Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.191 billeder på Myldretid:
Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital
Aarsleff Rail er med til at anlægge Hovedstadens Letbane. Blandt de arbejdskøretøjer, der anvendes, er sporstoppemaskinen "Lillan" med nummeret 99 74 9422 524-3. Det er en Plassermatic 08-275/4 ZW fra Plasser & Theurer i Østrig, som her ses i færd med at justere sporet på Nordre Ringvej ud for Glostrup Hospital. "Lillan" har tidligere været i arbejde så fine steder som Saltsjöbanen ved Stockholm i efteråret 2018 og Mariager-Handest Veteranjernbane i sommeren 2019, ligesom den har været i brug til opgaver for Banedanmark. Maskinen har tilhørt Aarsleff Rail siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2023.
Arriva 1358 som linje 18 ved Mozarts Plads, København
I 2024 åbner Sydhavnsmetroen, som er en gren på Metrocityringen fra Hovedbanegården via bl.a. Sluseholmen og Sydhavnskvarteret til Ny Ellebjerg st. Den ene af de nye stationer ligger under Mozarts Plads, som i øvrigt også i gamle dage har været sporvognsendestation og i nyere tid skiftested mellem busruten, der forbandt Valby med Amager (i mange år linje 37, senere linje 100S, 4A og siden 2019 linje 18), og linjer ind til eller på tværs af byen (i mange år linje 16 henholdsvis 3, men i nyere tid også linjenumre som 7A, 9A og 10). Byggeriet af den kommende metrostation har i flere år medført omfattende afspærringer og visse omlægninger af de linjer, der passerer Mozarts Plads. I syd- og vestgående retning har busserne derfor holdt i Borgmester Christiansens Gade ud for det grønne område langs Louis Pios Gade i stedet for umiddelbart ud for Mozarts Plads, som ligger lidt længere nede ad gaden til højre for billedets kant. Den nuværende busbetjening af Mozarts Plads består af linjerne 7A, 9A, 18 og 23, som alle først kom til pladsen 13. oktober 2019, hvor Københavns linjenet blev omskabt i kølvandet på Metrocityringens åbning. På den første dag med "Nyt Bynet" opsamler Arriva 1358, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, passagerer ved det midlertidige stoppested for Mozarts Plads ved Louis Pios Gade.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.
Arriva 1354 som linje 161 på Tårnvej, Rødovre
Storkøbenhavns linje 161 er blandt Hovedstadsområdet ældre tilbageværende busruter, uanset at den har ændret sig talrige gange i årenes løb og i dag bare er skyggen af sig selv. Men i de forslag til omlægning af busnettet, når Ring 3-letbanen åbner, der i efteråret 2023 cirkulerer, indgår den historiske linjes endelige nedlæggelse. Ruten blev oprettet i juli 1935 af vognmand Eigil Sørensen i Gladsaxe og kørte mellem Gladsaxe og Husum Torv. I 1948 blev den forlænget til Lyngby st. og to år senere et kort stykke i den modsatte ende til Husum st. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951 fik ruten nummer 161, og 1. januar 1952 indgik den i Forenede Rutebiler, som Eigil Sørensen var med til at danne. Dette rutebilselskab fik et omfattende rutenet i Københavns forstæder og var i en årrække landets største private busselskab. Senere samme år omlagdes linjen via den nye Gladsaxe Trafikplads. Da buspassagererne begyndte at svigte til fordel for privatbiler og fjernsynskiggeri, ramte de økonomiske følger også Forenede Rutebiler, der overgik til primært kommunalt eje få år før etableringen af HT, Hovedstadsområdets Trafikselskab. Det nye trafikselskab overtog 1. oktober 1974 busdriften i Hovedstadsområdet fra alle offentligt ejede eller offentligt dominerede busselskaber og dermed også Forenede Rutebiler. Under HT forlængedes linjen i april 1978 fra Husum Torv mod syd gennem Rødovre ad Tårnvej, Slotsherrensvej og Islevdalvej mv. til Rødovre st., og fra september 1983 fortsatte den helt til Friheden st. Da HT oprettede linje 200S i juni 1991, overtog den nye linje dog meget af trafikken. Linje 161 fik dels reduceret driften, og dels forlagdes ruten til fra Gladsaxe at køre ad Ring 3 via Herlev st. til Rødovre i stedet for den oprindelige rute over Husum, ligesom linje 161 i sydenden påny afkortedes til Rødovre st. uden for myldretiderne. I myldretiden kørtes herefter til Center Syd på Avedøre Holme og ikke længere til Friheden st., som linje 200S overtog. Sådan fik linjen lov at køre frem til marts 2010, hvor myldretidskørslen syd for Rødovre st. ophørte. Metrocityringens komme i efteråret 2019 fik også følger helt ude på linje 161, som blev ændret i sammenhæng med en mængde andre linjer. Fra 13. oktober 2019 bortfaldt hele ruten nord for Herlev st. således, og dermed kører den nu blot mellem Herlev og Rødovre. Linje 161 indgik i HTs 4. udbud og blev fra 1. april 1994 vundet af De Blaa Omnibusser i Holte, som derved fik rutekørsel længere mod syd end nogensinde før eller siden. De Blaa mistede dog ruten til Linjebus i 1998, som igen tabte den til City-Trafik i 2003. April 2012 overtog Arriva linjen efter et udbud, og den kontrakt udløber i december 2023, hvor Umove indsætter nye elbusser på linjen. På den solrige forårsdag i 2021, hvor dette billede blev taget på Tårnvej i Rødovre, havde Arriva indsat bus 1354, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) fra 2017, som strengt taget ikke hører til på linjen, men typen har været en hyppig gæst på linje 161 siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2021.
DSB SE 10 og SA 32 ved Ny Ellebjerg stations midlertidige Ringbaneperron
Ringbanens endestation på Ny Ellebjerg er blevet flyttet to gange tidligere, og i efteråret 2023 sker det igen! Den første Ny Ellebjerg station for Ringbanen var rent midlertidig og havde form af en træperron på nordsiden af banelegemet lige vest for broen, der fører Gl. Køge Landevej over jernbanen. Perronen havde tillige adgang til broen. Træperronen var genbrugt fra den ligeledes midlertidige C.F. Richs Vej station, der eksisterede 2002-04. Den midlertidige Ny Ellebjerg station åbnede 8. januar 2005, men blev over en weekendlukning i november 2006 fjernet, hvorefter togene førtes frem til en permanent endestation, omtrent hvor der nu er metrobyggeplads. Halvanden måned senere begyndte også Køge Bugt-banens tog at standse ved Ny Ellebjerg. Det var bygningen af metrostationen på Ny Ellebjerg på samme lokalitet som Ringbanens perron, der betød, at man i 2018 var nødsaget til midlertidigt af afkorte Ringbanen med omkring en toglængde, og der blev bygget en midlertidig perron lidt nærmere Gl. Køge Landevej. Det er denne perron, der nu bliver erstattet af endnu en permanent perron, som ligger nærmere placeringen i årene 2006-18. Den nye perron færdigbygges i direkte forlængelse af den midlertidige og ligger delvist oven på metrostationen. Gangbroen, som forbinder Ringbanens perron med fjerntogsperronen, og som tydeligt ses på dette billede, bibeholdes så vidt vides. En stor del af det nye perronanlæg var allerede synligt i sommeren 2023, men endnu ikke færdigt. I perioden 1.-31. oktober er Ringbanen midlertidigt afkortet til Danshøj med togbusser mellem Ålholm, Hvidovre, Vigerslev Allé og Ny Ellebjerg stationer. Busserne kører fra Ålholm og via Hvidovre, da der ikke er vejadgang til Danshøj station. Nord for Danshøj og Ålholm kører S-togslinje F, men kun hvert 10. minut. En tidlig aften få dage før lukningen af Ny Ellebjergs Ringbaneperron er SE 10 klar til afgang til venstre, mens SA 32 for nylig er ankommet til højre. Den temmelig rodede Ny Ellebjerg station skifter i øvrigt snart navn til "København Syd".
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2023.
DSB SE 29 sydøst for Vigerslev Allé st., København
Over tre måneder i efteråret 2023 er toglængden på S-togslinje F på Ringbanen (og desuden på linje E) reduceret som følge af mangel på køreklare tog hos DSB. Normalt kører hvert andet tog på linje F med "lange tog", dvs. et litra SA. De øvrige ture må nøjes med solokørende litra SE, altså det kortest mulige tog på S-banen. Men 4. september-9. december er det stort set alle ture på linje F, der kører med korte tog i de tidsrum, hvor Ringbanen har 5-minuttersdrift. I oktober måned, hvor linje F altid kun kører hvert 10. minut, mens den sydlige ende af Ringbanen er skåret af, vil linjen dog få lange tog på alle afgange. Her er SE 29 - et kort tog - på vej mod Hellerup sydøst for Vigerslev Allé st.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2023.
Arriva 5668 ved Ringsted st.
Da Arriva vandt en større mængde kørsel på Vest- og Sydsjælland i Movias udbud A3 og A5, blev der anskaffet en serie Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) til kørslen. Disse busser var "rutebiler" med dørarrangement 1-2-0 og lavt gulv i den forreste del af bussen. De introducerede såvel det lave gulv som Movias gule farve på mange af de ruter, de blev indsat på. Busserien, som havde numre i 5500- og 5600-serierne, satte deres præg på kørslen hele kontrakten igennem, men alle er nu udrangeret. Dette eksemplar, bus 5668 fra 2010, kørte alle sine 11 år hos Arriva i Ringsted på især linje 260R mellem Ringsted og Køge, men da fotografen var forbi en sommerdag i 2016, var den dog indsat på linje 411, Ringsted-Ørslev. Sammenhængen er dog på plads, for linje 260R er den tidligere linje 252, mens linje 411 er (resterne af) dens tidligere søsterlinje 251!
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2016.
Ex. Combus 5139 i Maribor, Slovenien
Da Combus i 1998 overtog Storkøbenhavns linje 200S fra Unibus, anskaffede man en serie Volvo B10BLE med Säffle-byggede karosserier. Busserne adskilte sig lidt fra de mange andre Volvo B10BLE-busser, Combus indsatte i HT-området i 1997-98, ved at have air-condition og de lidt mere komfortable S-busstole. Busserne kørte på linje 200S hele kontrakten igennem, dog fra 2001 for Connex, men blev arbejdsløse, da City-Trafik i 2004 vandt linje 200S. Hele serien fandt dog allerede senere samme år vej til bybusserne i Maribor i Slovenien, hvor enkelte fortsat var i drift i foråret 2016. Dette er Marproms bybus 758 alias Combus 5139 på Mlinska ulica i Maribor.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2016.
Arriva 1183 som rød togbus ved Ølby st.
I løbet af 2010'erne gik DSB over til at betegne togbusruterne med farver i stedet for med bogstaver og tal, når busser erstattede S-tog. Sommeren 2016 var det (igen) Køge Bugt-banens tur til at blive midlertidigt bussificeret, og i den forbindelse afgår her Arriva 1183, Scania OmniLink årg. 2012, fra Ølby st. som rød togbus med sine grønne E-bushjørner. Den røde togbus kørte i denne periode mellem Køge og Hundige med stop ved alle stationer og var da heller ikke særlig "ekspres". I et tilfælde som dette har rød-grøn-farveblinde nok nærmest en fordel...
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2016.
Tejn Turistfart vogn 6 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
Leyland-DAB byggede sin navnkundige serie II-model helt frem til 1975, selvom den mere moderne serie III allerede kunne fås fra 1973. Men i slutningen af 1990'erne var der vel nærmest flere serie II'ere tilbage i brug, end der var overlevende serie III'ere. Blandt de sidste serie II i aktiv tjeneste var Tejn Turistfarts vogn 6, som var blevet bygget til Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel i 1975. Den kørte hele sin karriere på Bornholm, nemlig også hos Ole Kofoed i Vestermarie og Allinge Turistfart. Da den trods alt blev udrangeret i 1999, overgik den til bevaring hos Bushistorisk Selskab, hvorfra den i 2016 fulgte med ind i Danmarks Busmuseums vognpark. Bussen har også som museumsbus været indregistreret og brugt til udflugter, ligesom den har deltaget i mindst ét veteranrally. Siden august 2014 har den således båret nummerpladen XT 93 598. Dette billede er taget på Danmarks Busmuseum i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Lokalbus 4414 og 4401 ved Køge st.
Køge station havde fra begyndelsen af 1980'erne og frem til 2015 en stor busterminal på bysiden, dvs. vestsiden, af stationen, indrettet forud for S-banens forlængelse til Køge i september 1983. Det var en måske lidt overdimensioneret busterminal, men på mange måder et fremskridt i forhold til den hyggelige, men mindre moderne og praktiske rutebilstation, der i 1968 var blevet åbnet på det areal lige vest for Køge DSB-station, som indtil 1963 havde været endestation for den nedlagte privatbane mellem Køge og Ringsted. Og i årtierne op til 1968 havde man - som i en række andre byer - måttet spadsere nogle hundrede meter til byens torv for at komme fra tog til rutebil. Alle disse tre tidligere udgaver af Køges "busterminal" havde dog været en samling af alle busruterne på ét sted. Men fra 2015 fungerer det i stedet sådan, at visse ruter har fået endestation på en meget simpel busterminal indrettet på bilparkeringspladsen øst for stationen, som passagererne må henover på en gangbro for at komme til byen eller de øvrige ruter, som nu holder ved vejsidestoppesteder på Ivar Huitfeldtsvej langs stationens vestside. Den tidligere busterminal og stationsplads er blevet bebygget som led i Køge Kyst-byudviklingsprojektet. Busser med endestation på bysiden må nu om dage køre en tur gennem en nybygget vejtunnel under banelegemet til en "bushavn" nordøst for jernbanestationen - en forlængelse (uden passagerbefordring), som har kostet en ekstra bus i drift på bybuslinje 102A! Siden 2011 har Lokalbus (fra 2021 Vikingbus) kørte de fleste buslinjer, der kommer på Køge station. På Ivar Huitfeldtsvej ved Køge st. (vest) ses her bus 4414 som linje 102A mod Herfølge og bag den bus 4401 som linje 101A mod Hastrup. Begge busser udskiftes senest i februar 2024 med nye Mercedes-Benz eCitaro-elbusser.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2020.
Arriva 1182 som linje 150S på Usserød Kongevej, Hørsholm
Linje 150S mellem København City og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen og Kongevejen rundede 25 år i februar 2023. Selvom linjens ruteføring er justeret lokalt i både Kokkedal og København, har den kørt ret uændret i hele sin levetid - blot er der skruet op for frekvensen over flere omgange. Linjen afløste i sin tid ekspresbuslinje 173E, som før 1987 havde heddet linje 75E, der egentlig var blandt HTs tidlige nyskabelser og forbedringer. Motorvejsbussen er i en vis forstand den S-bane til Lundtofte, der aldrig blev bygget, og hvis ufærdige anlæg i årtier har kunnet ses langs vestsiden af Helsingørmotorvejen ved Lundtofte (og nu delvist udnyttes til Ring 3-letbanen). Linje 150S har altid været kørt af Bus Danmark/Arriva, men materielmæssigt er der sket nogle forandringer i tidens løb. Fra orettelsen til 2003 kørte linjen med ledbusser, hvoraf de fleste var af Volvo B10L-typen, idet en serie på 13 sådanne nyleveredes til oprettelsen. Vognmangel gjorde dog, at væsentligt ældre Leyland-DAB- og Volvo-ledbusser og flere andre bustyper sideløbende blev anvendt i linjens barndom. Siden 2003 har Scania OmniLink'er præget linjen med først en serie på 13,7 m-busser, som efter et genudbud i 2012 blev erstattet af de nuværende på 14,6 meter. I marts 2024 overtager Umove dog linje 150S, og nye Yutong-elbusser vil afløse OmniLink'erne. Arriva 1182, Scania OmniLink årg. 2012, nyder sin sidste sommer på Usserød Kongevej og bærer flag i anledning af grundlovsdag.
Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2023.
Astra Trans Carpatic MP 12+21 i Bukarest, Rumænien
DSB var som bekendt ikke så heldige med de AnsaldoBreda-byggede IC4- og IC2-togsæt alias DSB litra MG og MP. Alle de 23 IC2-togsæt har forlængst forladt driften hos DSB, og det lykkedes faktisk at sælge dem! Astra Trans Carpatic i Rumænien har således sat en mængde af dem i drift og givet togene egne orange og grønne farver, mens DSBs litra og numre er bibeholdt til glæde for jernbaneentusiaster. Selskabet kører forskellige strækninger i Rumænien, og her ankommer ex. DSB MP 12 (forrest) og 21 fra Brasov til Gara de Nord, altså nordbanegården, i Bukarest. Også en del af storebroderversionen, IC4, er det lykkedes DSB at sælge til Rumænien.
Foto: Thomas de Laine, 9. oktober 2022.
Fire Sprintere hos Kruse, Maribo
Mercedes-Benz Sprinter-minibusser har i snart mange år været et almindeligt syn landet over på ruter med små passagertal og i Flextrafik-anvendelse. Som rutebusser er deres antal i Movialand dog faldet noget de senere år, men Kruse har et antal, der blev nyleveret så sent som i sommeren 2021 til kørsel på Lolland. Her holder fire af dem på selskabets garageanlæg ved Maribo station. Fra venstre 7215, 7216, 7218 og 7217.
Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.
PKS Chelm L00012 på rutebilstationen i Chelm, Polen
Fra 2000 til 2016 kørte PKS Chelm i det østlige Polen med en Leyland-DAB 7-1200L fra 1984, der her soler sig på rutebilstationen i Chelm. Dens fortid hos Vestbanen fornægter sig ikke: Den var vogn 2, senere 207, men blev til bus L00012 hos PKS Chelm, som ellers lod den beholde bl.a. LDB-bomærket og en mængde danske påskrifter.
Foto: Thomas de Laine, 18. september 2012.
Umove 7367 som linje 11 omlagt ad Bernstorffsgade, København
Linje 11 og 33 har siden forsommeren 2023 været berørt af et byggeri, som har forvist linjerne fra deres normale endestation i Rådhuspladsens såkaldte Amagerterminal. Derfor må der i stedet køres i sløjfe ad Bernstorffsgade forbi Hovedbanegårdens busterminal, som dog ikke benyttes, og ad Vesterbrogade til en midlertidig endestation i H.C. Andersens Boulevard på Tivoli-siden. I modsat retning køres ad normal rute. Omlægningen kommer øjensynligt til at vare et godt stykke tid. Umove 7367, Yutong E12LF årg. 2021, er på sin vej mod Rådhuspladsen netop drejet fra Tietgensbro op i Bernstorffsgade, hvorfra den ikke vil svinge ind i busterminalen bag fotografen.
Foto: Thomas de Laine, 21. august 2023.
Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.
Tide Bus 8262 og 8436 ved Middelfart st.
I busterminalen ved Middelfart st. kommer der både bybusser og rutebiler, og blandt sidstnævnte finder man et alternativ til DSBs tog over Lillebælt. Derfor optræder Sydtrafiks mørkeblå busser også i Middelfart. Her er Tide Bus 8262, Iveco Crossway årg. 2018, ankommet som rute 106 fra Kolding via Erritsø. På FynBus' rute 826U over Brenderup til Vissenbjerg holder en anden Iveco Crossway fra Tide Bus klar til afgang, nemlig bus 8436 fra 2019. Som U'et i rutenummeret angiver, kører ruten mest af hensyn til uddannelsessøgende, hvilket køreplanen også tydeligt afspejler.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2023.
Anchersen 3222 som linje 132 på Hvidovrevej, Hvidovre
Movias linje 132 kan føre historien tilbage til årene omkring 1920, selvom vi skal lidt længere op i tiden, før ruten begyndte at minde mere om nutidens version. Linjen indgik i rutebilpionéren J.P. Pedersens forretning som "Hvidovre Ringlinie". Denne rutebilforretning eksisterede helt frem til 1990 under navnet Hvidovre Rutebiler, og den var fra 1975 HTs største private entreprenør. Hvidovre Ringlinie kørte allerede i løbet af 1920'erne som netop en ringlinje fra Toftegårds Plads ad Gl. Køge Landevej forbi Flaskekroen over Friheden og op ad Hvidovrevej til Vigerslev Allé og tilbage til Toftegårds Plads, men udvidedes efterhånden med en afstikker til Strandmarksskolen og fik senere også kørsel ud på det nye industriområde Avedøre Holme. Ringlinjestrukturen blev brudt 1. oktober 1972, hvor kørslen på Vigerslev Allé mellem Hvidovrevej og Toftegårds Plads faldt bort, og linjen i stedet forlængedes nordpå via Hvidovre st. og Damhustorvet til Ålholm Plads, hvilket fandt sted samtidig med S-banens åbning langs Gl. Køge Landevej. HT udskilte desuden i foråret 1979 kørslen mellem Valby og Avedøre Holme som en separat "hurtigbuslinje" 132H. Endestationen i Valby flyttedes endvidere i september 1981 til busterminalen ved Valby st. Ved de store linjeomlægninger og besparelser i foråret 1989 afkortedes ruten i den anden ende fra Ålholm Plads til Hvidovre st., men det varede kun til 2. juni 1991, hvor den i stedet forlængedes via Damhustorvet til Rødovre Centrum. 1. april 1990 overtog Linjebus kørslen, og Hvidovre Rutebiler ophørte med at eksistere. Det blev til otte år med Linjebus ved roret, hvorefter Combus vandt linjen fra maj 1998. 27. september samme år bortfaldt den på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden, hvor den ellers havde kørt i omkring 80 år. Den vendte fra maj 2003 tilbage til Valby, men dog ikke med helt samme rute. 24. marts 2013 kom den ekstra langt mod nord, da den i Rødovreenden videreførtes over Husum Torv til Tingbjerg. Den seneste ændring fandt sted ved tilpasningen af busnettet til Metrocityringens åbning 13. oktober 2019, hvor kørslen mellem Valby st. og Friheden nok engang faldt bort. I det 21. århundrede har linjen skiftet operatør tre gange: Connex overtog Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet i foråret 2001, og fra maj 2004 vandt City-Trafik den, men siden oktober 2011 har Anchersen - i øvrigt med garage på Avedøre Holme - haft linjen. Det ændrer sig i december 2023, hvor Umoves elbusser tager over. Her er det Anchersen 3222, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til netop linje 132 i efteråret 2011, på Hvidovrevej lige syd for Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 1. september 2023.
Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.
Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.
Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.
Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
DSB MG 04 på Aalborg Banegård
Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Nobina 6151 ved Rungsted Kyst st. øst
Mercedes Citaro er også blevet udbredt som "rutebil" i Movialand, hvor Nobina har en del kørende på de nordsjællandske landeveje - både i helgul og som her med blå "R-bushjørner". Nobina 6151 er nyleveret i 2014 til linje 375R mellem Rungsted og Hillerød, hvor den også kørte i en årrække. Den er dog fra december 2021 overført til Nobinas garage i Glostrup og linjer på Københavns Vestegn. Citaro-"rutebiler" på linje 365R og 375R er imidlertid fortsat et hverdagssyn, omend de blå hjørner forsvinder ved næste udbud af kørslen, da Movia har besluttet at afskaffe denne form for produktmarkering på A-, E-, S- og R-busser.
Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.
PKS Zielona Góra Z70013 i Sulechów, Polen
26-27 år i drift i Polen og kun 6-7 år i Danmark... Denne Leyland-DAB 7-1200L blev leveret til Sigvald Jensen i Undløse i efteråret 1984, kom i 1987 til DAB, og kørte 1988-91 hos Oluf Larsen i Slagelse. Den returnerede i 1991 til DAB, hvorfra den 1994 solgtes til PPKS Zielona Góra, senere PKS Zielona Góra, i Polen. Her kørte den helt til 2021. I 2019 kunne den ses i Sulechów, endnu på sorte, polske 1990'er-nummerplader.
Foto: Thomas de Laine, 13. september 2019.
Bæks Bus 150 som togerstatningsbus ved Lemvig st.
20. juli 2021 var Lemvigbanens gren mellem Lemvig og Vemb erstattet af bus. Det var en enkelt vogn fra Bæks Bus i Ramme, der stod for trafikken, og det skulle gå stærkt, hvis bare togets køreplan skulle holdes nogenlunde. Det var bestemt ikke på hver runde, det lykkedes at opnå forbindelse til togene i Thyborøn og Vemb. Her opsamler Bæks Bus vogn 150, Scania OmniLine årg. 2005, passagerer mod Vemb ved Lemvig station. De fleste er ankommet med toget fra Thyborøn. Bussen blev som ny bygget til De Grønne Busser i Hinnerup og kørte 2012-18 hos Todbjerg Busser, før den i 2019 kom til Bæks Bus.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
NESA 62 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
NESA i Gentofte svor i nogle år til de tyske Büssing-dieselbusser, som var med til at erstatte trolleybuskørslen nord for København. NESAs vogn 62 var af en serie Büssing Senator 12D-busser leveret i 1963. Bussen var den nyeste, som ikke nåede med ind i HTs vognpark 1. oktober 1974, hvor det nye trafikselskab overtog trafik og vognpark fra alle de offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, herunder NESA. Vogn 63-65, der også var Büssing'er, kom nemlig med til HT, som dog ikke brugte dem meget og hurtigt udrangerede dem. Vogn 62 endte derimod hos Sporvejshistorisk Selskab, og den kan 40 år senere ses i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.