Billeder ➜ Se billeder fra en bestemt buslinje ➜
Billeder af busser på linje 31
Billeder fra andre linjer med samme nummer: 31 (fra 2014).
Her vises alle 8 billeder af busser på linjen gennem tiden:
HT 1450 på Kgs. Nytorv, København
HT 1450, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 31 på Kgs. Nytorv - linjens daværende endestation.
Foto: Niels Hertz, 16. juli 1983.
HT 786 på Amagerfælledvej, København
HT 786, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 31 på Amagerfælledvej.
Foto: Niels Hertz, 20. august 1983.
Bus Danmark 1607 ved Børsen, København
Bus Danmark 1607, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1983, som linje 31 ved Børsen. Det var sidste dag, Bus Danmark kørte på linjen, som blev overtaget af City-Trafik efter licitation.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 1996.
City-Trafik-lånevogn 1537 på Kongelundsvej, København
Bus Danmark 1537, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, som City-Trafik-lånevogn på linje 31 på Kongelundsvej.
Foto: Thomas de Laine, 7. juni 1996.
City-Trafiks lånevogn fra Bus Danmark nr. 1544 ved Nøragersmindevej
City-Trafik overtog i juni 1996 megen ny kørsel og havde derfor bestilt ca. 125 nye busser. Desværre var der kun kommet omkring 40 til driftsstarten, så selskabet måtte køre med alskens lånevogne fra Bus Danmark og Linjebus, der havde mistet kørsel ved samme lejlighed. Blandt lånevognene var bus 1544, der udmærker sig ved at være forsøgsbus for nyt ind- og udvendigt design tilbage i 1980'erne. Bussen har således orangerøde vægge mv. indvendigt, hvilket kom til at danne skole for de busser, HT fik leveret 1985-89. City-Trafik havde i øvrigt også lånt den anden "designbus", nr. 1539.
Foto: Thomas de Laine, 7. juni 1996.
City-Trafik 2103 i Holmens Kanal, København
City-Trafik 2103, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 31 ved Niels Juel i Holmens Kanal. I 2009 er der ikke længere stoppested her, og hvor bussen holder, kører bilerne nu i den anden retning. Bemærk også, hvor mange linjer, der i 1997 betjente stoppestedet: 1, 6, 9, 10, 31 og 906. Ingen af linjerne kører i Holmens Kanal i dag!
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 1997.
Sidste linie 31 fra Dragør
Linie 31s sidste tur fra Dragør blev kørt af bus 5062. Den ses her ved ankomsten til Ørestad st. Når linie 31- og 32-busserne ankom til Ørestad st. fortsatte de som linie 33 til Rådhuspladsen. I City-Trafik-tiden viste skilterne "fortsætter til Rådhuspladsen" under "Ørestad st.". I dag er det ikke lige til at se, at bussen faktisk kører hele vejen ind til byen.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003.
Den sidste linie 31 fra Ørestad st.
Linie 31 blev nedlagt med sidste afgang lørdag d. 2. august kl. 13:49 fra Ørestad st. Turen kørtes af bus 5067. Den sidste tur fra Dragør, der afgik noget tidligere, var i øvrigt bus 5062. Flagene var medbragt af allestedsnærværende Torben Liebst.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003.