Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 2. juli
Her vises alle billeder af busser taget 2. juli i forskellige år:
Nettbuss 8954 på Amager Strandvej, Kastrup
Volvo 8900-demobussen er i sommeren 2011 på prøve hos Nettbuss i København, hvor den kan opleves på linje 5A. Bussen er i den anledning blevet forsynet med røde hjørner mm. Tidligere har den bl.a. besøgt Nettbuss i Århus og Arrivas Ryvang-garage. Her ses bussen på Amager Strandvej i Kastrup.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2011.
Nettbuss 8954 på Rådhuspladsen, København
Nettbuss 8954, Volvo 8900-demobussen, som linje 5A på Rådhuspladsen med dertil hørende brostensbunke, der er begyndt at trille ud i busterminalen... Byggeriet af metrostationen på pladsen forventes afsluttet i 2018.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2011.
Nettbuss 8954 på Ellehammersvej i Lufthavnen, Kastrup
Nettbuss 8954, Volvo B7RLE-60/Säffle (8900) årg. 2011, som linje 5A på Ellehammersvej i Kastrup Lufthavn - i begyndelsen af det skybrud, der i løbet af de næste timer leverede Amager 150 mm regn.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2011.
City-Trafik 2820 på Tietgensbro, København
Linje 650S, Avedøre st.-City-Hellerup st., blev i 2003 reelt ændret til A-bus som linje 1A. En lille rest fortsatte dog mellem Avedøre og Kvæsthusbroen, men førtes vis Sydhavnen i stedet for Valby. Denne linje blev betjent af de overtallige dobbeltdækkerbusser fra den nedskårne linje 250S. City-Trafik 2820, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 650S på Tietgensbro. I oktober 2004 blev linje 650S degraderet til myldretidslinje under nummeret 65E. Men den kører stadig med dobbeltdækkere.
Foto: Ib Erik Nielsen, 2. juli 2003.
Berliet-bybus i Antibes, Frankrig
De polske Jelcz 120M-bybusser er bygget på licens, hvor originalen er franske Renault PR100. Også Zemun Ikarbus IK160P og franske Berliet er vist indblandet i dette "designlån". Her ses en Berliet-bybus i den lille franske by Antibes på Cote d'Azur.
Foto: Ole Bøglund, 2. juli 1995.
Arriva 1632 ved Emdrup st., København
Arriva 1632 (ex. Veolia 6235), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 43 på Emdrupvej ved Emdrup st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2008.
Arriva 1201 ved Ryparken st., København
Arria 1201 (ex. Veolia 5092), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 185 på Lyngbyvej ved Ryparken st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2008.
Arriva 1172 i Vester Voldgade, København
Indtil for 150 år siden var København, som det nok er de fleste bekendt, omgivet af volde. Allerede fra byens grundlæggelse omkring 1200 var der forskellige typer fæstningsanlæg, oprindeligt i form af plankeværk, og fra 1600-tallet opgraderedes disse til jordvolde med tilhørende mure og voldgrave. Voldene gik fra Kalvebod Strand langs den nuværende Vester Voldgade til Jarmers Plads og derfra langs Nørre Voldgade til torvet ved Fiolstræde. Endelig fortsatte voldene herfra langs Gothersgade til Kgs. Nytorv og videre til Nikolaj Kirke. Christian IV udvidede dog byen, og volden langs Gothersgade erstattedes af en ny vold langs nuværende Øster Voldgade. Da voldene efterhånden ikke længere havde nogen militær betydning, blev de fjernet og erstattet af voldgaderne. Det skete fra 1868, mens byportene mv. forsvandt allerede i årene 1856-58. Arriva 1172, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, opr. Combus nr. 5209, som linje 12 på Københavns gamle bygrænse, Vester Voldgade, i juli 2006. Bussen er nu udrangeret, og linje 12 overgik i oktober 2006 til City-Trafik.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
Arriva 1012 på Holte st.
Ledbusser på linje 184 er snart en saga blot. 22. oktober 2006 overtager De Blaa Omnibusser linjen, og ved den lejlighed indsættes 13,7 m-busser. Linje 184 har været betjent delvist af ledbusser i ganske mange år efterhånden - stort set alle HT- og HUR-ledbustyper har været i brug på linjen. Arrivas bus 1012 blev nyleveret ved linje 150S' oprettelse i 1998, men blev i 2003 overført til bl.a. linje 184. Ledbusser anvendtes i sommeren 2006 kun på linje 141, 149, 184, 300S og 354 samt sporadisk på linjerne 150S og 173E. Den samlede HUR-ledbuspark udgør nu 29 busser. Foto på Holte station.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
DSB S-tog SE 15 på vej ind på Hellerup st.
Frem til slutningen af juni 2006 blev der arbejdet med at etablere nye særlige vendespor for Ringbanens tog på Hellerup st. Arbejdet involverede bl.a. etableringen af et nyt stykke bro over Hellerupvej og medførte alternativ sporbenyttelse for nogle af Ringbanens tog i perioden. Nu er vendesporene taget i brug, og her er SE 15 på vej fra det ene nye vendespor over mod spor 6, hvorfra toget afgår som linje F mod Ny Ellebjerg.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.
DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
Liaz 677 i Yekaterinburg, Rusland
Liaz 677-bus på vej i garage i Yekaterinburg, Rusland. De fleste vogne af typen i denne by var i den her viste orange bemaling.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2004.
Paz 672-bus i Yekaterinburg, Rusland
Paz 672-bus ved en busgarage i Yekaterinburg, Rusland. Denne bustype er benzindreven, og busserne tankes ved en tankstation beliggende som nærmeste nabo til garagen!
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2004.