Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 16. november

Her vises alle billeder af busser taget 16. november i forskellige år:

GoCollective 1115 på Avedøre Havnevej, Hvidovre

GoCollective 1115 på Avedøre Havnevej, Hvidovre

Både bustypen Scania OmniLink og buslængden 13,7 meter synger på sidste vers i Movialand i efteråret 2025. Når linje 200S overgår til BYD-batteribusser i midten af december, er det slut med Scania OmniLink i ordinær Movia-trafik efter 24 år. Denne model var ellers en overgang særdeles udbredt, og i forskellige perioder har Scania OmniLink udgjort mere eller mindre hele vognparken på større linjer som 1A, 2A, 4A, 6A, 26, 42/43, 150S og 350S samt ikke mindst på linje 200S, som fik typen første gang i 2004 og desuden bliver finalisten. 13,7 meter-busserne findes i november 2025 kun på linje 200S og 300S plus en enkelt bus på linje 40E og tre vogne, der bruges til fast ekstrakørsel på Vestsjælland. Også denne buslængde var en overgang meget udbredt, men 13,7 meter var mest en skandinavisk specialitet, som desuden krævede en ekstra bagaksel. I dag anskaffes i stedet typisk nye busser på lige omkring 13 meter, som kun behøver to aksler. GoCollective 1115, en 13,7 meter lang Scania OmniLink fra 2011, som linje 200S på Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

GoCollective 1199 på Avedøre Havnevej, Hvidovre

GoCollective 1199 på Avedøre Havnevej, Hvidovre

GoCollective 1199, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 200S på Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

GoCollective 1136 på Kettegård Allé, Hvidovre

GoCollective 1136 på Kettegård Allé, Hvidovre

GoCollective 1136, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 200S på Kettegård Allé i Hvidovre.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

GoCollective 1142 ved Hvidovre Hospitals Kollegium

GoCollective 1142 ved Hvidovre Hospitals Kollegium

GoCollective 1142, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 200S ved Hvidovre Hospitals Kollegium.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

GoCollective 1098 ved Friheden st., Hvidovre

GoCollective 1098 ved Friheden st., Hvidovre

GoCollective 1098, Scania OmniLink årg. 2011, afgår fra Friheden st. som linje 200S via Rødovre, Husum og Gladsaxe til Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

GoCollective 1103 ved Friheden st., Hvidovre

GoCollective 1103 ved Friheden st., Hvidovre

GoCollective 1103, Scania OmniLink årg. 2011, ankommer til Friheden st. som linje 200S.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2025.

City-Trafik 2115 ved Rødovre st.

City-Trafik 2115 ved Rødovre st.

City-Trafik 2115, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 ved Rødovre st. I baggrunden ses det nærmest berømte højhus, der skulle have været revet ned for efterhånden længe siden, men som endnu står, fordi man opdagede, at der var anvendt giftig maling, der ville spredes som støv i området ved den planlagte sprængning... Også bussen er truet af snarlig destruktion, da linjen for tiden er i udbud.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 16. november 2010.

City-Trafik 2743, 2421 og 2115 ved Rødovre st.

City-Trafik 2743, 2421 og 2115 ved Rødovre st.

Tre gange City-Trafik ved Rødovre st.: Nærmest bus 2743, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2004, på linje 200S, dernæst bus 2421, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, på linje 21 og bagest bus 2115, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 16. november 2010.

BAT 718 på Rønne Havn

BAT 718 på Rønne Havn

BAT 718, ex. Århus Sporveje nr. 364, på Rønne Havn.

Foto: Peter Bo Nielsen, 16. november 2009.

BAT 724 på Rønne Havn

BAT 724 på Rønne Havn

BAT 724, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1998, som rute 6 på Rønne Havn. Bussen er ex. Århus Sporveje 355.

Foto: Peter Bo Nielsen, 16. november 2009.

Gråhundbus 29 ved Bornholmerterminalen, Ystad

Gråhundbus 29 ved Bornholmerterminalen, Ystad

Gråhundbus 29, Volvo B12MA-55/Jonckheere-ledbus årg. 2007, som rute 866 ved Bornholmerterminalen i Ystad.

Foto: Peter Bo Nielsen, 16. november 2009.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

Torsdag 16. november åbnede den nedre del af Ny Ellebjerg station. SA 77 som linje F på første dag med S-tog til stationen. I baggrunden perronen til Køge Bugt-banen. Fra januar får linje F og F+ 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag, og publikumskøreplanen bliver uden faste minuttal.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2006.

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

En tidligere Birkerød Bus Compagni-bus på den tidligere Birkerød Bus Compagni-rute linje 333. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B, leveret til Birkerød Buscompagni i 1986 og anvendt her indtil 1994 som vogn 52. I begyndelsen af 1990'erne var den forsøgsvist ombygget til naturgasbus, men den er senere tilbageført. Efter at Birkerød Bus Compagni tabte sin HT-kørsel - herunder linje 333 - til Linjebus i 1994, blev bussen overført til Fjord-bus, hvor den fik nr. 26. Den fik sin nuværende form i 1996, hvor den blev renoveret, ombygget med DAF-motor og omnummereret til 7426. Bussen er stadig i trafik i oktober 2005, og en novemberaften i 2004 var den ude at rulle på linje 333.

Foto: Dennis Holm Petersen, 16. november 2004.