Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.269 billeder på Myldretid:
Ex. Auto Paaske 917 i Tallinn, Estland

Sightseeingbusselskabet Rosemarie i Tallinn anvendte i årene 2013-19 denne MAN SD200-dobbeltdækker fra 1980 på selskabets rundture i den estiske hovedstad. Bussen blev i sin tid bygget til BVG i Vestberlin, nr. 1716, og blev ved udrangering midt i 1990'erne konverteret til "topløs" dobbeltdækker med henblik på salg til sightseeingbusoperatører. Herefter var den til 2002 i Neubrandenburg, men ikke mindst blev den fra 2002 til 2013 brugt i København af Auto Paaske som vogn 917.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2018.
Ex. Auto Paaske 907 i Tallinn, Estland

Denne MAN SD200-dobbeltdækker kørte fra 1998 til 2011 som sightseeingbus i København hos Auto Paaske, hvor den bar vognnummer 907. I 2011 kom den til Tallinn, Estland, hvor den hos busselskabet Rosemarie fik samme anvendelse. Bussen er født til BVG i Vestberlin som vogn 3262 i 1983. Vabaduse väljak, Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 427 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 427, Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus årg. 1994, på Tallinns bybuslinje 28 på Eduard Vilde tee i det vestlige Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2018.
Ex. De Blaa Omnibusser 4019 i Tallinn, Estland

Ex. De Blaa Omnibusser 4019, Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på bybuslinje 26 i Tallinn. Bussen kørte 2015-20 i den estiske hovedstad.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 433 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 433, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 1995, som linje 28 på Tondi i Tallinn, Estland.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 112 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 112, Scania OmniLink årg. 2001, på linje 22 på Vabaduse väljak i Tallinn, Estland.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 398 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 398, Scania OmniLink årg. 2001, på Pae i det østlige Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. De Blaa Omnibusser 4022 i Tallinn, Estland

Ex. De Blaa Omnibusser 4022, Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på en busopstillingsplads i Tallinn-forstaden Priisle.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 104 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 104, Scania OmniLink årg. 2001, ved Seli-endestationen i Priisle-forstaden til Tallinn, Estland. I baggrunden ses Tallinna teletorn, TV-tårnet i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 420 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 420, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 1994, som linje 36 i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2018.
Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Den sidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på Østerbro, blev Arriva 1186, en Scania OmniLink fra 2012. Bussen havde udkørsel lidt efter kl. 9.30 lørdag morgen 12. november 2022, og den skulle til Kokkedal for at gå i drift på linje 150S. Med denne bus var alle linje 150S' 11 lørdagsvogne kommet på gaden. På garagens sidste driftsdag havde man derudover blot en enkelt bus ude på linje 27. Ryvang garage nåede at eksistere i 53 år. Den blev åbnet af Københavns Sporveje i oktober 1969 og fulgte med ind i HT fem år senere. Herfra kom garageanlægget via Busdivisionen og Bus Danmark med ind i Arriva i 1999. Fra søndag 13. november 2022 er det Gladsaxe garage, der kører linje 150S. Busserne med de grønne hjørner, der ses i baggrunden, hører til linje 15E, som ikke kører om lørdagen.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.
Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187, Scania OmniLink årg. 2012, blev den næstsidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage 12. november 2022, som blev garagens sidste driftsdag. Med to tredjedele af garagens vognpark og en endnu større andel af chaufførvagterne var linje 150S den absolut største af Ryvang garages tilbageværende aktiviteter, efter at linje 1A overgik til Umove i juni 2022.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.
Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Den tredjesidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen lørdag 12. november 2022, blev Arriva 1178, en Scania OmniLink årg. 2012, der lidt over kl. 9 om morgenen kørte mod Nørreport for at blive indsat som linje 150S mod Gl. Holte. Her ses bussen på vej ud ad garagen, der ligger for enden af Sibeliusgade, som ellers det meste af garageanlæggets levetid har heddet Borgervænget.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.
Lokalbus 4404 på Fændediget, Køge

Lokalbus 4404, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 101A på Fændediget i Køge. Siden 2021 har Lokalbus heddet Vikingbus, men busserne i Køge-området var i efteråret 2022 stadig ikke ommærket. Det sker nok, når Vikingbus' nye kontrakt træder i kraft i februar 2024. Ved den lejlighed udskiftes alle Crossway-busserne også med nye elbusser, som på A-busserne i Køge bliver af typen Mercedes-Benz eCitaro.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2018.
Keolis 2458 på Fiskebækvej, Værløse

Keolis 2458, DAB SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 55E på Fiskebækvej i Værløse. Hele Keolis' flåde af Jonckheere Transit-busser udgår af vognparken i december 2022. Busserne i 2400-serien blev i sin tid anskaffet til overtagelsen af linjerne 12 og 69 i efteråret 2006, men blev senere flyttet til andre linjer. Da Region Hovedstadens E-buseventyr i foråret 2016 blev en realitet, indsattes en serie af busserne her - deriblandt 2458, som frem til udrangeringen havde rundet 1,4 millioner kilometer, hvoraf omkring en tredjedel er tilbagelagt på linje 55E.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Keolis 2455 på Fiskebækvej, Værløse

Keolis 2455, DAB SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 55E på Fiskebækvej i Værløse.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Keolis 2605 på Fiskebækvej, Værløse

Keolis 2605, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 500S på Fiskebækvej i Værløse. Linje 500S runder i maj 2023 sin 30-årsdag, og bus 2605 vil til den tid have trafikeret linjen i mere end en tredjedel af dens liv.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Keolis 2610 på Fiskebækvej, Værløse

Keolis 2610, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 500S på Fiskebækvej i Værløse efter passage af Kollekollevej. Keolis genvandt linje 500S i Movias 21. udbud. Selskabet, der indtil 2014 hed City-Trafik, har nu kørt linjen i mere end 25 år, og i forbindelse med den nye kontrakt udskiftes Volvo B7RLE-busserne, som blev anskaffet ved forrige kontraktfornyelse i efteråret 2011.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Metrotogsæt 02 ved Øresund st., København

Metrotogsæt 02 er netop passeret under Øresundsvej og vil om få øjeblikke ramme tunnelmundingen på sin vej mod Vanløse. Toget ser først dagslys igen efter passage af Fasanvej på Frederiksberg på den modsatte side af byen. Togsæt 02 var i øvrigt det første metrotog, der kom på dansk jord, da det blev leveret til Ørestad i foråret 1999.
Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2011.
Metrotogsæt 07 mellem Vestamager og Ørestad

De høje glasbygninger omgiver metroens højbane i Ørestad på dette billede fra februar 2014. Da metroen åbnede i 2002, stod næsten ingen af dem der. Metrotogsæt 07 er netop afgået fra Vestamager station mod Vanløse og lidt længere væk er et tog på vej fra Ørestad mod Vestamger.
Foto: Thomas de Laine, 23. februar 2014.
Metrotogsæt 27 ved Amager Strand

Metrotogsæt 27 nærmer sig Amager Strand station fra syd en sen forårseftermiddag i 2014. En del af Østamagerbanen forløber ad den gamle privatbane Amagerbanens tracé, der bl.a. går ned gennem et villakvarter i Sundbyøster, hvor man ikke var udelt begejstrede for den nye nabos støj- og barrierevirkninger.
Foto: Thomas de Laine, 29. marts 2014.
Metrotogsæt 11 mellem Lindevang og Fasanvej, Frederiksberg

Metrotogsæt 11 på linje M1 mod Nørreport, Ørestad og Vestamager nærmer sig Fasanvej. Det kan være svært at forestille sig, at der indtil 2000 kørte S-tog her! I baggrunden ses Lindevang station, som blev radikalt ombygget af Ørestadsselskabet, da strækningen Vanløse-Frederiksberg konverteredes til metro. Der kom helt nye skinner og perroner mv. Blandt andet ønskede man kun ø-perroner på metroen, hvor Lindevang station i S-banetiden havde haft sideliggende perroner.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2014.
Metrocityringens tunnelboremaskine Eva i Nordhavnen

Metrotunnelboremaskinen Eva under en fremvisning i Nordhavnen søndag 6. april 2014, inden maskinen kom i brug i byggeriet af metrocityringen. Det røde og hvide borehoved var omkring 6 meter i diameter, og hele maskinen var over 100 meter lang og vejede 800 tons. Så det var en tung dame, der sammen med sine tre søstre - Tria, Nora og Minerva - skulle bore metrocityringens to 15,5 km lange tunneler. De fire boremaskiner var opkaldt efter byens gamle telefoncentraler, som i en anden forstand engang bandt byens indbyggere sammen, og de måtte i alt bore 3,1 mio. tons jord, før metrocityringens tunneler var færdige.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2014.
DitoBus 4602 på Toldbodvej, Køge

Den sidste danskbyggede bus i ordinær trafik for Movia blev DitoBus 4602, en Volvo B12M-60/Aabenraa fra 2003, som var på gaden sidste gang i august 2022. Bussen havde da nået at køre 19½ år på Sjælland for først Vestsjællands Trafikselskab og siden for Movia - og alle årene hos DitoBus. Ved udrangeringen viste kilometertælleren omkring 2 millioner kilometer. Her ses bussen som linje 251 på Toldbodvej i Køge på vej mod Store Heddinge en sen eftermiddag i marts 2022.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2022.
DitoBus 4601 på Hårlev Stationsvej, Hårlev

DitoBus 4601, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2003, ankommer til Hårlev station som linje 252. Linjen overgik et par uger senere til Vikingbus, men 4601 kørte videre i DitoBus-regi en kortere periode. Bussen blev udrangeret i sommeren 2022 og havde da præsteret mere end 1,9 mio. kilometer for DitoBus.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2022.