Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.203 billeder på Myldretid:
Keolis 8438 ved Poul Henningsens Plads, København
I 1994 blev pladsen på hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej i København døbt Poul Henningsens Plads, og her åbnede i september 2019 en metrostation af samme navn. Men tidligere blev dette kryds kaldt Lille Vibenshus. I visse kredse kendes stedet dog som det knap så flatterende "Pamperhjørnet"! Kært barn har således mange navne, men her ses Keolis 8438, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 ved Poul Henningsens Plads.
Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.
Transhand Slubice FSL G664 i Zielona Gora, Polen
Busselskabet Transhand Slubice kørte 2001-2016 med denne Scania L113CLB/DAB fra 1990. Bussen er født til Poulsens Rutebiler i Assens, men overgik ved Fyns Amts udbud i 1995 til DSB busser, senere Combus, som bus 8093. Den nåede lige at blive Arriva-bus i 2001, inden den polske karriere begyndte. Her holder den pause på rutebilstationen i Zielona Gora, hvor der også kom mange andre DAB'er, men ikke med en Scania-motor placeret i bagenden! Ruten Zielona Gora-Slubice er omkring 90-100 km lang, og den foregår hele vejen inden for PKS Zielona Goras operationsområde.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z10533 i Zielona Gora, Polen
En bus, der nåede at køre fire gange så længe i Polen som i Danmark: Denne Leyland-DAB 7-1200L blev bygget til Kurt Jensen, Glumsø, i 1985, men gik til DAB i 1989. Herfra var den blandt de tidlige eksporter til Polen i midten af 1991, og den kørte hos PKS Zielona Gora (opr. PPKS Zielona Gora) helt frem til 2017. Her afgår den fra rutebilstationen i Zielona Gora mod Lipno.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z70022 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora Z70022 afgår fra den regnvåde rutebilstation i Zielona Gora. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200L leveret i 1987 til Dan Bjørn, Kragenæs, men blev opslugt af LF-bus i 1995. Den kom derved til at hedde bus 045. På dansk grund afsluttede den sin karriere hos NF Turistbusser i Holstebro, men herefter fulgte 18 års kørsel på de polske landeveje fra 2002 til 2020.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z90105 i Zielona Gora, Polen
Denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1987 har, rigtigt gættet, kørt hos Wulff Bus, men blev egentlig bygget til vognmand Villy Andersen i Gjøl, hvorfra Hjørring Privatbaners busselskab Nordtrafik overtog den i 1995. Den kom til Wulff Bus med dette selskabs køb af Nordtrafik i 2003. Efter udrangering fra Danmark kom bussen i 2009 til PKS Zielona Gora som vogn Z90105, og her var den så vidt vides fortsat i drift ved indgangen til 2023, men man skal nok finde den på en skolebusrute ude i en lille flække i omegnen af Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z70008 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora Z70008 på rutebilstationen i Zielona Gora. Bussen er en Leyland-DAB 7-5-TL11/8 fra 1983, der de første ti år af sit liv kørte hos Brændekildes Rutebiler i Jels som vogn 59. Den gik til DAB i 1993 og kom til det store rutebilselskab i Zielona Gora i 1994, hvor den forblev i trafik helt til efteråret 2020 - efter 37 års trafik!
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z40018 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora i Polen har haft en stor vognpark af brugte danske DAB-busser. I den fine samling indgik 2004-2021 denne DAB 7-1800L-ledbus fra 1989. Bussen blev i sin tid bygget til Møns Omnibusser, hvor den kørte som vogn 8, navngivet "Klintekongen". Efter licitationen i 1996 kom den til LF-bus som bus 530, og derved kom den også til at køre hos NyBus og til sidst nogle få måneder hos Linjebus, indtil den i eftersommeren 1999 blev udrangeret. Her ses bussen ud for rutebilstationen i Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Nowa Sol Z20095 i Nowa Sol, Polen
Denne Leyland-DAB 7-1200B blev i 1986 nyleveret til det kommunalt ejede Esbjerg Bybusser som vogn 78. Som de fleste nok nåede at bemærke, overtog selskabet Ri-Bus bybuskørslen i Esbjerg i maj 1994, og denne bus fulgte med. Den forblev i trafik hos Ri-Bus til 2000. I 2002 fik den nyt arbejde i Polen hos rutebilselskabet PKS Nowa Sol på hvis garageanlæg i Nowa Sol den her ses. Bussen havde internt vognnummer Z20095 og udgik af driften i 2014.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 90512 i Glogow, Polen
Rutebilselskabet Intertrans PKS Glogow er blandt de ganske få polske operatører, der ved indgangen til 2023 stadig har DAB-busser i vognparken, selvom de nu kan tælles på én hånd. Denne her kørte hos selskabet fra 2009 til 2017 som bus 90512. Bussen er en DAB 12-1200B leveret i slutningen af 1989 til Aalborg Omnibus Selskab, vogn 270, og var den ene af tre busser, der blev bygget til Aalborg som de første serie 12'ere nogensinde. Bussen kørte 2000-2003 hos Combus og senere Connex i København som bus 5269. Inden bussen kom i drift i Polen, blev midterdøre og midterperron fjernet, og bybussæderne blev erstattet af mere komfortable stole. Rutebilstationen i Glogow.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 10003 i Glogow, Polen
En del DAB-busser nåede at køre længere tid i Polen end i deres hjemland. Til denne gruppe hører PKS Glogow vogn 10003, en Leyland-DAB 7-1200L, som er bygget i 1984 til Bundesens Rutebiler på Rømø, men allerede i 1991 kom til PKS Glogow, fra 1999 Intertrans PKS Glogow. Bussen kørte i Polen til 2014. Her holder den i Glogow.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 40508 i Glogow, Polen.
Intertrans PKS Glogow nr. 40508, DAB 12-1200B årg. 1992, på rutebilstationen i Glogow, Polen. Bussen kørte 2004-2022 hos det polske rutebilselskab og var dermed blandt de DAB'er, der holdt ud længst. Bussen blev i sin tid født til Papuga Bus, men kørte 2000-2004 hos Combus og senere Connex i København som bus 5274. Den havde oprindeligt døre 2-2-1, men blev konverteret til rutebil i forbindelse med salget til Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 10501 i Glogow, Polen
Denne Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1998 blev bygget til Linjebus, da selskabet i 1998 skulle overtage en mængde regionalruter i Nordjylland fra bl.a. City-Trafik. Den kom senere til at køre i Midttrafiks område, hvorfor den fik himmelblå bemaling, og den tilhørte frem til udrangeringen Arriva. Efter endt tjeneste i Danmark kørte bussen 2011-2018 hos Intertrans PKS Glogow, hvor den i 2013 bar vognnummer 10501. Her er den parkeret nær jernbanestationen i Glogow.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 30502 i Glogow, Polen
Ex. Birkerød Bus Compagni vogn 46, Leyland-DAB 7-1200B årg. 1985, hos Intertrans PKS Glogow på rutebilstationen i Glogow, Polen. Bussen overførtes fra Birkerød til Fjord-bus i Slangerup, da dette selskab overtog sin første kørsel i april 1992, og den kørte i Fjord-bus-regi helt frem til 2003. Samme år solgtes den til rutebilkørsel hos Intertrans PKS Glogow, der gav den vognnummer 30502, og den forblev i trafik her helt til 2016. 31 år er ganske pænt gået...
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 10504 i Glogow, Polen
En pistachefarvet Scania L113CLB/DAB "Facelift" fra 1995 hos Intertrans PKS Glogow på rutebilstationen i Glogow, Polen. Bussen kørte hos denne polske rutebiloperatør i årene 2011-22, men er oprindeligt bygget til det Swebus-ejede Dania Bustrafik som vogn 3392. Den nåede i Danmark at komme gennem Combus og Connex/Veolia for at slutte sin danske karriere hos Skjern Bilen.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 40510 i Glogow, Polen
Intertrans PKS Glogow 40510 nær jernbanestationen i Glogow, Polen. Bussen er en DAB 12-1200B bygget 1992 til Fjord-bus i Slangerup som vogn 30 forud for selskabets overtagelse af en række HT-linjer i Frederikssund-området 1. april 1992. Den blev dog allerede året efter overført til Birkerød Bus Compagni og efter lukningen i Birkerød solgt til City-Trafik, som indsatte den på bybusserne i Fredericia. Sammen med bybuskørslen i Fredericia kom den til Bus Danmark/Arriva i 1996, hvor den blev anvendt frem til 2002 med internnummer 3039. Efter et par års henstand købte Intertrans PKS Glogow bussen, som dog blev konverteret til rutebil, idet midterdørene og midterperronen blev fjernet. Bussen var stadig i trafik ved indgangen til 2020'erne.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 10002 i Glogow, Polen
Ex. Århus Sporveje 243, Leyland-DAB 7-1200B årg. 1988, nu hos Intertrans PKS Glogow, holder hvil ved jernbanen i Glogow, Polen, hvortil bussen blev solgt i 2011. Hos det polske rutebilselskab fik den vognnummer 10002.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Intertrans PKS Glogow 70501 i Glogow, Polen
Ex. DSB 987, senere DSB busser/Combus vogn 1987, en Volvo B10M-60/DAB fra 1984, hos Intertrans PKS Glogow på rutebilstationen i Glogow, Polen, flankeret af et par "ægte" DAB-busser fra samme firmas vognpark. Bussen har kørt hos Intertrans siden 2007 og havde, da dette billede blev taget, vognnummer 70501.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
Arriva 1120 i Øster Voldgade, København
Arriva 1120, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 i Øster Voldgade i september 2019, få uger før linjen på denne strækning blev erstattet af den nye linje 23 med betydeligt færre afgange. Bygningen til højre for bussen er den gamle Sølvgades Kaserne, opført 1763-71, som 1926-2013 husede DSBs hovedsæde.
Foto: Thomas de Laine, 21. september 2019.
Arriva 1133 ved Østerport st., København
Arriva 1133, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Oslo Plads ved Østerport st. Netop Østerport blev betjent af linje 1 helt tilbage i hestesporvognenes tid, hvor der endnu ikke var indført linjenumre, og da den oprindelige linje 1 i maj 2003 måtte aflevere sit linjenummer til den nye A-buslinje, overtog bus 1A også hele strækningen fra Stormgade via Kgs. Nytorv og Østerport og ud ad Østerbrogade. Men ved metrocityringens åbning i oktober 2019 forsvandt linje 1(A) - og de fleste busafgange i det hele taget - fra Østerport station. Og efter 10 år med linjen i Arriva-regi, blev Arrivas OmniLink'er i juni 2022 erstattet af Umoves elbusser fra Yutong.
Foto: Thomas de Laine, 21. september 2019.
Arriva 1651 ved Grøndal st.
Arriva 1651 (opr. Nettbuss 8451), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Godthåbsvej ved Grøndal st. Denne type kørte 2017-19 på linje 2A, som efterfølgende fik elektriske VDL-ledbusser.
Foto: Thomas de Laine, 22. september 2019.
Keolis 2607 ved Bellahøj, København
Keolis 2607, Volvo B7RLE-60/Säffle (8900LE) årg. 2011, som linje 13 i krydset Frederikssundsvej/Bellahøjvej i Brønshøj. Denne busserie har været fast inventar på linje 13 og 500S siden leveringen, men linje 13's vogne har naturligvis ikke de blå S-bushjørner. Det er dog ikke noget sjældent syn, at 500S-busserne kører enkelte løb på linje 13 og i øvrigt også på linje 21. Til gengæld forsvandt linje 13 fra Bellahøj i oktober 2019, efter at have haft endestation dér siden maj 2003.
Foto: Thomas de Laine, 22. september 2019.
DitoBus 4855 på Farimagsvej, Næstved
For første gang i mange år blev der indsat mere end 200 nye busser hos Movias operatører i løbet af 2022. En stor del var elbusser, men det er endnu ikke helt slut med motorbusser. Bl.a. fik DitoBus en serie MAN EL293 Lion's City til rutebilkørsel som f.eks. vogn 4855, der her ses som linje 630R mod Fakse Ladeplads på hjørnet af Farimagsvej og Ringstedgade i Næstved.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2022.
Vikingbus 4490 ved Næstved st.
Vikingbus 4490, Setra S415LE Business årg. 2022, afgår fra Næstved st. som linje 620R mod Præstø. Bussen blev i begyndelsen af juli 2022 slemt trafikskadet syd for Blangslev, mens den kørte på netop linje 620R, og i december var den endnu ikke tilbage i drift.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2022.
DitoBus 4786 på Farimagsvej, Næstved
DitoBus 4786, Volvo B8RLE-47/Wroclaw årg. 2013, som linje 570 fra Næstved mod Sorø på hjørnet af Farimagsvej og Ringstedgade i Næstved. En lille serie korte busser af denne type blev anskaffet til kørslen i Movias 10. udbud, og 4786 har nu præsteret mere end en million kilometer.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2022.
Tide Bus 5021 ved Næstved st.
Tide Bus 5021, Setra S415LE Business årg. 2022, ved Næstved st. De fleste af Tide Bus' Movia-busser er elbusser, men til kørslen på linje 680 mellem Næstved og Ringsted blev der anskaffet fire Setra'er af denne type.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2022.