Billeder ➜ Se billeder fra en bestemt linje ➜
Billeder af busser på linje 193
Her vises alle 5 billeder af busser på linjen gennem tiden:
De Blaa Omnibusser 8838 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser, Volvo B10L-60/Aabenraa årg. 1995, som linje 193 ved Holte st.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 1997.
Arriva 1016 på Holte st.

Da HURs 14. udbud blev afgjort i februar 2004 stod det klart, at De Blaa Omnibusser skulle genopstå. Selskabet havde indtil 1998 kørt som HT-entreprenør på bl.a. linie 192, 193, 194 og 195, som selskabet selv havde oparbejdet, inden HTs oprettelse og entreprenørordningen. Ved HTs 7. udbud vandt Bus Danmark, nu en del af Arriva Danmark, imidlertid selskabets linier. Det er første gang, en HT-entreprenør "genopstår" på denne måde. De Blaa Omnibusser overtager 23. maj 2004 linie 170, 190, 191, 192, 193, 194 og 195 fra Arriva. Da selskabets nye busser ikke kan leveres til tiden, bliver kørslen i første omgang udført med busser lejet fra Arriva. Foto på Holte st.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
De Blaa Omnibusser 1044 på Holte st.

Linje 193 er De Blaa Omnibussers "egen" gamle linje, som altså nu er tilbagerobret - dog kun for en seksårig periode. Med 17 kontraktbusser og kun 19 nyanskaffede busser kunne man godt forestille sig, at det bliver nødvendigt for "De Blaa" at supplere vognparken på den ene eller anden måde.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2004.
De Blaa Omnibusser 4019 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser 4019, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2004, som linje 193 ved Holte st.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. oktober 2014.
Nobina 7716 på linje 193 på Sorgenfrigårdsvej, Lyngby

Linje 193 i det nordlige Storkøbenhavn er i efteråret 2026 en langsommelig zig-zag-linje mellem Lyngby og Vedbæk stationer, der undervejs på turen skal igennem Lundtofte, Brede, Ørholm, Søllerød, Nærum, Gammel Holte og Trørød. Det indebærer, at der omtrent 30 gange undervejs skal drejes i kryds. Der er omkring 14 km i bil mellem de to endestationer ad en mere direkte rute, men køretiden med linje 193 er 51 minutter! Det er da næppe heller hensigten, at passagererne kører med hele vejen, men har man lyst til en tur med sightseeingbus gennem dele af Whiskybæltet, kan linje 193 bruges til formålet. Linjen har egentlig en glorværdig fortid som kernen i De Blaa Omnibussers linjenet i Holte, Gammel Holte, Øverød, Trørød, Søllerød, Vedbæk og Skodsborg, hvor den i årtier kørte som en stor ringlinje (der 1977-2025 førte linjenummer 195, når der kørtes mod urets retning). Linjen har sågar en delvis forgænger i dagvognenes tid, hvor der i midten af 1860'erne var daglige forbindelser med hestevogn mellem Holte, Søllerød, Nærum og dengang Klampenborg. Det var i december 2025, hvor mange linjer blev tilpasset åbningen af Hovedstadens Letbane, at linje 193 fik sin nuværende snørklede rute. Nobina 7716 (ex. Ørslev Turisttrafik 7716), Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2016, på Sorgenfrigårdsvej i Lyngby.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2026.