Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Peder Schmidt
Peder Schmidt har taget 5 billeder på Myldretid:
Fjord-bus 8 ved Hillerød st.
I 1994 var Hillerød blandt de byer, der havde servicebusser, nemlig linjerne 845 og 846. Dem opgav man dog hurtigt! Fjord-bus stod for driften med to DAB-servicebusser. Her er det vogn 8 (opr. HT 3002), DAB 11-0860S årg. 1993, som linje 845 ved Hillerød st. I baggrunden ses den anden servicebus på linje 846.
Foto: Peder Schmidt, 28. marts 1994.
Strøby Turistfart ER 93 603 ved Køge st.
Strøby Turistfart ER 93 603, DAF MB200/VBK årg. 1978, som linje 209 ved Køge st.
Foto: Peder Schmidt, 14. maj 1980.
Frederikssund-Skibby Bustrafik 7 ved Frederikssund st.
Frederikssund-Skibby Bustrafik vogn 7, en Setra S215UL årg. 1986, som linje 314 ved Frederikssund st. Billedet er taget omkring slutningen af 1992, hvor bussen endnu fremstod i dens oprindelige ejers farver. Den blev nemlig overtaget fra Strøby Turistfart i forbindelse med HTs 2. udbud i 1990.
Foto: Peder Schmidt, ukendt dato.
A.P. Hansen 1 ved Taastrup st.
A.P. Hansen, Roskilde, vogn 1, en Leyland-DAB LK 575-680/3 (serie 3) årg. 1976, som linje 147 ved Taastrup st. Skiltningen med flere linjenumre over hinanden - inklusive lidt uorden i samme - var en A.P. Hansen-klassiker. I nogle år kørtes der sågar med busser, der skiltede hele tre linjenumre på én gang, nemlig 146, 147 og 202. Og netop det er nok forklaringen på, at første og sidste nummerrulle sidder lidt lavt - herved skjules 2-tallerne!
Foto: Peder Schmidt, 25. april 1981.
HT 642 på Solrød Strand garage
Det skete, at HTs entreprenører lånte en vogn af HT. En dag i slutningen af november 1979 havde Kurt W. Knudsen, der drev linje 211 mellem Roskilde, Tune og Greve, lånt HT 642, Volvo B58-60/Aabenraa årg. 1975, af HT i Køge. Her ses bussen på Driftsområde Køges filialgarage på Solrød Strandvej.
Foto: Peder Schmidt, ukendt dato.