Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 8. januar

Her vises alle billeder af busser taget 8. januar i forskellige år:

Arriva 1062 ved Roskilde st.

Arriva 1062 ved Roskilde st.

Arriva 1062, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 601 ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2011.

Arriva 1065 ved Roskilde st.

Arriva 1065 ved Roskilde st.

Arriva 1065, Irisbus Crossway LE årg. 2010, ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2011.

Arriva 1073 ved Roskilde st.

Arriva 1073 ved Roskilde st.

Arriva har i 2010 overført en del Volvo-busser fra især Vejle og Randers, hvor man har tabt bybuskørslen, til Hovedstadsområdet. En af disse er bus 1073, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2002, som dog tidligere kørte i Horsens. Her ses bussen på linje 123 ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2011.

Arriva 1061 ved Roskilde st.

Arriva 1061 ved Roskilde st.

Arriva 1061, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 601 ved Roskilde st. en tåget januar-eftermiddag.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2011.

Arriva 1821 på Flintholm station

Arriva 1821 på Flintholm station

Arrivas bus 1821, en Volvo B10L/Aabenraa, ses her på Flintholm station. Bussen blev i 2003 hentet til HUR-området fra Jylland, hvor den ikke længere blev brugt til anden Arriva-kørsel. Det er en af de forholdsvis få HUR-busser, der har lysdiodeskilte, som i øvrigt er et nyt krav fra 17. udbud, der træder i kraft i oktober 2005. Linie 142 har haft endestation på Flintholm station 2004, og stationen ventes at blive et betydeligt skiftested i fremtiden.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

Ringbanens indvielsestog på Flintholm station

Ringbanens indvielsestog på Flintholm station

Ringbanens nye strækning Flintholm-Danshøj-Ny Ellebjerg blev indviet 8. januar 2005. Indvielsestoget var SA 83, der brød snoren ved Flintholm station få minutter i 11 om formiddagen. Toget var et særtog og kørte kun til Vigerslev Allé. Herefter forlod det driften. Her ses toget forlade Flintholm station på vej mod Danshøj - få sekunder inden snoren sprænges. Flagsmykningen på fronten af toget er almindelig ved S-togsindvielser.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg

Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg

Den første ordinære afgang på den nye del af Ringbanen blev kørt af FC 6012-MC 6512-MC 6513-FC 6011. Toget forlod Fintholm kl. 11.21 og afgik fra Ny Ellebjerg som første ordinære tog mod Hellerup kl. 11.35. Det ses her inden afgangen fra Flintholm station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

ASEA-tog på Danshøj station

ASEA-tog på Danshøj station

Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

SA 37 på Danshøj station

SA 37 på Danshøj station

Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.