busser (nr. 1901-1915) vil nok få røde hjørner.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2010.