Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.269 billeder på Myldretid:
Arriva 1203 på Strandvejen, Klampenborg

Arriva 1203, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Strandvejen i Klampenborg. Bussen blev oprindelig leveret til linje 6A's forlængelse til Buddinge i efteråret 2012, men blev overført til linje 1A i marts 2013.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.
Arriva 1159 på Strandvejen, Klampenborg

Arriva 1159, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Strandvejen ud for Bellevue.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.
De Blaa Omnibusser 4084 på Christiansholmsvej, Klampenborg

Linje 192 kørte ad Hvidørevej og Christiansholmsvej både til og fra Klampenborg. Både linje 14, som 192 erstattede, og linje 1A, der trådte i stedet for linje 192, kørte ad Dyrehavevej og Strandvejen i retning mod byen. De Blaa Omnibusser 4084, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE med ny front) årg. 2010, som linje 192 på Christiansholmsvej i Klampenborg.
Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013.
Arriva 1154 fra dørsiden ved Charlottenlund Fort

Linje 1 har tidligere haft endestation ved Charlottenlund Fort, nemlig i årene 1975-89. Arriva 1154, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A i sløjfen ved Charlottenlund Fort.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.
De Hvide Busser 8780 ved Klampenborg st.

De Hvide Busser 8770, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 388 ved Klampenborg st.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.
Nyboder Boghandels lukkede butik, København

Nyboder Boghandels tomme butik på hjørnet af Store Kongensgade og Esplanaden i København. Som det ses i vinduerne på første sal, rummede butikken et stort udvalg af bøger om bl.a. tog, busser og sporvogne.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2013.
Busvejen ved Busway-stationen Eight Mile Plains i Brisbane, Australien

Busser på vej til og fra Busway-stationen Eight Mile Plains i det sydøstlige Brisbane. Vejen er en del af et stort anlagt netværk af busveje, som sammen med også tunnelstrækninger og hævede strækninger mv. udgør BRT-systemet "Busway" i og omkring Brisbane.
Foto: Thomas de Laine, 9. februar 2013.
Underjordisk busstation i Brisbane, Australien

I Brisbane CBD (Central Business District, dvs. centrum) findes en stor underjordisk busstation, hvor et stort antal buslinjer mødes, og hvorfra der kan køres meget direkte ud på Busway-ruterne, som er et ambitiøst BRT-system i Brisbane. Bemærk "perrondørene", som også kendes fra f.eks. den københavnske metro.
Foto: Thomas de Laine, 9. februar 2013.
Bustracé i gadmidten mellem Liverpool og Parramatta i Sydney, Australien

Bustracé i gademidten på T-way-strækningen mellem forstæderne Liverpool og Parramatta i det vestlige Sydney. Strækningen, der også omfatter egentlige busveje, betjenes af linje T80, hvor T'et indikerer, at der er tale om en Transitway (T-way)-linje.
Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2013.
BKV 2011 ved Vestbanegården, Budapest

Budapest Sporveje (BKV) nr. 2011, en Siemens Combino Supra-vogn fra 2006, på den meget store linje 4/6 ved Nyugati pályaudvar (Vestbanegården) i Pest. Vognene er 54 m lange og dermed blandt de længste sporvogne i verden.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2013.
100-årsjubilaren ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013

I 1913 blev den første motorbusrute oprettet i København. Den gik fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen ad Strøget og er, med en hel del senere ændringer, identisk med den senere linje 28. Det var Frederiksberg Sporveie, der etablerede ruten, som blev kørt med franske De Dion Bouton-busser. En af disse, vogn 1, er blevet bevaret, og da 100-året for motorbusdriftens indførelse blev markeret med et bustræf på Sporvejsmuseet 15. juni 2013, var bussen selvfølgelig til stede. Man aner, at komforten på en københavnsk bybus anno 1913 ikke helt lever op til senere standarder.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavnske bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række københavnske bybusser opstillet i kronologisk orden ved Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms bustræf i juni 2013. Fra venstre KS 995 (Leyland-DAB serie 1 årg. 1964), KS 322 (Leyland-DAB serie 2 årg. 1968), KS 531 (Volvo B59/Aabenraa årg. 1970), HT 1596 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983) og HT 1856 (Volvo B10M/DAB årg. 1988).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Ældre midtmotorbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række midtmotorbusser fra 1950'erne og 1960'erne ved bustræffet i juni 2013 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre Bushistorisk Selskabs SAS-bus, en Volvo B655/Aabenraa fra 1958, Sporvejshistorisk Selskabs Århus Sporveje 165, en Volvo B655/Nordisk fra 1961, Bushistorisk Selskabs De Bornholmske Jernbaner 18, en Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Sporvejshistorisk Selskabs Odense Bytrafik 10, en Volvo B656/SMH fra 1952.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Den første Volvo-midtmotorbus blev bygget til Odense Bytrafik, hvor den skulle bruges til en nyordning af trafikken fra 1952, der bl.a. indebar, at sporvejen nedlagdes. Odense Bytrafik har således chassisnummer 1. Chassiset er af typen B656, der er én af flere varianter af B655-chassiset, mens karrosseriet er bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier. Volvo B655-familien af chassiser var forgængeren for B755, B58, B10M og til sidst B12M, som var Volvos sidste midtmotorbuschassis.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
KS 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje modtog sine sidste busser bygget for tomandsbetjening i 1963. Det var de sidste vogne i 700-serien, der endte på nummer 775. Heraf blev vogn 772 bevaret. Denne bustype fremstår væsentlig mere gammeldags end de næsten samtidige første serie 1-busser, og 700-vognene (og deres enmandsbetjente søstre i 800- og 900-serien) fik for en dels vedkommende heller ikke særlig lang levetid. Ingen vogne af typen overgik således til HT i 1974 i modsætning til alle vogne af serie 1.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavns Sporveje 995 og 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ligheden mellem Leyland-DAB serie 1 og 2 er stor, men forskellene er også tydelige.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En KS-bogievogn, Melbourne-vognen (1950) og De Kjøbenhavnske Sporveje vogn 17 (1897) foran Valby Gamle Remise.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Forskellige årgange Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet. Yderst til venstre er det Volvo B59-prototypen (chassisnummer 1) fra 1970. I midten er det to Volvo B10M'er fra 1983 og 1988. Yderst til højre en Volvo B10BLE fra 1994.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS-dobbeltdækkermotorvogn 22 fra 1900 med den åbne bivogn 389 fra 1909 på slæb. Dobbeltdækkervogne som denne har faktisk kørt på linje 3 (siden 2003 kaldet linje 3A).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Provinsbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En række provinsbusser ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013. Fra venstre Århus Sporveje-ledbus 452 (Volvo B10MA/Säffle årg. 2000), DSB-bybus 255 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1991), Århus Sporveje 272 (DAB serie 12 årg. 1990), Tylstrup Busser 129 (Leyland-DAB serie 7 årg. 1987) og Aalborg Omnibus Selskab 245 (Volvo B10R/Aabenraa årg. 1983).
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Bus Danmark 1950 er en DAB 15-1200C mk. III anskaffet i 1995 til oprettelsen af linje 350S mellem Ballerup, City og Dragør. Det var samtidig premieren på mk. III i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Københavns Sporveje 329 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje 329, en Leyland Comet med karrosseri fra DOMI årgang 1949, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen blev leveret til KS i forbindelse med oprettelsen af linje 31 på Amager i 1950.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Århus Sporveje 452 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje-ledbus nr. 452, Volvo B10MA/Säffle årg. 2000, er nu en del af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Århus Sporveje 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Århus Sporveje nr. 1, bygget 1945, har nu haft flere år i drift på Sporvejsmuseet, end den nåede at have i Århus, hvor den blev udrangeret ved sporvognsdriftens ophør i 1971. Bemærk i øvrigt, at Århus-vognene havde pantografer, hvor de københavnske vogne havde trolleystænger.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.