Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.269 billeder på Myldretid:
Keolis 8436 på Nørre Allé ved Vibenshus Runddel, København

+Sporet på Lyngbyvej og i Øster Allé giver ikke mulighed for at køre til og fra Øster Allé, og derfor har linje 14 i lang tid ikke betjent stoppestederne mellem Hans Knudsens Plads og Øster Allé ved Vibenshus Runddel, hvor der findes et midlertidigt stoppestedspar på Øster Allé i svinget ud for Fælledklubhuset. Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, i retning mod Trianglen ses her i venstresvingsbanen i Nørre Allé på vej til at dreje tværs over +Sporet ind i Øster Allé. Til højre for billedet ligger stoppestedet for linje 150S m.fl. ved Vibenshus Runddel, som linjen ikke kan betjene. Med den nye linje 14-ruteføring ad Jagtvej, Lersø Parkallé og Haraldsgade genindføres der "lokalbefordring" på linje 14 i området!
Foto: Thomas de Laine, 2. december 2017.
DitoBus 4298 ved baneoverskæringen syd for Køge station

DitoBus 4298, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, forlader Køge st. (øst) som den "gamle" linje 253 på linjens sidste driftsdag. På dette tidspunkt var linjen midlertidigt omlagt ad Søndre Allé i Køge i stedet for Toldbodvej, så bussen kørte over baneoverskæringen ved havnen og Teaterbygningen. Dengang busserne holdt på vestsiden af Køge station, kørte busser mod Store Heddinge også over denne baneoverskæring, men i modsat retning! Baneoverskæringen blev i øvrigt nedlagt for andet end gående fra slutningen af oktober 2016.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2016.
Umove 8729 på Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund

Linje 65E mellem Skibby og Hillerød var en ud af fem E-buslinjer i det nye E-buskoncept, der blev lanceret af Region Hovedstaden og Movia i foråret 2016. Linjen skulle være direkte og betjente derfor oprindeligt ikke Frederikssund station, ligesom den (på de fleste ture) ikke kører ind til Slangerup rutebilstation. Siden er ruten dog ændret, så Frederikssund station betjenes, hvilket giver lidt flere passagerer, men omvendt er frekvensen blevet reduceret. Et par forsøg på at udbyde linjen med elbusser er ligeledes mislykkedes. Her ses Umove 8729, VDL Ambassador årg. 2007, som linje 65E mod Skibby på Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund i juli 2016. Linjen overgik senere på året til Keolis i Skibby, der også overtog bussen, som fik nyt vognnummer 2313. Den blev imidlertid totalskadet i begyndelsen af 2017, men det er nok til at leve med, for linjen kræver efter seneste nedskæring blot 2 busser...
Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.
DitoBus 4668 ved Tølløse st.

DitoBus 4668, Volvo B12M/Säffle-lavbagperronbus årg. 2008, som linje 540 ved Tølløse st. Bussen er et ret sent eksempel på en Volvo B12M.
Foto: Thomas de Laine, 16. januar 2016.
Keolis 2453 ved Slagelse station

Keolis 2453, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 903 ved Slagelse station. Bussen blev i efteråret 2006 nyleveret til City-Trafik til linje 12 og 69 i og omkring København, men allerede efter halvandet år (hvor linje 12 var blevet skåret ned) blev bussen overført til Slagelse. City-Trafik havde nemlig vundet bybuskørslen i Slagelse fra 1. april 2008. Bussen har efterfølgende kørt knap 10 år i Slagelse, hvor bybusdriften i december 2017 dog overgik til Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 16. januar 2016.
Arriva 5646 på Skælskør station

Arriva 5646, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 470R på Skælskør station.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 på Skælskør station

Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, som linje 460 på Skælskør station. I baggrunden ankommer en Arriva-bus på linje 470R.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3803 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3803, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2007, i Skælskør garage. Bussen var demobus og lånevogn hos flere forskellige busselskaber i løbet af 2007, før den i 2008 kom til Torben Sørensen, Skælskør, hvor den fulgte med kørslen over til Egon's Turist- & Minibusser i 2012.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3811 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3811, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør - hos Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Egon's Turist- & Minibusser 3810 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser vogn 3810, Mercedes-Benz O530 Citaro K årg. 2009, i garagen i Skælskør, der deles med Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
De Blaa Omnibusser 4082 ved Hellerup st.

De Blaa Omnibusser 4082, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE med "ny" front) årg. 2010, som linje 179 ved Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2017.
Sims Turistbilers rute 444 ved Odense Banegård

Sims Turistbiler i Frederikssund forsøgte sig en overgang i 2010 og 2011 med en fjernbusrute, rute 444, mellem København og Odense via Slagelse og i et vist omfang videre til Billund. Succesens størrelse er her eksemplificeret ved en Mercedes-Benz Sprinter-minibus, der midt i skolesommerferien 2011 gjorde det ud for rute 444! Ikke mange år senere begyndte det ellers at vrimle med fjernbusser over det ganske land. "Bussen" holder parkeret på den gamle rutebilstation på nordsiden af Odense Banegård. I baggrunden skimtes en af Jernbanemuseets veteranbusser.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4134 i Hans Mules Gade, Odense

Arriva 4134, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 162 mod Odense Banegård i Hans Mules Gade, Odense.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4133 på Thomas B. Thriges Gade, Odense

Arriva 4133, Irisbus Crossway LE årg. 2010, svinger fra Thomas B. Thriges Gade ind på Østre Stationsvej kort før ankomst til Odense Banegård som linje 110 fra Assens. Siden er bussen flyttet til Falster som vogn 1733, og den del af Thomas B. Thriges Gade, som bussen kommer fra, er blevet lukket af.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4135 på Hjallesevej, Odense

Arriva 4135, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 162 mod Svendborg på Hjallesevej i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4133 på Klosterbakken, Odense

Arriva 4133, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 110 mod Assens på Klosterbakken i Odense. Denne bus blev i 2017 flyttet til Arriva på Falster, hvor den fik nummer 1733.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4137 på Østre Stationsvej, Odense

Arriva 4137, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 191 mod Bogense på Østre Stationsvej i Odense - kort efter afgang mod Bogense. Bussen kører fra 2017 på Sjælland som vogn 1737.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 4116 ved Odense Banegård Center

Arriva 4116, Irisbus Crossway LE årg. 2010, ankommer som linje 131 til Odense Banegård Center. Bussen blev i 2017 overført til Arrivas kørsel på Vestsjælland.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby

Tiden er ved at rinde ud for Volvo 8700LE-busserne på linje 8A. Det daværende Veolia, som på det tidspunkt endnu satte Connex-bomærker på sine busser, fik i eftersommeren 2006 leveret en serie på 16 Volvo B7RLE-busser til linje 18. Her har busserne kørt siden, trods garageskift, ejerskift og linjenummerskift, idet linje 18 siden blev til linje 8A. Men i forbindelse med kontraktskiftet i december 2017 bliver linjens vognpark fornyet. Her ses Arriva 1274, opr. Veolia 6395, som linje 8A på Gl. Køge Landevej ved Ringbanen. Den forrige vogn 1274, som var en Volvo B10R, kørte for øvrigt også flere år på linje 18 i DSV- og Linjebus-tiden.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.
Lokalbus 9054 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 9054 (opr. Århus Sporveje 641), Volvo B12M/Aabenraa årg. 2004, som grøn togbus (Hundige-uden stop-Åmarken-uden stop-Valby) ved Valby st.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.
Lokalbus 9054 ved Køge st.

Lokalbus 9054, Volvo B12M/Aabenraa årg. 2004, som morgenekstrabus på linje 101A mod Køge Gymnasium ved Køge st. (vest). Bussen er ex. Aarhus Sporveje vogn 641. Den nye gangbro over stationen er under opførelse i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 31. oktober 2017.
Lokalbus 4414 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 4414, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som grøn S-togsbus ved Valby st. Den grønne linje - her kørt med en rødhjørnet bus fra Køges bybuslinjer 101A og 102A - var denne spoarbejdsweekend den hurtige rute Valby-Hundige kun med stop ved Åmarken, hvor der var forbindelse til den orange rute Åmarken-Dybbølsbro via Ny Ellebjerg, Sjælør og Sydhavn. De mange S-togsbusser fra Valby station ned ad Gl. Køge Landevej med et miks af stoppende og gennemkørende busser var næsten en genoplivning af linje 121 før Køge Bugt-banens åbning.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.
DD Coach DD6 som S-togsbus ved Valby st.

DD Coach med en 14,5 meter lang Volvo B12BLE-70/Säffle (8500LE) årg. 2007 som "rød" S-togsbus ved Valby st. Bussen er vogn DD6 hos DD Coach, som har anskaffet den i oktober 2017. Den kørte fra ny og indtil 2013 hos Göteborgs Spårvägar/GS Buss som vogn 249 og fremstår, som det ses, stadig i blåt Västtrafik-design.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.
Arriva 1414 som S-togsbus ved Valby st.

Arriva 1414 (opr. Fjord-bus 7474), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2008, ankommer som S-togsbus til Valby st. Trods sine blå S-hjørner kører bussen som rød togbus mellem Valby og Hundige med stop ved alle stationer fra Åmarken og sydpå. For at bidrage til farve- og konceptforvirringen er langsidereklamen solgt til Socialdemokraterne, der som bekendt deler bogstav med A-busserne.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.