Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 16. marts
Her vises alle billeder af busser taget 16. marts i forskellige år:
Metrotogsæt 11 mellem Lindevang og Fasanvej, Frederiksberg
Metrotogsæt 11 på linje M1 mod Nørreport, Ørestad og Vestamager nærmer sig Fasanvej. Det kan være svært at forestille sig, at der indtil 2000 kørte S-tog her! I baggrunden ses Lindevang station, som blev radikalt ombygget af Ørestadsselskabet, da strækningen Vanløse-Frederiksberg konverteredes til metro. Der kom helt nye skinner og perroner mv. Blandt andet ønskede man kun ø-perroner på metroen, hvor Lindevang station i S-banetiden havde haft sideliggende perroner.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2014.
Arriva 1802 på Nørrebrogade, København
Arriva 1802, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 350S på Nørrebrogade i København.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2017.
Arriva 1317 på Østre Allé, København
24. marts 2013 nedlagdes københavnske linje 15, og en ny linje 9A opstod. Grundstammen i linje 9A's vognpark var de tidligere linje 15-busser, og i de sidste par uger op til skiftedagen kunne man derfor møde busser på linje 15 med røde A-bus-hjørner. Den gamle sporvognslinje, der blev nedlagt i 1963, havde netop linjefarverne gul og rød, og dens rute var sammenløbende med den senere buslinje 15 fra Hans Knudsens Plads til Lille Triangel. Så en gul og rød linje 15 på Østre Allé burde få en sporvognsklokke til at ringe hos københavnere, der kan huske 40 år tilbage...
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2013.
Nye Scania OmniLink-busser til linje 1A
En række fabriksnye Scania OmniLink-busser nær Scanias værksted i Ishøj kort før levering til Arriva. Busserne har røde hjørner, da de skal bruges på linje 1A.
Foto: Scania, 16. marts 2012.
Arriva 1947 og 1948 ved H.C. Andersens Boulevard, København
Arriva 1947 og 1948, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, mødes på linje 11A i krydset mellem H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Stormgade. Busserne er på vej på afveje på grund af landmandsdemonstration i København!
Foto: Thomas Weidekamp, 16. marts 2011.
Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj
Københavns Kommune opretter i disse år i alt 12 servicebuslinjer i de forskellige bydele. Man begyndte med to linjer i Valby og Vanløse i 2007, efterfulgt af Indre Østerbro og to linjer på Amager i 2008. Mandag 16. marts 2009 fandt der så indvielsesarrangementer for endnu tre servicebuslinjer sted, og det bringer det samlede antal servicebuslinjer op på 7. Det er Anchersen Rute, der kører alle ruterne samt fire servicebuslinjer i Frederiksberg, Rødovre og Glostrup kommuner. Til kørslen anvendes alene Mercedes Citaro-busser, og firmaet har en af landets største vognparker af denne type - 13 styk! Nummer ét er Københavns Lufthavn med 14 Citaro'er, og på tredjepladsen ligger Nyborg Bybusser med 9. Her ses Anchersen Rutes bus 3212 foran Kulturhuset Pilegården i Brønshøj ved indvielsen af servicebuslinje 862. Denne linje dækker Husum, Brønshøj og Tingbjerg. Kørslen på alle tre ruter begyndte først den efterfølgende dag, men ved indvielsen af linje 862 blev der dog kørt en prøvetur.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.
Anchersen Rute 3213 ved Lygten station, København
Overborgmester Ritt Bjerregaard og Bispebjerg Lokaludvalg fejrede mandag 16. marts 2009, at Bispebjerg fik egen servicebuslinje med nummeret 863. Arrangementet fandt sted på Lygten station på Nørrebro og bød på kaffe, kage og bus tilsat jazzmusik og taler. Linje 863 betjener bl.a. Nørrebro st., Bellahøj og Bispebjerg Hospital med udgangspunkt ved Emdrup Torv. Linjen byder bl.a. på omstigningsmulighed til Ydre Østerbros nye servicebus forunden linje 15 i Ryparken. Anchersen Rute 3213, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, foran Lygten station ved indvielsen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.
Anchersen Rute 3211 ved Hans Knudsens Plads, København
Servicebuslinje 864 på Ydre Østerbro blev indviet ved et arrangement, der foregik lige ved Hans Knudsens Plads, som er et af de punkter, linjen passerer. Udgangspunkt for linje 864 er dog Fælledgården, hvor der er omstigningsmulighed til Indre Østerbros servicebuslinje 865, der blev oprettet året forinden. Anchersen Rutes helt nye Mercedes Citaro-bus nr. 3211 ved indvielsen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.
City-Trafik 2414 på Irlandsvej, København
En af de første busser på den nye linje 35 blev City-Trafiks bus 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996. Den ses her på Irlandsvej på premieredagen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 som første 5A-bus i Kastrup Lufthavn
Første 5A-bus fra Lufthavnen blev bus 8454, som afgik 16. marts 2008 kl. 5.46. Her ses den inden afgang.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 på Sundbyvester Plads, København
Den første 5A-bus fra Lufthavnen er nået til Sundbyvester Plads. Den holder ved det nye stoppested i vejsiden af Amagerbrogade ud for pladsen. Stoppestedet er netop blevet etableret af hensyn til busserne fra Lufthavnen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
A-busser fra linje 3A, 4A og 6A i Ryvang garage, København
De tidligere Veolia-busser er nu blevet blandet godt sammen med Arrivas "egne" busser på busanlæggene i København. 16. marts 2008 flyttede linje 3A fra Vasbygade til Ryvang, mens linje 6A flyttede fra Gladsaxe til Ryvang. Her ses forrest 6A-busser, i midten 3A-busser og bagest 4A-busser på Arrivas Ryvang-garage på Østerbro. Linje 4A har hele tiden haft hjemme her.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Arriva 1240 i Ryvang garage, København
Arriva 1240 (ex. Veolia 6383) blev 16. marts overført fra Vasbygade garage til Ryvang garage sammen med linje 18, hvor den normalt kører. Foto i Ryvang garage.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 i Kastrup Lufthavn
Linje 5A blev forlænget til Lufthavnen 16. marts 2008 - dog kun på en del af turene. Netbus 8454, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Ellehammersvej i Lufthavnen. Faktisk har Lufthavnen haft A-busbetjening før, nemlig med linje 2A i 2002-03.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Netbus 8448 ved Skottegården, Kastrup
Ved Skottegården i Kastrup mødes linje 2A, 5A, 36 og den nye servicebuslinje 875. Netbus 8448 ved Skottegården med en linje 36 bagved.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Netbus 8449 på Amager Landevej, København
Netbus 8449, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Amager Landevej på vej mod Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2414 på Amagerbrogade, København
16. marts 2008 så en ny linje på Amager dagens lys, nemlig linje 35. Den følger det meste af den tidligere linje 34's rute, men kører dog ikke til Tårnby st. og Ørestad. I stedet er linjen ført ad Englandsvej til Dragør og øst om Lufthavnen til Lufthavnens terminal 2. City-Trafik kører linjen, og på første driftsdag kunne man bl.a. møde bus 2414, der er en Scania N113CLL/Lahti fra 1996. Foto på Amagerbrogade lidt syd for Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2304 på Sundbyvestervej, København
Mellem Sundbyvester Plads og Artillerivej følger den nye linje 35 den rute, som linje 34 havde. City-Trafik 2304, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 35 på Sundbyvestervej.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2414 i Kastrup Lufthavn
City-Trafik 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, ankommer til Lufthavnen på den nye linje 35.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2805 på Kigkurren, København
På sin nye rute på Islands Brygge kører linje 250S bl.a. ad Kigkurren. Det er en vej med brostensbelægning i miserabel tilstand, hvorfor der køres meget langsomt. City-Trafik 2805, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, på Kigkurren den første dag med kørsel til Islands Brygge.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Arriva 1972 som linje 300S på Glostrup st.
Linje 300S har kørt til Hundige lige siden oprettelsen i oktober 1990. Men fra 20. marts 2005 er det slut: Linjen afkortes til Ishøj station, og de ret få passagerer mellem Ishøj og Hundige må fremover transportere sig på anden vis. Herved bliver der frigivet ressourcer, så linjen kan deles i en nordlig og sydlig del med Lyngby st. som skiftested. Formålet med det hele er at gøre linje 300S mindre følsom over for de trafikale konsekvenser, der ventes, når arbejdet med at udbygge Motorring 3 går igang i påsken 2005. Arbejdet planlægges at fortsætte helt til 2008. En række andre linjer mister i øvrigt visse stoppesteder og får mulighed for at køre ad alternative ruter. Arriva-bus 1972, Mercedes-Benz O.405GN-ledbus fra 1996, på Glostrup st. som linje 300S til Hundige kørt før afkortningen.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005.
FS 7294 som linje Bx på Danshøj station
En af nyhederne i S-togskøreplanen, der trådte i kraft i januar 2005, var, at S-togslinje Bx nu kører i begge retninger hele dagen mandag-fredag og i øvrigt er forlænget til Klampenborg. Samtidig åbnedes den nye Danshøj station, hvor man kan skifte til Ringbanen. Et gammelt S-tog bestående af FS 7294 (forrest)-MU 8534-FU 8034-MM 7794 på Danshøj station som linje Bx mod Klampenborg. Der er omkring 40 stk. andengenerations-S-tog tilbage (alle 4-vognssæt), og i den næste køreplan, der skal træde i kraft i januar 2006, forventes typen ikke længere anvendt. Så det er om at komme ud at fotografere nogen det sidste år, vi endnu har dem. De kan mødes på linje B, B+, Bx, F, F+, C, H og H+.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005.
Østtrafiks vogn 140 i VT-bemaling på HT-linie 243
Østtrafiks bus 140 på Køge st. 16. marts 1998 om morgenen før afgang som linie 243 mod Handelsskolen. Senere blev bussen omlakeret i HT-gul. I baggrunden en 1300-Volvo fra Bus Danmark på linie 208.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 1998.