Billeder ➜ Se billeder fra en bestemt buslinje ➜
Billeder af busser på linje 20E
Her vises alle 4 billeder af busser på linjen gennem tiden:
Arriva 1352 ved Kgs. Nytorv, København
Arriva 1352, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 20E ved Kgs. Nytorv. På linje 20E anvendes ellers normalt Scania OmniLink-busser fra linje 150S.
Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.
Arriva 1391 på Folke Bernadottes Allé, København
Fem af de tidligere 5A-busser blev i 2007 renoveret til brug på linjerne 20E og 173E. Her ses den ene som linje 20E på Folke Bernadottes Allé på vej mod DFDS-terminalen. Bussen er nr. 1391, en Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som oprindeligt leveredes til linje 11 i den første serie 13,7 m-busser til København.
Foto: Sikandar Sahil, 29. februar 2008.
Arriva 1240 ved Nationalbanken, København
Arriva 1240 (opr. Veolia 6383), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, på Bremerholm ved Nationalbanken på vej mod Kgs. Nytorv, hvor den skal afgå som linje 20E. Linjens endestation er i Holmens Kanal på Kgs. Nytorv, men der vendes ved at køre tom rundt om Nationalbanken med eventuelt ophold i Havnegade. Denne bustype skal i øvrigt normalt ikke køre på linje 20E.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1982 ved Nørreport st.
Arriva 1982, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 20E på Nørre Voldgade ved Nørreport st. Det er dobbelt skævt, idet hverken bussen eller linjen normalt hører til her. Omlægningen skyldtes klimatopmødet.
Foto: Sikandar Sahil, 18. december 2009.