Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 117

Tidligere linje 197.

Her vises alle 9 billeder af busser på linjen gennem tiden:

De Blaa Rutebiler HN 91 933 på Taastrup st.

De Blaa Rutebiler HN 91 933 på Taastrup st.

Fra 1968 til 1990 stod Lars Iversen, De Blaa Rutebiler, for bybuskørslen i Taastrup. De første år kørte vognmanden på en form for entreprenørkontrakt med Høje-Taastrup Kommune, men fra 1975 indgik kørslen i HT-ordningen, som Iversen dermed blev entreprenør for. Bybusserne bestod fra 1986 af to store dobbeltrettede ringlinjer, linje 117 og 118, der krævede i alt fire busser. Vognmanden tabte kørslen til Linjebus pr. 1. april 1990. Her ses en Leyland-DAB LS 575-690/3, HN 91 933, fra 1981 på Taastrup st. i sommeren 1989. Bussen kom i 1990 til DAB og efter et gæstevisit i Svendborg som vogn 28A blev bussen eksporteret til Szczecinek i Polen.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

De Blaa Rutebiler LJ 96 920 på Taastrup st.

De Blaa Rutebiler LJ 96 920 på Taastrup st.

Lars Iversen fik selvfølgelig også serie 7-busser som f.eks. denne Leyland-DAB 7-1200B med bagperron og dørarrangement 2-2-2 fra december 1987. Bussen kom via HT og City-Trafik til DAB, men blev ikke eksporteret til Polen, som vognmandens andre vogne. I stedet blev udlånt til DSV-Bus, der havde problemer med nogle af de busser, man overtog fra HT, og senere blev bussen solgt til Unibus, hvor den fik nr. 39, senere 7039. I 1998 blev bussen taget ud af drift hos Unibus. LJ 96 920 på Taastrup st. i sommeren 1989.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

De Blaa Rutebiler HZ 95 255 ved City 2, Taastrup

De Blaa Rutebiler HZ 95 255 ved City 2, Taastrup

Lars Iversen i Taastrup havde en del busser med dørarrangement 2-2-2 og bagperron. Af hensyn til de lokale rødder var der desuden særligt hærværkssikrede (dvs. hårde) sæder i den bageste del af en del af busserne. Denne Leyland-DAB 6-3-TL11/3 er fra 1982 og holder ved City 2 i Taastrup. I 1990 blev Iversens busser indløst af HT, der forpligtede City-Trafik til at overtage dem i forbindelse med dette selskabs indtog på linje 9 og 30/33 i København. City-Trafik anvendte dog ikke busserne, idet de blev givet direkte i bytte for et antal nye og brugte busser hos DAB. I 1991 blev de fleste af Iversen-busserne eksporteret til Oswiecim i Polen, deriblandt den her viste.

Foto: Dennis Holm Petersen, 26. februar 1990.

Arriva 1714 ved Taastrup st.

Arriva 1714 ved Taastrup st.

Arriva 1714, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 117 ved Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2011.

Arriva 1077 på Mølleholmen, Taastrup

Arriva 1077 på Mølleholmen, Taastrup

Arriva 1077 (opr. Wulff Bus 1015, bybus i Vejle), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2002, som linje 117 på Mølleholmen i Taastrup.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2011.

Arriva 1714 forlader Taastrup st.

Arriva 1714 forlader Taastrup st.

Arriva 1714, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 117 forlader Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2011.

Arriva 1714 på Parkvej, Taastrup

Arriva 1714 på Parkvej, Taastrup

Arriva 1714, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 117 på Parkvej i Taastrup.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2011.

Lokalbus 4418 i Høje Taastrup

Lokalbus 4418 i Høje Taastrup

Høje Taastrup var engang planlagt til at være afgørende i en ny "håndflade" mellem Fingerplanens Køge Bugt- og Roskilde-fingre. Det primært nybyggede område med såvel boliger som arbejdspladser og det i planens ånd navngivne butikscenter "City 2" blev i 1960'erne og 1970'erne placeret i vestlig forlængelse af Taastrup stationsby, men navngivet efter den omtrent tusind år ældre landsby Høje-Taastrup nordvest for jernbanen. Det var i samme periode, der blev etableret bybuskørsel i området, i første omgang udgående fra Taastrup station. Da den nye Høje Taastrup banegård åbnede i 1986, omlagdes bybuskørslen til to dobbeltrettede ringlinjer, linje 117 og 118, som siden har betjent dobbeltbyen Taastrup-Høje Taastrup. Høje Taastrup blev nok aldrig helt, hvad planlæggerne havde tænkt sig, og det kan vel henføres til først den dårlige økonomi i 1970'erne og 1980'erne og siden nyere byudviklingsprojekter som Ørestad. Her ses en bybuslinje 117, som på sin vej fra Taastrup st. svinger fra Gadehavegårdsvej ind på Høje Taastrup Boulevard. Den fortsætter via Høje Taastrup st. og City 2 for til sidst igen at ende ved Taastrup st. Bussen er Lokalbus 4418, en Irisbus SFR151 årg. 2011. Den og de andre Taastrup-bybusser blev i februar 2024 erstattet med nye MAN-batterielbusser.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2017.

Vikingbus 4534 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4534 ved Høje Taastrup st.

Der har kørt bybusser i Taastrup siden 1968. Oprindeligt kørte vognmand Lars Iversen, De Blaa Rutebiler, som entreprenør for Høje-Taastrup Kommune. Han var heldig at kunne flytte sin forretning herud, efter at hans gamle område lidt længere mod øst, Rødovre Kommune, i 1967 havde valgt at lave en aftale med Københavns Sporveje, om at sporvejenes buslinjer blev forlænget ud i Rødovre Kommune til erstatning for Iversens. Fra 1975 til 1990 kørte Iversen videre som HT-entreprenør, men herefter begyndte licitationerne. 1990-98 havde Linjebus kørslen, som Combus vandt herefter. Linjenettet bestod siden 1986, hvor den nye banegård i Høje Taastrup var åbnet, af de dobbeltrettede ringlinjer 117 og 118, som dog fra 1993 fik selskab af en myldretidslinje 119 i Høje Taastrup. Combus' kørsel overtoges i 2001 af Connex, som dog tabte den til Arriva i 2005. Lokalbus vandt Taastrup bybusser med virkning fra december 2011 og har kørt dem siden. Februar 2024 påbegyndes en ny kontraktperiode af samme foretagende, som nu hedder Vikingbus, og det kommer meget sandsynligt til at betyde, at Vikingbus vil have kørslen til 2036 eller længere. Dermed vil Lokalbus/Vikingbus blive det busselskab, som historisk set har kørt Taastrup bybusser længst. På den nye kontrakt indsætter Vikingbus MAN Lion's City 12E-elbusser, og de første kom i drift fra uge 2, en god måneds tid før kontraktbegyndelse. Bus 4534 opsamler passagerer ved Høje Taastrup st. som linje 117 - bybuslinjen, der kører i urets retning.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.