Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 22. januar
Her vises alle billeder af busser taget 22. januar i forskellige år:
City-Trafik 2475 på Rådhuspladsen, København
City-Trafik 2475, Volvo 7700-hybridbus årg. 2010, som linje 12 på Rådhuspladsen. De korte ture vender ved at køre fra Jernbanegade til Amagerterminalen, hvor der udlignes, og herfra ad Studiestræde, Vester Voldgade, Jernbanegades forlængelse og H.C. Andersens Boulevard over til stoppestedet i Vesterbrogade, hvorfra der afgås mod Islev.
Foto: Thomas Weidekamp, 22. januar 2011.
Arriva 1915 ved Køge st.
Lige siden oprettelsen i december 2010 har de nordgående busser på linje 101A holdt ved et nyt stoppested i lokalkørebanen på Ivar Huitfeldtsvej ved Køge st. ud for S-togssporene 6 og 7 og regionaltogsspor 4. Stoppstedet anvendes også til afsætning for syd fra ankommende busser, og blev taget i brug til dette formål allerede før december-køreplansskiftet. Arriva 1915 (opr. Veolia 6411), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 101A ved Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 22. januar 2011.
HT 371 ved Charlottenlund Fort
HT 371, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 1 ved Charlottenlund Fort. Bussen har fået HTs nye gule farve i forbindelse med en renovering.
Foto: Niels Hertz, 22. januar 1983.
Netbus 8485 i Stamholmen garage
Netbus 8485 hjemme på Stamholmen, hvor Netbus har garage. Der er sket en mindre ændring på skiltene, siden Netbus overtog linje 5A, idet teksten "Sundbyvester Plads" nu er centreret. Oprindeligt var den venstrestillet.
Foto: Sikandar Sahil, 22. januar 2008.