Myldretid

Menu

Billeder ➜ Fotografer ➜

Alle billeder optaget af Thomas de Laine

Thomas de Laine har taget 4.191 billeder på Myldretid:

Rutebilselskabet Haderslev 1202 som rute 900X i Vejle

Rutebilselskabet Haderslev 1202 som rute 900X i Vejle

Vest Horisont udkom i midten af 00'erne, og flere danske kunder købte X-busser med denne karosserimodel. Her er det Rutebilselskabet Haderslevs vogn 1202, som har begyndt sin rejse fra Vejle mod Sønderborg på rute 900X. Bussen er en Volvo B12B fra 2009, som i en alder af 10 år opnåede at blive eksporteret til det land, hvor karosseriet blev bygget! Horisont blev sammen med Center og Contrast den sidste model, Stryn-fabrikken byggede. Produktionen lukkede i 2011.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2010.

Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus

Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus

Stadler Tango-vogn nr. 2105-2205 som linje L2 mod Odder på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. I baggrunden ses Aarhus Universitetshospitals heliport, men de fleste foretrækker nok alligevel at ankomme til sygehuset med f.eks. letbanen...

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Aarhus Letbane 1111-1211 i krydset Nehrus Allé/Randersvej, Aarhus

Aarhus Letbane 1111-1211 i krydset Nehrus Allé/Randersvej, Aarhus

Aarhus Letbanes Variobahn-vogn 1111-1211 drejer fra Nehrus Allé ind på Randersvej. Den kører en af de korte ture på linje L2 med endestation på Aarhus H.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Lokalbus 4418 i Høje Taastrup

Lokalbus 4418 i Høje Taastrup

Høje Taastrup var engang planlagt til at være afgørende i en ny "håndflade" mellem Fingerplanens Køge Bugt- og Roskilde-fingre. Det primært nybyggede område med såvel boliger som arbejdspladser og det i planens ånd navngivne butikscenter "City 2" blev i 1960'erne og 1970'erne placeret i vestlig forlængelse af Taastrup stationsby, men navngivet efter den omtrent tusind år ældre landsby Høje-Taastrup nordvest for jernbanen. Det var i samme periode, der blev etableret bybuskørsel i området, i første omgang udgående fra Taastrup station. Da den nye Høje Taastrup banegård åbnede i 1986, omlagdes bybuskørslen til to dobbeltrettede ringlinjer, linje 117 og 118, som siden har betjent dobbeltbyen Taastrup-Høje Taastrup. Høje Taastrup blev nok aldrig helt, hvad planlæggerne havde tænkt sig, og det kan vel henføres til først den dårlige økonomi i 1970'erne og 1980'erne og siden nyere byudviklingsprojekter som Ørestad. Her ses en bybuslinje 117, som på sin vej fra Taastrup st. svinger fra Gadehavegårdsvej ind på Høje Taastrup Boulevard. Den fortsætter via Høje Taastrup st. og City 2 for til sidst igen at ende ved Taastrup st. Bussen er Lokalbus 4418, en Irisbus SFR151 årg. 2011. Den og de andre Taastrup-bybusser blev i februar 2024 erstattet med nye MAN-batterielbusser.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2017.

Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm

Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm

Ved Slussen syd for den gamle bydel i Stockholm findes en stor busterminal med intensiv betjening af bl.a. mange ledbusser, og hvor der også er omstigning til tunnelbanen. I foråret 2016 mødes et par Keolis-ledbusser ved Slussen: Nærmest Scania OmniLink nr. 6021 fra 2009, som skal køre en linje 414 mod Orminge, og bagved en Volvo B9SALE/Säffle (8500LEA) fra 2005 med vognnummer 3838. B9S-modellen fra Volvo har vi aldrig fået til Danmark, men den er opbygget sådan, at motoren er stående i venstre side i forreste del af bussen.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2016.

Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

I vinteren og foråret 2024 behandles et spareforslag, hvor Københavns linje 9A frekvensreduceres og dermed kommer til at miste sin A-busstatus. Linjen, der har kørt siden marts 2013, fik efter Metrocityringens åbning en ny rute, hvor den ikke længere kommer ind til centrum. Derimod skal passagerer fra både vest og syd skifte til metroen på Frederiksberg Allé, hvorfra der er to stationer og et "kvalitetstillæg" ind til Hovedbanegården. Det tilbud har der ikke været helt nok, der har benyttet sig af. Her ses på første dag med den nye rute en næsten tom linje 9A på Madvigs Allé ved Frederiksberg Allé. Bussen er Umove 7532, en VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som i sin tid blev nyleveret til linjen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Ex. Brøchners Biler RU 95 277 i Bisjkek, Kirgisistan

Ex. Brøchners Biler RU 95 277 i Bisjkek, Kirgisistan

Denne bus' fortid hos Brøchners Biler i Sunds fornægter sig ikke, men der skulle til gengæld ikke være den store risiko for forveksling med vognmandens egentlige busser, for billedet er taget i Bisjkek, hovedstaden i Kirgisistan. Bussen er en Setra S315HDH nyleveret 2001 til Riis i Ferring, og den kom til Brøchner i 2008. Det var i 2016, den fik nye ejere i Kirgisistan. Netop i Bisjkek så den udsendte delegation af "busnørder" i øvrigt flere minibusser, som stadig kørte rundt i deres tidligere danske ejeres bemalinger.

Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2019.

Ex. Skibby Rejser BS 81.005 på værkstedet på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Ex. Skibby Rejser BS 81.005 på værkstedet på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Det tyske busmærke Setra har eksisteret siden 1951, og dets navn er en sammentrækning af "selbsttragend", altså selvbærende. På det tidspunkt, hvor fabrikken blev grundlagt, var det endnu noget nyt med selvbærende busser - de fleste andre byggede et karosseri oven på et "selvstændigt" buschassis. Et eksempel på den første generation af Setra-busser bygget ind i 1960'erne er denne Setra S11 fra 1965, som er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør i hvis værksted, den ses på billedet. Bussen blev som ny turistvogn leveret til Alex Jensen i Skibby alias "Skibby Rejser" og bar nummerpladen BS 81.005. 11-tallet i typebetegnelsen angiver, at bussen har 11 sæderækker - en setrask måde at skrive busstørrelser på.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Allinge Turistfart 7 i Allinge

Allinge Turistfart 7 i Allinge

Anden generation af Setra-busser var 100-serien, som produceredes i 1960'erne og 1970'erne og havde typebetegnelser mellem S80 og S180. Men det var med 200-serien, at Setra for alvor fik sit indtog på dansk grund. Setra sad i 1980'erne ret godt på turistbusmarkedet i Danmark med sin 200-serie. En klassiker er således Setra S215HD, som her er eksemplificeret ved en 1983'er, der i 1998 kom brugt fra Tyskland til Allinge Turistfart på Bornholm, hvor den kørte som vogn 7. Den er fotograferet i Allinge. Også i 1980'erne lykkedes det at afsætte en del Setra-rutevogne, især S215UL-überlandbussen, og det primært til entreprenører for Vestsjællands og Storstrøms trafikselskaber.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Vissenbjerg Turistfart XK 88 425 i Vissenbjerg

Vissenbjerg Turistfart XK 88 425 i Vissenbjerg

Setras 300-serie afløste gradvist 200-modellerne fra begyndelsen af 1990'erne. Også überlandbussen udkom efter nogle år i ny udgave som f.eks. S315UL. De blev også solgt til danske kunder, men en pæn del af dem, der har kørt i Danmark, blev brugtanskaffet som importbusser. Et eksempel på dette er Vissenbjerg Turistfarts XK 88 425, som er bygget i 1997 til en vognmand i Hartheim i Tyskland, men 2005 kom til Fyn, hvor den kørte en håndfuld år. Denne fortid forklarer også det her til lands for Setra'er usædvanlige dørarrangement 2-2-0. Billedet er taget på Vissenbjerg Turistfarts garageanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.

DitoBus 348 i Stamholmen garage

DitoBus 348 i Stamholmen garage

Setras 300-serie var den fjerde generation af Setra-busser, og som turistbusser havde de et ret karakteristisk udseende med deres sidespejle og kurvede form på de forreste sideruder. En S317HDH bygget i 1999 til DitoBus, hvor den kørte omkring 12 år som vogn 348, ses her på Nettbuss' garageanlæg på Stamholmen, Avedøre Holme, som DitoBus i en årrække havde nogle turist- og minibusser garagereret på. Den korte version af Setra 300-turistbussen, S309 med 9 sæderækker, blev en overgang samlet på Aabenraa Karrosserifabrik.

Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.

Vikingbus 4480 i Ørslev garage

Vikingbus 4480 i Ørslev garage

I det 21. århundrede blev femte generation af Setra-busser introduceret, og som "rutebil" har man også i Danmark gennem flere år kunnet møde dem. Blandt andet har flere Movia-operatører fået modellen Setra S415LE Business, hvor 'LE' angiver laventréopbygning, mens "Business" reelt betyder, at bussen er samlet i Tyrkiet! Her er det Vikingbus 4480, leveret 2022, i Ørslev garage. Vikingbus anvender disse busser på Movia-linjerne 620R, 640, 660R, 661R, 664, 667 og 750. Også Anchersen, Umove og Tide Bus bruger modellen i Movialand, og man risikerer især at møde dem på Ringsted-kanten, ved hvilken lejlighed man kan gå hen at opdage, at de ikke engang er helt ens...

Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.

Københavns Sporveje 587+1572 ved Flemmingsminde, Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 587+1572 ved Flemmingsminde, Skjoldenæsholm

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har en pæn beholdning af de bogievogne tegnet af arkitekt Ib Lunding, som Københavns Sporveje lod producere i årene 1930-41. Der blev bygget 118 motorvogne på sporvejenes eget hovedværksted, og de fleste af de 83 bivogne kom til verden samme sted. Dog lod man Scandia i Randers bygge 30 af bivognene. De længst levende Lunding-bogievogne var i drift helt til sporvejsdriftens ophør i foråret 1972. Her gør motorvogn 587 med bivogn 1572 - begge bygget 1940 og udrangeret 1972 - holdt ved stoppestedet Flemmingsminde på Sporvejsmuseet. Den lille ventesal stammer fra den daværende linje 16-endestation ved Vestre Kirkegårds Allé.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster

City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster

Linje 149 har i mange år betjent Herstedøster industrikvarter og været en af den gode gamle slags forstadslinjer, som forbandt sådanne steder - alternativt boligområder - med S-togsstationer og gerne med 20-minuttersdrift i store dele af driftstiden, så det matchede S-banens 20-minutterstakt. City-Trafik 2209, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 på Formervangen på vej mod Albertslund st. Linjens ophav var i øvrigt firmaet De gule Busser, som havde garageanlæg på netop Formervangen i Herstedøster nogle få hundrede meter fra det sted, hvor billedet er taget. "Stoppestedsboblerne", som engang fandtes overalt, står stadig på Formervangen i 2024.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2010.

Keolis 7446 på Lugnets Allé i Sickla, Stockholm, Sverige

Keolis 7446 på Lugnets Allé i Sickla, Stockholm, Sverige

Sickla i Stockholm ligger i sydøstenden af Tvärbanan, som er en letbanelinje, der går nord, vest og syd om byen. I Sickla deler busser og letbane et tracé i midten af vejen, og her er det bybuslinje 74, der således stryger hurtigt over broen, som fører Lugnets Allés over Sicklakanalen. Bussen er Keolis 7446, en MAN NL243 Lion's City-gasbus fra 2009, som har kørt hele sin tilværelse hos Keolis i Stockholm. Dog hed Keolis' busselskab i Sverige ved leveringen endnu Busslink.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2022.

Vikingbus 4446 på Gymnasievej, Køge

Vikingbus 4446 på Gymnasievej, Køge

Sommeren 2024 nedlægges servicebuslinje 103 i Køge. Netop Køge var relativt sent ude med at få servicebus, for linjen blev først etableret 2. marts 1996, hvilket dog også skal i sammenhæng med, at byens indre gader omkring Torvet, som servicebussen skulle betjene, i 1994-95 skulle gennem en større renovering. Linjen har i alle sine 28 år forbundet Ølby st. og sygehuset i nord med Køge Torv og Ellemarken, Boskovparken, Hastrupparken og Boholte i syd, selvom ruten er justeret lidt undervejs. Linjen har også overlevet både den daværende operatørs konkurs i 2010, en fuldstændig omlægning af kommunens busdrift senere samme år, hvor linjenummeret også skiftede til 103, og en tidligere besluttet nedlæggelse. Den første nedlæggelse blev afblæst i sidste øjeblik efter at have været planlagt til december-køreplansskiftet 2019. Men denne gang mener kommunen det nok... Vikingbus 4446, Iveco Crossway LE årg. 2015, som servicebuslinje 103 på Gymnasievej med gymnasiets forholdsvis nye idrætssal til venstre. Hvor den står, vendte ekstrabusserne mellem gymnasiet og stationen i mange år. Med nedlæggelsen af servicebussen ophører buskørslen på Gymnasievej og Skellet efter små 60 år. Stoppestedet ved gymnasiet (på Skellet) var ellers før 2010 det tredje mest benyttede i Køge Kommune!

Foto: Thomas de Laine, 3. februar 2024.

PKS Zlocieniec 602040 uden for Zlocieniec, Polen

PKS Zlocieniec 602040 uden for Zlocieniec, Polen

Nogle busser kommer langt væk hjemmefra. Denne Leyland-DAB 7-1200B begyndte tilværelsen hos Fabers Buslinier i Randers i 1986, og den kørte lidt mere end en gennemsnitlig dansk busalder i byen - fra 1995 dog i regi af Swebus' jyske datterselskab Dania Bustrafik og de sidste år hos Combus, som overtog Swebus i Danmark i 1998. Efter udrangering fra driften i 2001 blev den knap 15 år gamle bus solgt til eksport. Den kom dermed til rutebilselskabet PKS Zlocieniec i Polen i 2002, hvor den de næste 20 år var i brug som vogn 602040. Man skulle tro, at den 36 år gamle bus efter udrangeringen fra Zlocieniec i 2022 måtte være at regne for udtjent, men den er i 2023 blevet sendt til byen Kryvyi Rih i Ukraine! Her ses bussen i drift i en skov lidt uden for Zlocieniec.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

MZK Koszalin 1132 ved Osiedle Bukowe, Koszalin, Polen

MZK Koszalin 1132 ved Osiedle Bukowe, Koszalin, Polen

I sommeren 1992 sendte DAB-Silkeborg denne fabriksnye DAB 12-1200B-bybus til Polen som demobus, hvilket den blev brugt til i et års tid. I denne periode gæstede den bl.a. Czestochowa. Fra juni 1993 kørte den dog hos sin nye permanente ejer, nemlig bybusserne i Koszalin, alias MZK Koszalin, hvor den blev tildelt vognnummer 1132. Bussen fik små 27 år i driften i Koszalin. I 2018 arvede den motoren fra en anden af byens DAB'er, bus 1136, og i efteråret 2019 var der da også kun et par DAB-bybusser tilbage, som kørte nogle bestemte morgenløb på hverdage. I foråret 2020 var det dog slut: Bus 1132 blev udrangeret, og Koszalin er ikke længere DAB-by. Men byen har bevaret en anden DAB serie 12, nemlig bus 1144, og det er ganske passende, for DAB-Silkeborg havde faktisk en kort overgang i 1990'erne etableret busproduktion i byen. Bus 1132 som linje 18 i endestationen ved Osiedle Bukowe, et kompleks af betonblokke i det nordlige Koszalin.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

MZK Koszalin 1132 på Jana Pawla II, Koszalin, Polen

MZK Koszalin 1132 på Jana Pawla II, Koszalin, Polen

MZK Koszalin 1132, DAB 12-1200B årg. 1992, som linje 11 mod boligområdet Osiedle Bukowe på Jana Pawla II i Koszalin i Polen. Bussen er bygget i Silkeborg og derfra kommet til Koszalin, som ellers var den by, hvor DAB over nogle få år i 1990'erne havde etableret en polsk samlefabrik.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

Tide Bus 6068 ved Aalborg Busterminal

Tide Bus 6068 ved Aalborg Busterminal

Golden Dragon viste sig første gang på den danske busscene i 2021, hvor modellen "Pivot" blev sat i trafik af Tide Bus på bybusserne i Esbjerg. Året efter fik Tide leveret flere af samme model til Vejle og Aalborg, ligesom DitoBus indsatte en serie på linjer i Hornsherred, Nordsjælland og på Læsø. Omkring 140 "gulddrager" er dermed i trafik på de danske veje. De fleste af busserne er E12-versionen, altså den almindelige 12 m lange standardbus, men DitoBus har også fået 13 m-udgaven, ligesom Vejle har fået tre ledbusser. Alle busserne er batterielbusser. Her holder Tide Bus 6068 ved Kennedy Arkaden (Aalborg Busterminal) som bybuslinje 16 på Tide Bus' første driftsdag i den nordjyske hovedstad.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2022.

Tide Bus 6086 i Hasseris, Aalborg

Tide Bus 6086 i Hasseris, Aalborg

Golden Drag Queen, Gylden Drage eller Gyldent Daggry? Enhver busproducent skal have et godt øgenavn blandt busentusiaster, og det må også gælde det kinesiske busmærke Golden Dragon. Denne busproducent blev etableret i 1992 og bygger både rute- og turistbusser, varevogne og større personbiler. I august 2022 overtog Tide Bus Aalborg bybusser fra Keolis og Arriva, og 23 af de nye busser var af typen Golden Dragon Pivot E12, nemlig Tide Bus 6067-6089. Tide Bus 6086 afgår på premieredagen som linje 15 fra den hyggelige vendesløjfe i Hasseris, der udgøres af vejtrekanten Bygaden, Gammel Hasserisvej og Jeronimusvej.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2022.

Odense Letbane 04 ved stop Vesterbro, Odense

Odense Letbane 04 ved stop Vesterbro, Odense

28. maj 2022 blev Odense by nummer to i Danmark med en letbane. Denne dag åbnede en 14,4 km lang linje fra Tarup Center nordvest for centrum via Vesterbro til Odense Banegård og videre via Rosengårdcentret, universitetet og det nye universitetshospital til Hjallese station på Svendborgbanen. Som logo for den nye transportform er valgt et 'O' for Odense med streg under. Dette modsvares i øvrigt på Ring 3 ved København, hvor logoet er et 'L' med streg under. På dette billede ses Stadler Variobahn vogn 04 ved stoppestedet Vesterbro på sin vej fra centrum mod Tarup. I t-krydset bag vognen er der sporskifter for udfletningen af den mulige etape 2-gren til Odense Zoo. Også på modsatte side af centrum er en forgrening forberedt, så man senere kan undgå et længerevarende driftsstop, nemlig i krydset Ørbækvej/Nyborgvej, hvorfra etape 2 tænkes at gå gennem Vollsmose til Seden.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 14 ved Campus Odense

Odense Letbane 14 ved Campus Odense

Odense Letbane er ført gennem universitetets område ad den nord-syd-gående Campusvej, som kun er for letbane, cykler og fodgængere. Vogn 14, den ene af 16 Stadler Variobahn-vogne, ses her ved Campus Odense i retning mod banegården og Tarup.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 12 på Højstrupvej, Odense

Odense Letbane 12 på Højstrupvej, Odense

Odense Letbane 12, Stadler Variobahn, på Højstrupvej i retning mod Tarup Center.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 11 ved Cortex Park, Odense

Odense Letbane 11 ved Cortex Park, Odense

Odense Letbane 11, Stadler Variobahn, er netop krydset over Niels Bohrs Allé ind på universitetsområdet ved Cortex Park. Universitetet og universitetshospitalet ligger syd for byen på vejen mod endestationen ved Hjallese station på Svendborgbanen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.