Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 28. august
Her vises alle billeder af busser taget 28. august i forskellige år:
Aarhus Sporveje 719 ved Nørreport, Aarhus
Busselskabet Aarhus Sporveje 719, Solaris Urbino 15 årg. 2014, som letbaneerstatningsbuslinje 87 ved Nørreport i Aarhus. Linje 87 er en slags fast erstatningsbuslinje, der kører ved større afbrydelser af letbanedriften. Tirsdag 28. august 2018 var linje 87 på gaden, efter at en Audi på afveje var kollideret med et letbanetog på letbanetraceén nær Dokk1. Linje 87 kørte første gang i nogle dage fra 17. december 2017 og frem til letbanens første driftsdag. I modsætning til den rigtige letbane, der køres af Keolis, er det Aarhus Sporveje(!), som kører erstatningsbuslinjen, hvis busser fremføres af chauffører (med eller uden uniform), der står på stand-by, men ellers har fri den aktuelle dag.
Foto: Peter Teglgaard, 28. august 2018.
Trolleybus 1502 i Sofia, Bulgarien
Sofia er hovedstad i Bulgarien og har ca. 1,4 mio. indbyggere. Den kollektive trafik udgøres af en undergrundsbane, et sporvognsnet, trolleybusser og endelig almindelige busser. Ikarus 280T-trolleybus nr. 1502 på linje 11 i Sofia.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Trolleybusser i Sofia, Bulgarien
To Ikarus 280T-trolleybusser i Sofia. Forreste vogn er bus 2702 på linje 9.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Trolleybus 1801 i Sofia, Bulgarien
Trolleybus nr. 1801 bygget af Gräf & Stift i Sofia.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien
Sporvogn nr. 2012 i Sofia er en Tatra T6 årgang 1991, der passer til Sofias smalle sporvidde 1009 mm. Byens samlede sporvejsnet er på omkring 180 km og grundlagt i 1901. Også normalsporede strækninger indgår i nettet.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien
Et normalsporet sporvognstog i Sofia bestående af to Tatra T6-motorvogne årgang 1989-91.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Sporvogn 812 i Sofia, Bulgarien
En smalsporet Sofia-sporvogn, nr. 812, bygget på den lokale fabrik i byen i 1985 eller 1986. Man ser dog tydeligt inspirationen fra samtidige østeuropæiske modeller.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Sporvogn 938 i Sofia, Bulgarien
Sporvogn nr. 938 i Sofia er en lokalt produceret vogntype fra 1980, som omkring 2000 er blevet faceliftet og forsynet med lavgulvsmidtersektion.
Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.
Arriva 1520 ved Femøren st., København
Arriva 1520, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 4A i sløjfen ved Femøren st. - uden røde hjørner på grund af den forestående overførsel til linje 173E.
Foto: Sikandar Sahil, 28. august 2009.
Arriva 1392 ved Ryparken st., København
Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Lyngbyvej ved Ryparken st. som sidste tur fredag 28. august 2009. Bussen standser ikke ved Ryparken st., men fra mandag morgen blev dette ændret. Til gengæld mistede linje 173E ved samme lejlighed to andre stoppesteder, så den nu kører uden stop hele vejen fra Nørreport st. til Ryparken st. og omvendt.
Foto: Sikandar Sahil, 28. august 2009.
Arriva 1520 ved Sundbyvester Plads, København
Arriva 1520, Scania OmniLink årg. 2005, har de seneste måneder været brugt på linje 4A, men i august 2009 har den mistet de røde hjørner. Det skyldes, at den fra 31. august skal køre på den udvidede linje 173E. Foto som linje 4A på Sundbyvester Plads i helgul udgave.
Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.
Arriva 1691 på Brøndbyøster st.
Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st.
Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.
Arriva 1693 på Brøndbyøster st.
Arriva 1693, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st. Bussen er nyleveret til Esbjergs bybusser, hvor den har kørt indtil juni 2009 - da Arriva tabte kørslen. Bussen havde i Esbjerg numrene 2878 og senere 8532.
Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.
Arriva 1688 ved Hvidovre Hospital
Arriva 1688, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 ved Hvidovre Hospital. Da den kørte hos Connex og Arriva i Esbjerg havde den internnummeret 2871 og senere 8525.
Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.
Moderne lavbagperronbus fra Schmidts Turisttrafik i København
Umiddelbart skulle man måske tro, at en Volvo B10M-60/Aabenraa-lavbagperronbus med punktmatrixskilte fra 2001 hos et turistbusselskab måtte være et brugtkøb. Men det er det ikke! RX 96 818 er indregistreret 31. august 2001 til Schmidts Turisttrafik i Frederiksværk, og det er Volvo B10M nr. 53883 med Aabenraa-bygget Säffle System 2000-karrosseri nr. S010165. Bussen indsattes på skolebusrute 466 i Frederiksværk kommune 3. september 2001, efter at Schmidts havde genvundet kørslen. Skolebusruten er åben for alle passagerer, og Frederiksværk Kommune prioriterer, at ældre og gangbesværede har adgang til bussen. Derfor har skolebusruten siden 1992 kørt med lavbagperronbusser. RX 96 818 ses her 28. august 2005 i København som shuttlebus til et krydstogtskib. Udover denne bus og en Volvo B10M fra 1986 med reg.nr. NB 92 150 har der også været anvendt deciderede turistbusser til shuttlebuskørslen i København. Når der ses bort fra Frederiksværk-afdelingen, er Schmidts Turisttrafik et turistbusfirma med base i Glostrup og omkring 15 busser. Firmaet er stiftet i 1952 med navnet Frederiksværk Turisttrafik, men flyttede 1957 til København. Firmaet er endvidere medejer af Edelskov Turisttrafik.
Foto: Thomas de Laine, 28. august 2005.