Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 4. januar
Her vises alle billeder af busser taget 4. januar i forskellige år:
Lokalbus 4437 på Jersie Strandvej
Den gamle linje 121 langs Køge Bugt genopstod delvist ved køreplansskiftet 15. december 2019 som en rute fra Trylleskoven nord for Solrød Strand til Køge station til erstatning for sydenden af den afkortede linje 120. Den nye linje 121 har samme linjeføring som den gamle ad strandvejene fra Trylleskov Allé ved Solrød Strand forbi Jersie Strand til Egedesvej på Ølsemagle Strand samt igen på det korte stykke fra Lyngvej til Tangmosevej i det nordlige Køge. Lokalbus 4437, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 121 på Jersie Strandvej ved Cordozasvinget - lige syd for det, der engang hed stop 65.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2020.
Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København
En linje 66 på Sankt Annæ Plads den sidste eftermiddag inden afkortningen til Holmens Kirke. Stoppestedet ved Kvæsthusbroen var på dette tidspunkt flyttet fra Kvæsthusbroen ved Skuespilhuset til Sankt Annæ Plads ved Lille Strandstræde/Store Strandstræde. Også ved tidligere arbejder i området har linjerne med endestation ved Kvæsthusbroen været flyttet hertil i længere perioder. Det har f.eks. været tilfældet for de nedlagte linjer 29 og 650S/65E. Med afkortningen af linje 66 til Holmens Kirke står Toldbodgade og Holbergsgade i øvrigt helt uden busbetjening, idet linje 11A blev nedlagt ved årsskiftet 2014/15. Arriva 1054, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.
Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København
Arriva 1044, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.
Nobina 6068 ved Allerød st.
Nobina 6068, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2010, som linje 381 ved Allerød st. Bussen blev oprindeligt leveret til oprettelsen af linje 330E, men blev ved køreplansskiftet i december 2014 flyttet til midlertidig brug på de linjer, Nobina i Nordsjælland overtog fra De Hvide Busser.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.
Arriva 5554 ved Herlev st.
Arriva 5554 (opr. Linjebus 2005), Volvo B10M-60/Aabenraa-lavbagperronbus årg. 1997, som S-togserstatningsbus ved Herlev st. Mandag 4. januar 2010 kørte der en stor del af dagen togbusser pga. et skinnebrud på S-banen. Først kørtes mellem Herlev og Vanløse, men senere helt til Valby st. pga. mangel på lokomotivførere. Bussen bruges fast til togerstatning og lignende og hører hjemme i Hillerød garage.
Foto: Sikandar Sahil, 4. januar 2010.
City-Trafik 2461 ved Husum st., København
City-Trafik 2461, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 166 på Islevhusvej ved Husum st.
Foto: Sikandar Sahil, 4. januar 2010.
City-Trafik 2481 på Kongsholm Alle, Albertslund
City-Trafik 2481, VDL Ambassador årg. 2009, indsat på linje 141 som forsøg. Bussen ses her på Kongsholm Alle i Albertslund.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 4. januar 2010.