Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 2. september
Her vises alle billeder af busser taget 2. september i forskellige år:
Keolis 8465 som metrobus ved Vestamager st., København
Keolis 8465 (ex. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som metrobus på linje M1 ved Vestamager st., der anes i baggrunden.
Foto: Sikandar Sahil, 2. september 2014.
Keolis 8486 som metrobus ved Vestamager st., København
Keolis 8486 (ex. Nettbuss 8486), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som metrobus på linje M1 på Asger Jorns Allé ved Vestamager st.
Foto: Sikandar Sahil, 2. september 2014.
Vikingbus 4480 i Ørslev garage
I det 21. århundrede blev femte generation af Setra-busser introduceret, og som "rutebil" har man også i Danmark gennem flere år kunnet møde dem. Blandt andet har flere Movia-operatører fået modellen Setra S415LE Business, hvor 'LE' angiver laventréopbygning, mens "Business" reelt betyder, at bussen er samlet i Tyrkiet! Her er det Vikingbus 4480, leveret 2022, i Ørslev garage. Vikingbus anvender disse busser på Movia-linjerne 620R, 640, 660R, 661R, 664, 667 og 750. Også Anchersen, Umove og Tide Bus bruger modellen i Movialand, og man risikerer især at møde dem på Ringsted-kanten, ved hvilken lejlighed man kan gå hen at opdage, at de ikke engang er helt ens...
Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.
Fire Sprintere hos Kruse, Maribo
Mercedes-Benz Sprinter-minibusser har i snart mange år været et almindeligt syn landet over på ruter med små passagertal og i Flextrafik-anvendelse. Som rutebusser er deres antal i Movialand dog faldet noget de senere år, men Kruse har et antal, der blev nyleveret så sent som i sommeren 2021 til kørsel på Lolland. Her holder fire af dem på selskabets garageanlæg ved Maribo station. Fra venstre 7215, 7216, 7218 og 7217.
Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.
PKS Nowy Sacz N80017 i Nowy Sacz, Polen
Ex. Århus Sporveje 292, DAB 12-1200B årg. 1992, på rutebilstationen i Nowy Sacz, Polen. Bussen kom efter udrangering fra Aarhus i 2007 til PKS Nowy Sacz som vogn N80017. Aarhus-fordørene passer godt til polske forhold, hvor forreste halvdør kun bruges som adgang til chaufførpladsen. Dør 1B åbnes og lukkes derfor separat og skal helst lukke med gummilisten uden på dør 1A.
Foto: Thomas de Laine, 2. september 2010.
HT 1590 i Rantzausgade, København
HT 1590, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, som helt ny på linje 13 i Rantzausgade. HT anskaffede i årene 1981-85 flere serier busser med dørarrangement 2-2-2 og bagperron. 1590 var, som det anes, én af disse busser.
Foto: Niels Hertz, 2. september 1983.