Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 4. maj

Her vises alle billeder af busser taget 4. maj i forskellige år:

Arriva 2974 ved Ryomgård station

Arriva 2974 ved Ryomgård station

Arriva 2974, Scania OmniLink årg. 2008, ankommer til Ryomgård station på Grenaabanen. Her er der omstigning mellem visse Midttrafik-busser og letbanen mellem Aarhus og Grenaa. Bussen, som blev udrangeret i løbet af 2022, er her indsat på Midttrafiks rute 121, som på dette tidspunkt endnu kørte Aarhus-Rønde-Ryomgård. Busomlægninger på Djursland i sommeren 2020 medførte dog, at ruten ændredes til Ryomgård-Rønde-Knebel med visse ture til Helgenæs, idet den sammenlagdes med rute 361, som forsvandt som selvstændig rute og dermed også fra Ryomgård station. Mellem Aarhus og Rønde overtog rute 123 al kørslen fra ruterne 120, 121 og 122. Vandtårnet i baggrunden er karakteristisk for Ryomgård station og blev opført i 1914 til erstatning for det vandtårn, som byggedes netop til Grenaabanen ved dens åbning i 1870'erne. Tårnet på billedet er tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som bl.a. stod bag et større antal bygninger for DSB. Holsøe-vandtårne fandtes en række steder i Jylland og på Fyn, men langt de fleste er taget ud af brug. Det gælder også vandtårnet i Ryomgård, men her har lokale kræfter arbejdet for bevare det.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2019.

City-Trafik 2437 på Grøndals Parkvej, Vanløse

City-Trafik 2437 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Denne bus blev i efteråret 2007 leveret til De Hvide Bussers dengang nyvundne kørsel i Helsingør-området. Hos De Hvide fik bussen vognnummer 8725, men glæden blev kort, for allerede i 2008 blev den ødelagt ved en kollision. I 2014 er bussen imidlertid kommet på gaden igen, idet City-Trafik har købt den genopbyggede bus og sat den i drift på Naverland-anlægget som bus 2437. Den kører i flæng med anlæggets andre busser af samme type. City-Trafik 2437, VDL Ambassador årg. 2007, som linje 142 på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.

City-Trafik 2422 på Grøndals Parkvej, Vanløse

City-Trafik 2422 på Grøndals Parkvej, Vanløse

City-Trafik 2422, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2006, som linje 21 på Grøndals Parkvej i Vanløse. Der er bestilt nye busser fra Irisbus til linjen, efter at kontrakten er genvundet fra december 2014.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.

Arriva 1040 ved Peter Bangs Vej, København

Arriva 1040 ved Peter Bangs Vej, København

Arriva 1040, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 krydser Peter Bangs Vej.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.

City-Trafik 2531 på Grøndals Parkvej, Vanløse

City-Trafik 2531 på Grøndals Parkvej, Vanløse

City-Trafik 2531, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som linje 13 på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.

Arriva 1043 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 1043 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 1043, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.

Hochbahn 6030 som prøvebus på Nøragersmindevej, København

Hochbahn 6030 som prøvebus på Nøragersmindevej, København

Onsdag 4. maj 2011 foretog Anchersen Rute, der bl.a. har vundet linjerne 30, 32, 33 og 36 på Amager fra Arriva, prøvekørsler med en Mercedes Citaro-bus. Bussen var lånt i Hamborg, hvor den kører som "Schnellbus" hos Hochbahn som vogn 6030. Det er en O.530LE fra 2010 - altså en laventrébus, hvor Anchersens egne Citaro'er er af den "ægte" lavgulvstype. Udover denne bus vides Anchersen at have prøvekørt både Solaris og MAN på de ruter, der skal overtages. Prøvekørslerne er dog foregået uden passagerer. Her ses Citaro-prøvebussen på Nøragersmindevej-endestationen om aftenen 4. maj inden afgang som "linje 36" mod Lufthavnen. Bussen kørte i øvrigt ad den gamle linje 36-rute ad Tårnbyvej!

Foto: Sonnich Jensen, 4. maj 2011.

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

I bededagsferien 4.-6. maj 2007 fandt der prøvekørsler sted på metroens tredje etape til Lufthavnen. Banen ventes åbnet til oktober. Sydgående metrotog, sæt nr. 24, mellem Amager Strand og Femøren stationer i dejligt solskinsvejr og mere end 20 graders varme!

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Ved Haveforeningen Formosa - cirka midt mellem Amager Strand og Femøren stationer - findes den eneste gangbro, der fører over metroen. Samme sted ligger i øvrigt et ikke-elektrificeret sidespor. Metrotogsæt 24 lidt nord for gangbroen på vej mod Femøren station.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 i sydgående retning på vej til Femøren station. Til venstre for toget ligger Kastrup Fort.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 på Femøren station

Metro-togsæt 24 på Femøren station

Metro-togsæt 24 gør ophold ved Femøren station.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 34 på Femøren station

Metro-togsæt 34 på Femøren station

Metro-togsæt 34 er det sidste metrotog af denne type. Sættene 29-34 er anskaffet til at dække det øgede materielbehov, som forlængelsen til Lufthavnen indebærer. Toget skal egentlig ikke være lysegrønt, men har været ramt af omfattende grafitti. Her ses toget på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien. Broen fører metroen over Hedegårdsvej.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Ukendt metrotog på Femøren station

Ukendt metrotog på Femøren station

Et ukendt metrotogsæt på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien 2007. Denne station ligger ved skæringen med Hedegårdsvej og vil bl.a. give adgang til Amager Strandpark, der i dag har forholdsvis ussel busbetjening.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Fjord-bus 7419 i Uggeløse

Fjord-bus 7419 i Uggeløse

HUR-linje 308's historie går tilbage til 1954, hvor DSB oprettede linje 360 mellem Farum og Slangerup til erstatning for jernbanestrækningen Farum-Slangerup. DSBs ruter indgik i HT i 1974, og i 1977 forlængedes linje 360 til Frederikssund. I 1990 fik linjen sit nuværende linjenummer, og fra 1992 har Fjord-bus i Slangerup kørt linjen. Fra 1996 blev en stor del af turene overflyttet til en ny linje 309E, som Fjord-bus også kører. Alle årene, undtagen 1975-77, har ruten gået gennem Uggeløse, hvor dette billede er taget. Bussen er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, der oprindeligt kørte hos Birkerød Bus Compagni som vogn 44. Den blev i 1994 overført til Fjord-bus, da Birkerød Bus Compagni tabte sin kørsel, og den fik her nr. 19. I 1996 fik den nr. 7419 og blev renoveret og ombygget med DAF-motor. Billedet er taget i foråret 2003, og bussen blev udrangeret og eksporteret til Polen kort efter. 8-tallet i typebetegnelsen indikerer i øvrigt, at bussen er født med Leyland Hydracyclic-automatgear. Bussen fik dog ZF-gear allerede i 1985.

Foto: Dennis Holm Petersen, 4. maj 2003.