Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 12. november

Her vises alle billeder af busser taget 12. november i forskellige år:

S-tog på linje B i Hareskoven

S-tog på linje B i Hareskoven

Hareskov var helt fra Slangerupbanens åbning i 1906 et trækplaster for udflugtsrejsende fra den indre del af banen. Og selvom banen senere fik karakter af pendlerbane og mistede den yderste strækning mellem Farum og Slangerup, så bliver Hareskovbanen, som den nu hedder, stadig brugt til at tage i Hareskoven. I retning mod Farum er der sågar direkte udstigning til selve skoven! Her ses et B-tog mod København og Høje Taastrup bestående af to SE-sæt med SE 19 forrest i Hareskovs efterårsfarver mellem Hareskov og Skovbryet stationer.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Den sidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på Østerbro, blev Arriva 1186, en Scania OmniLink fra 2012. Bussen havde udkørsel lidt efter kl. 9.30 lørdag morgen 12. november 2022, og den skulle til Kokkedal for at gå i drift på linje 150S. Med denne bus var alle linje 150S' 11 lørdagsvogne kommet på gaden. På garagens sidste driftsdag havde man derudover blot en enkelt bus ude på linje 27. Ryvang garage nåede at eksistere i 53 år. Den blev åbnet af Københavns Sporveje i oktober 1969 og fulgte med ind i HT fem år senere. Herfra kom garageanlægget via Busdivisionen og Bus Danmark med ind i Arriva i 1999. Fra søndag 13. november 2022 er det Gladsaxe garage, der kører linje 150S. Busserne med de grønne hjørner, der ses i baggrunden, hører til linje 15E, som ikke kører om lørdagen.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187, Scania OmniLink årg. 2012, blev den næstsidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage 12. november 2022, som blev garagens sidste driftsdag. Med to tredjedele af garagens vognpark og en endnu større andel af chaufførvagterne var linje 150S den absolut største af Ryvang garages tilbageværende aktiviteter, efter at linje 1A overgik til Umove i juni 2022.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Den tredjesidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen lørdag 12. november 2022, blev Arriva 1178, en Scania OmniLink årg. 2012, der lidt over kl. 9 om morgenen kørte mod Nørreport for at blive indsat som linje 150S mod Gl. Holte. Her ses bussen på vej ud ad garagen, der ligger for enden af Sibeliusgade, som ellers det meste af garageanlæggets levetid har heddet Borgervænget.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby

Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby

Tiden er ved at rinde ud for Volvo 8700LE-busserne på linje 8A. Det daværende Veolia, som på det tidspunkt endnu satte Connex-bomærker på sine busser, fik i eftersommeren 2006 leveret en serie på 16 Volvo B7RLE-busser til linje 18. Her har busserne kørt siden, trods garageskift, ejerskift og linjenummerskift, idet linje 18 siden blev til linje 8A. Men i forbindelse med kontraktskiftet i december 2017 bliver linjens vognpark fornyet. Her ses Arriva 1274, opr. Veolia 6395, som linje 8A på Gl. Køge Landevej ved Ringbanen. Den forrige vogn 1274, som var en Volvo B10R, kørte for øvrigt også flere år på linje 18 i DSV- og Linjebus-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.

Lokalbus 9054 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 9054 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 9054 (opr. Århus Sporveje 641), Volvo B12M/Aabenraa årg. 2004, som grøn togbus (Hundige-uden stop-Åmarken-uden stop-Valby) ved Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.

Lokalbus 4414 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 4414 som S-togsbus ved Valby st.

Lokalbus 4414, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som grøn S-togsbus ved Valby st. Den grønne linje - her kørt med en rødhjørnet bus fra Køges bybuslinjer 101A og 102A - var denne spoarbejdsweekend den hurtige rute Valby-Hundige kun med stop ved Åmarken, hvor der var forbindelse til den orange rute Åmarken-Dybbølsbro via Ny Ellebjerg, Sjælør og Sydhavn. De mange S-togsbusser fra Valby station ned ad Gl. Køge Landevej med et miks af stoppende og gennemkørende busser var næsten en genoplivning af linje 121 før Køge Bugt-banens åbning.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.

DD Coach DD6 som S-togsbus ved Valby st.

DD Coach DD6 som S-togsbus ved Valby st.

DD Coach med en 14,5 meter lang Volvo B12BLE-70/Säffle (8500LE) årg. 2007 som "rød" S-togsbus ved Valby st. Bussen er vogn DD6 hos DD Coach, som har anskaffet den i oktober 2017. Den kørte fra ny og indtil 2013 hos Göteborgs Spårvägar/GS Buss som vogn 249 og fremstår, som det ses, stadig i blåt Västtrafik-design.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.

Arriva 1414 som S-togsbus ved Valby st.

Arriva 1414 som S-togsbus ved Valby st.

Arriva 1414 (opr. Fjord-bus 7474), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2008, ankommer som S-togsbus til Valby st. Trods sine blå S-hjørner kører bussen som rød togbus mellem Valby og Hundige med stop ved alle stationer fra Åmarken og sydpå. For at bidrage til farve- og konceptforvirringen er langsidereklamen solgt til Socialdemokraterne, der som bekendt deler bogstav med A-busserne.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017.

Museumsbus KS 995

Museumsbus KS 995

KS 995, Leyland-DAB serie 1 årg. 1964, tilhører i dag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm som museumsbus. Her bliver den luftet en solskinsdag i november 2011.

Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.

HT 36 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36, Leyland-DAB serie 1 årg. 1965, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen er ikke en museumsbus, men er hentet til museet, der i forvejen har en serie 1'er, efter mange år i en grusgrav i Jylland.

Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.

HT 36 og KS 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36 og KS 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36 og KS 995, begge Leyland-DAB serie 1-busser fra 1960'erne, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Mens 995 er museumsvogn, er den miserabelt udseende nr. 36 nyligt afhentet i en grusgrav og skal ikke bevares.

Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.

De Blaa Omnibusser 4082 ved Lyngby st.

De Blaa Omnibusser 4082 ved Lyngby st.

De Blaa Omnibusser har i november 2010 indsat 5 nye busser anskaffet til den fornyede kontrakt med Movia om en række linjer. Busserne er - bortset fra en demobus - de første busser øst for Storebælt med det "faceliftede" Volvo 8500LE-karrosseri. Bus 4082, Volvo B7RLE-60/Säffle, som linje 191 ved Lyngby st. en af de første dage i drift. De Blaa har samtidig afhændet 6 af deres ældste busser, dvs. vogne årgang 2004!

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2010.

De Blaa Omnibusser 4083 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser 4083 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser 4083, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2010, som linje 195 ved Holte st.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2010.

City-Trafik 2649 ved Herlev st.

City-Trafik 2649 ved Herlev st.

City-Trafik 2649, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 161 ved Herlev st. Bussen er i 2009 anskaffet til erstatning for en kasseret serie 15-bus og er i øvrigt den første Movia-bus med de nye A-nummerplader. Bussen har "arvet" internnummer 2649 fra sin tid hos Combus og Arriva, hvor den bl.a. har kørt i Silkeborg.

Foto: Peter Hobel, 12. november 2009.

Arriva 1690 ved Herlev st.

Arriva 1690 ved Herlev st.

Arriva 1690, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 ved Herlev st.

Foto: Peter Hobel, 12. november 2009.

Arriva 1031 ved Herlev st.

Arriva 1031 ved Herlev st.

Arriva 1031, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som gæst på linje 151. Bussen hører egentlig til på linje 10/85N. Bemærk placeringen af reklamen på vinduessiden!

Foto: Peter Hobel, 12. november 2009.