Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 16. august
Her vises alle billeder af busser taget 16. august i forskellige år:
Arriva 1183 som rød togbus ved Ølby st.
I løbet af 2010'erne gik DSB over til at betegne togbusruterne med farver i stedet for med bogstaver og tal, når busser erstattede S-tog. Sommeren 2016 var det (igen) Køge Bugt-banens tur til at blive midlertidigt bussificeret, og i den forbindelse afgår her Arriva 1183, Scania OmniLink årg. 2012, fra Ølby st. som rød togbus med sine grønne E-bushjørner. Den røde togbus kørte i denne periode mellem Køge og Hundige med stop ved alle stationer og var da heller ikke særlig "ekspres". I et tilfælde som dette har rød-grøn-farveblinde nok nærmest en fordel...
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2016.
DSB SA 34 som midlertidig linje M på Birkerød station
S-banen havde 1989-2002 en linje M, som var en dagtimeforstærkning af linje F, altså linjen på Ringbanen. Den kom senere til at hedde linje F+, og trafikken blev fra 2007 blot til en del af den almindelige linje F. Men de nye S-tog, der blev leveret 1995-2006, nåede at få M'et med på skilterullerne, omend de aldrig nåede at køre på den rigtige linje M. Skiltene blev dog udnyttet, da man over nogle uger i sommeren 2014 etablerede en midlertidig linje, som man kaldte for linje M. Baggrunden var, at der ikke kunne køre S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup, hvor byggeriet af den nye Nordhavnsvej krydsede banen. S-togene mellem City og Holte/Hillerød måtte derfor erstattes af en anden forbindelse. Løsningen var at lade Ringbanens tog fra Ny Ellebjerg via Flintholm og Nørrebro til Hellerup forlænge ad Nordbanen til Holte og Hillerød, og denne forbindelse kom til at hedde linje M. Det var i øvrigt anden gang på få år, man lod Ringbanen fortsætte nordpå fra Hellerup på denne måde, men første og hidtil eneste gang, man benyttede linjenummeret M. SA-togsæt 34 som linje M mod Hillerød gør holdt ved Birkerød station.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2014.
Wulff Bus 3029 og 3039 i Krakow, Polen
Wulff Bus købte i 2004 25 Scania CN113CLL/Katrineholm af Connex, som blev anvendt som midlertidige bybusser i Roskilde i sommeren 2004. To af disse busser, nr. 3029 tv. og 3039 th., ses her i garagen hos PKS Krakow i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Jelcz-rutebil fra PKS Stalowa Wola, Polen
En Jelcz PR110D Lux-rutebil fra PKS Stalowa Wola gør ophold i garagen hos PKS Krakow i Krakow, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Tidligere Linjebus-Scania hos PKS Krakow, Polen
Linjebus fik 1994-95 leveret 41 stk. Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser til kørslen for HT. De sidste af busserne forlod trafikken for HUR i 2004, og 25 af slagsen var solgt til Wulff Bus. Enkelte af busserne kom senere i drift hos PKS Krakow i Polen, på hvilket selskabs garage dette billede er taget.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ex. Odense Bybusser 76 hos PKS Krakow, Polen
Et mindre antal tidligere Wulff Bus-vogne er kommet i rutebiltrafik hos PKS Krakow i Polen. Blandt disse er de Mercedes-Benz O.405N'er, der i 1993 leveredes til Odense, og et par år kørte hos Wulff Bus i Vejle. Ex. Wulff Bus 1054, opr. Odense Bytrafik 76, i garagen hos PKS Krakow.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ex. Søndergaards Rutebiler 75 hos PKS Krakow, Polen
Leyland-DAB serie 7 type T er aldrig blevet produceret i særlig mange eksemplarer. En aftager af typen var dog Søndergaards Rutebiler, der benyttede dem på fjernbusruten mellem København og Fjerritslev, rute 882. 7-1200T har højere gulv end type L, hvilket også afsløres af, at pyntelisten på siden sidder lidt højere end ellers. Desuden er der klapper i vognsiden til bagagerum under gulvet. Endelig er der det ret sjældne 1-0-0-dørarrangement for en danskbygget bus af årgang 1985. T'eren var en slags turistbusudgave af serie 7, som vi normalt kun ser i bybusudgave, type B, og landevejsudgave, type L. Søndergaards vogn 75 er senere kommet til PKS Krakow i Polen, hvor den her ses i garagen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Tidligere Vestbanen-rutebil hos PKS Krakow, Polen
Et par DAB 7-1200L-rutebiler fra Vestbanen er endt hos PKS Krakow i Krakow, Polen. Den ene er kasseret, mens den anden ses her.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ukendt dobbeltdækker hos PKS Krakow, Polen
En ukendt dobbeltdækkerbus, der tydeligvis har en fortid i et land med venstrekørsel, stod 16. august 2006 på busanlægget hos PKS Krakow i Krakow. Om bussen tilhører selskabet vides ikke, men den var indregistreret på reg.nr. FKM880V. Supplerende oplysninger modtages gerne!
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 57 i Oswiecim, Polen
Den polske by Oswiecim er nok bedre kendt som Auschwitz, og turister rejser til byen for at besøge koncentrationslejren. For danske busentusiaster rummer byen dog også andre attraktioner, nemlig et antal brugte danske busser. En af dem er bybusselskabet MZK Oswiecims vogn 57, der har en fortid som Unibus og Arriva vogn (70)37. Bussen ses her under indkørsel til jernbanestationen i Oswiecim med et rigtig gammeldags polsk Hotel i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 57 som linje 29 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim havde 16. august 2006 meget passende valgt at lade vogn 57 trafikere linje 29. Bussen, der en DAB 12-1200B årgang 1992, blev oprindeligt nyleveret til linje 29 i København.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 18 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim kan stadig byde på Leyland-DAB serie 6! Bussen her er en Leyland-DAB 6-3-TL11/3 fra 1982, der i Danmark kørte som bybus i Taastrup og tilhørte Lars Iversen, De Blaa Rutebiler, som på det tidspunkt kørte med bagperronbusser med dørarrangement 2-2-2. Bussen blev udrangeret, da vognmanden tabte sin kørsel til Linjebus i 1990, og i 1991 blev bussen eksporteret til Oswiecim i Polen. På det tidspunkt var de DAB serie 12'ere, MZK Oswiecim i 2006 har anskaffet, end ikke bygget færdige endnu! MZK Oswiecim vogn 18 i Oswiecim.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 36 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim har såvel brugte danske busser som polskbyggede vogne. Her ses en rigtig HT-gul Jelcz 120M årgang ca. 1998 i Oswiecim.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 14 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim foretrækker tilsyneladende DAB-busser med bagperron. Tidligere Randers-bybusser er leveringsdygtige i sådanne. MZK Oswiecim er ex. Randers Byomnibusser vogn 122, en Leyland-DAB 7-1200B fra 1985.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 13 i Oswiecim, Polen
Randers Byomnibusser 121, der er en Leyland-DAB 7-1200B årgang 1985, har de seneste 13 år kørt i Oswiecim i Polen. Her holder bussen pause på en plads i byen. Dens nuværende identitet er MZK Oswiecim, vogn 13.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Konstal-vognene 782 og 783 på Mogilska, Krakow, Polen
Et linje 5-vogntog bestående af Konstal 105Na-vognene 782 (forrest) og 783 på Mogilska i Krakow i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
City-Trafik 2028 som lånevogn hos Københavns Lufthavne
1. juli 2005 overtog Københavns Lufthavne selv kørslen på shuttlebussen i Lufthavnen. Ruten, der kører mellem Indenrigsterminalen (Terminal 1) og Udenrigsterminalen (Terminal 2 og 3) med nogle enkelte stoppesteder undervejs, er gratis at benytte, og kører hvert 10. minut - dog oftere morgen og eftermiddag. I sin tid oprettedes linjen i 1995, hvor DSB busser for Lufthavnen udførte kørslen med DAB-servicebusser, der kørte i mørkeblå CPH-bemaling (2 i rute og 1 i reserve). Fra 1. juli 2000 blev det overladt til HUR at stå for kørslen, og ved den lejlighed fik shuttlebussen linjenummer 38. I første omgang fortsatte Combus som entreprenør, men efter licitation tog Larsen Turistbusser over med virkning fra 1. januar 2001. I forbindelse med dette selskabs kollaps, overgik kørslen 24. september samme år til City-Trafik, der efterfølgende også vandt det egentlige genudbud af ruten. Larsen Turistbusser skulle have indsat Mercedes Cito-midibusser, men disse nåede ikke at blive leveret. Den ene af de to anvendte busser var dog en Mercedes Cito-lånevogn i lysegul, mens den anden gerne var en handicapbus fra selskabets HUR-handicapkørsel. (De bestilte Cito'er endte i øvrigt senere i Aalborg som servicebusser, mens lånevognen kom til Grenå.) City-Trafik indsatte egne busser, og nu begyndte 12 m-busserne at husere på linjen - dog havde man en enkelt DAB-servicebus en overgang. I hele HUR-perioden har linjen fortsat været gratis at benytte. Ved Lufthavnens egen overtagelse af kørslen, er linjenummer 38 bortfaldet, og City-Trafik er ikke længere entreprenør på linjen. I stedet udfører Lufthavnen for første gang selv kørslen. Til dette formål lejedes fra City-Trafik busserne 2028, DAB-bygget Scania OmniLink, og 2307-2308, DAB serie 15. De sidstnævnte har dog ikke været anvendt - det har Lufthavnens egne Mercedes-Benz O.405-højgulvsbusser til gengæld. At Københavns Lufthavne har ønsket at overtage kørslen selv hænger formentlig sammen med et ønske om at kunne integrere kørslen med øvrige kørsler i Lufthavnen, som man i forvejen selv udfører. 16. august 2005 var det den lejede City-Trafik 2028, der blev brugt på shuttlebuslinjen. Bemærk det overdækkede linjenummer.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2005.
Bus 1007 på Nørreport st.
Bus 1007 på Nørreport st. som linie 150S. Bussen har ikke S-busstriber, idet den ikke længere skal anvendes til S-buskørsel, når de nye 13,7 m-busser er indsat på linie 150S, hvilket forventes at ske i august måned 2003. De mærkelige lodrette, hvide streger i destinationsskiltet er reflektioner af vinduesrammer på en bygning bagved fotografen. Den bus må have været usædvanligt ren!
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2003.