Myldretid

Menu

Billeder ➜ Fotografer ➜

Alle billeder optaget af Jef F.P. Pallavicini

Jef F.P. Pallavicini har taget 173 billeder på Myldretid:

Ex. GDS-HFHJ 1041 i Nakskov

Ex. GDS-HFHJ 1041 i Nakskov

Den tidligere GDS-HFHJ IC2'er nr. 1041 hos Lollandsbanen i Nakskov.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.

Y-tog fra Lollandsbanen i Nakskov

Y-tog fra Lollandsbanen i Nakskov

Et af Lollandsbanens lynettetog i Nakskov.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.

Veolia 6177 i garagen i Esbjerg

Veolia 6177 i garagen i Esbjerg

Danmarks eneste tilbageværende Scania MaxCi er Veolia 6177. Bussen blev leveret til Linjebus i Roskilde i foråret 1995 og kørte de tre første år på linje 123, Roskilde-Valby. 1998-2003 kørte bussen på linjer i Ballerup- og Lyngby-området mv. under Linjebus' Gladsaxe-garage. Bussen hører nu hjemme i Esbjerg, hvor den kører morgendublering på linje 14. Busselskabet er stadig det samme, selvom det 2000-2006 hed Connex og nu hedder Veolia. Bus 6177 i garagen i Esbjerg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Veolia 2874 på Esbjerg rtb.

Veolia 2874 på Esbjerg rtb.

I 2002 overtog Connex, nu Veolia, bybuskørslen i Esbjerg fra Ri-Bus ved RATs 2. udbud. Dengang anskaffede man bl.a. en stribe Scania OmniLink-busser. En af dem var 2874, der her ses på rutebilstationen i Esbjerg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Bent Thykjær 209 på Esbjerg rtb.

Bent Thykjær 209 på Esbjerg rtb.

Volvo B12BLE-bybusser med dørarrangement 2-2-1 er ikke dem, Bent Thykjær har flest af. Men den Aabenraa-byggede bus 209 er et eksempel. Her ses bussen på Esbjerg rtb.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Leyland-DAB af bispehuemodellen syd for Engesvang

Leyland-DAB af bispehuemodellen syd for Engesvang

En Leyland-DAB af bispehuemodellen står henstillet lige syd for Engesvang. Denne busmodel produceredes i 1960'erne, og var et billigere alternativ end de forholdsvis moderne serie 1-busser. Både bispehuen og serie 1 blev erstattet af serie 2 fra ca. 1968.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 12. august 2006.

Arriva 1517 på Kokkedal garage

Arriva 1517 på Kokkedal garage

I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Parade af nye Irisbus-rutebiler til Pan Bus, Viborg

Parade af nye Irisbus-rutebiler til Pan Bus, Viborg

Pan Bus modtog 17. juni 2006 en sending Irisbus-rutebiler til kørslen for VAFT. Dermed har Pan Bus haft æren af at have Danmarkspremiere på typen. Pan Bus holdt en fest for alle medarbejdere i den anledning, og Jef Pallavicini og Peter Berggrén Brandsen, der var i Viborg for at fotografere de nye busser, vil gerne takke direktøren og alle medarbejdere for invitationen til premieren og for den gode mad! Her ses nogle af de nye busser i en parade uden for Pan Bus' garageanlæg i Viborg. Forrest vogn 277.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Pan Bus 282 i Viborg

Pan Bus 282 i Viborg

Pan Bus' nye Irisbus med nr. 282 uden for garagen i Viborg. Busserne har Iveco-motor og Voith-gear og er af modelserien Arway. Pan Bus har modtaget 14 stk., hvoraf de 7 er i 12,8 m-udgave. Alle busserne er i VAFT-kontraktbemaling.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Tre nye Irisbus-rutebiler til Pan Bus

Tre nye Irisbus-rutebiler til Pan Bus

Udover serien til Pan Bus modtager også Bent Thykjær og Arriva på Fyn Irisbus-rutebiler. Irisbus ser således ud til at være ved at trænge godt ind på det danske marked. Tre af Pan Bus' Irisbusser i paraden ved Pan Bus' anlæg i Viborg med vogn 278 forrest.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Interiør af Irisbus-rutebil fra Pan Bus

Interiør af Irisbus-rutebil fra Pan Bus

Interiør af en af Pan Bus' Irisbus Arway-rutebiler.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Irisbus-rutebiler i garage hos Pan Bus

Irisbus-rutebiler i garage hos Pan Bus

Tre af Pan Bus' nye Irisbus-rutebiler i garagen: Fra venstre 277, 281 og 282.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Nyleverede Irisbus-rutebiler hos Pan Bus i Viborg

Nyleverede Irisbus-rutebiler hos Pan Bus i Viborg

En stribe nye Irisbusser hos Pan Bus i Viborg. Den nærmeste er en af 12,8 m-busserne.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Dørsiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus

Dørsiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus

En Irisbus Arway-rutebil fra Pan Bus set fra dørsiden.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Vinduessiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus

Vinduessiden på Irisbus-rutebil fra Pan Bus

En af Pan Bus' funklende nye Irisbus-rutebiler set fra vinduessiden på busanlægget i Viborg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 17. juni 2006.

Nyborg Bybusser 23 i Nyborg

Nyborg Bybusser 23 i Nyborg

Nyborg Bybusser v. Aksel Kristensen kører bl.a. med denne Mercedes-Benz O.405N fra 2000. Bussen bærer internnr. V23 og ses her i busterminalen ved Nyborg station.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.

Nyborg Bybusser 21 i Nyborg

Nyborg Bybusser 21 i Nyborg

Som bybuspassager i Nyborg kan man f.eks. blive transporteret rundt med vogn 21, der er en DAB 15-1200C mk. II fra oktober 1996. Bussen er i øvrigt leveret samtidig med Svendborgs bybus med nr. 4006. Foto på Nyborg station.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.

Arriva 4027 i Svendborg

Arriva 4027 i Svendborg

Bybusterminalen i Svendborg er beliggende mellem forskellige nyere og ældre huse, der får stedet til at virke ganske hyggeligt. Bus 4027 er blandt de Vest-busser, der nåede at blive bygget i DAB, inden Silkeborg-fabrikken måtte dreje nøglen om i det tidlige forår 2003.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.

Arriva 4006 i Svendborg

Arriva 4006 i Svendborg

Selvom Volvo B10BLE/Vest præger bybusserne i Svendborg, har Arriva også et par DAB 15-1200C mk. II-busser fra 1996. En af dem er vogn 4006. Bussen er i sin tid nyleveret til Svendborg By- & Nærtrafik som vogn 36 og fulgte med, da Arriva købte dette selskab omkring årtusindskiftet. Billedet er taget på Arrivas busanlæg i Svendborg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.

Wulff Bus 3121 på Hornslet rtb.

Wulff Bus 3121 på Hornslet rtb.

Wulff Bus 3121 er en af de få DAB 7-1800L-ledbusser, der er bygget. Bussen er bygget til Møns Omnibusser, hvor den havde internnr. 9 og kørte på STS-rute 52 og 62 mellem Vordingborg, Stege og Østmøn. Det er værd at bemærke, at bussen - som flere andre af Møns Omnibussers vogne - havde punktmatrixskilte allerede ved leveringen. Dog var det med grønne pixels i modsætning til senere praksis landet over. I 1996 overgik bussen til LF-bus, hvor den fik nr. 531, og i 1997 beholdt den dette nummer, da NyBus tog over. I 1999 indgik bussen i Linjebus. Bussen er fotograferet på Hornslet rtb., hvor den holder som linje 119 mod Århus. I gamle dage kørte Fris Busser her, men med andre busser.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.

De Grønne Busser 41 i Århus

De Grønne Busser 41 i Århus

Denne bus er en 13,7 m lang Scania L94IB/Lahti Flyer 520 årgang 2001. Bussen er oprindeligt anskaffet af Connex til kørslen for Århus Amt, men den er senere overgået til De Grønne Busser som vogn 41. Billedet er taget ved Bilka i Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.

Århus Sporveje 350 i Århus

Århus Sporveje 350 i Århus

Nogle få morgenture på Århus Sporvejes linje 91 kører helt til Maersk-terminalen. ÅS 350, Volvo B10M/Aabenraa, ses her på en af disse ture.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006.

Århus Sporveje 411 ved krydset Åby Ringvej/Jernaldervej

Århus Sporveje 411 ved krydset Åby Ringvej/Jernaldervej

Århus Sporveje nr. 411 er en DAB 12-1800B-ledbus med det gamle dørarrangement 2-2/1-1. Bussen er her fotograferet ved krydset Åby Ringvej/Jernaldervej i Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.

Connex 2407 på Connex' anlæg i Kolding

Connex 2407 på Connex' anlæg i Kolding

Connex 2407 er, ligesom de fleste andre Volvo B10M/DAB-rutebiler, bygget til DSB, der modtog den sent i 1994. Bussen overgik senere til Connex, og 14. marts 2006 stod den på Connex' busanlæg i Kolding.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006.

Connex 2487 ved Klostergården i Kolding

Connex 2487 ved Klostergården i Kolding

Den tidligere DSB busser nr. 2487 slår i dag sine folder hos Connex/Veolia som bybus i Kolding. Bussen ses her ved Klostergården. Bussen nyleveredes i 1996 til bybusserne i Horsens.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006.