Billeder ➜ Optagelsesdato ➜
Billeder taget 1. marts
Her vises alle billeder af busser taget 1. marts i forskellige år:
Arriva 1610 på Toftegårds Plads, Valby
Arriva 1610, den ene af de 41 nye MAN NG313-CNG-gasledbusser til linje 5C, der oprettes 23. april 2017. Bussen blev 1. marts 2017 præsenteret foran Movias hovedsæde på Toftegårds Plads. Designet er en let revideret version af det, en enkelt af de nuværende 5A-busser forsøgsvist var folieret i en periode i 2015.
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Arriva 1610 fra højre baghjørne på Toftegårds Plads, Valby
De nye ledbusser til linje 5C er forsynet med ekstra mange døre: Hele fire dobbeltdøre samt en enkelt fordør. Men så bliver der også mulighed for cykelmedtagning på linjen, hvilket nok skal blive spændende!
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Arriva 1610 fra venstre baghjørne på Toftegårds Plads, Valby
Arriva 1610, MAN-ledbus til den nye linje 5C, set fra venstre baghjørne på Toftegårds Plads. Der er ikke sparet på +'erne langs siden.
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Weekendbus FLR-760 i Budapest, Ungarn
Weekendbus FLR-760, ex. Linjebus/Connex 6256, i Budapest. Bussen er fra 1999 og blandt de DAB-gasbusser, der via Volvo kom til Ungarn. Her har de så desværre en tendens til at gå i brand...
Foto: Andreas Szekacs, 1. marts 2007.
Arriva 1407 som linje 5A i Lundtoftegade
Rydningen af Ungdomshuset gav anledning til betydelige omlægninger af busdriften. Arrivas bus 1407, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A i Lundtoftegade.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1565 og 1426 ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Linje 5A og 350S holder normalt på Nørrebro st., men ved stoppestederne i Nørrebrogade. Ved rydningen af Ungdomshuset var linjerne omlagt ad bl.a. Lundtoftegade og kom derved ad en anden vej til og fra Nørrebro st. Arriva 1565 som linje 350S tv. og 1426 som linje 5A th. på Folmer Bendtsens Plads ved Nørrebro st. Busserne er hhv. en Scania OmniLink fra 2006 og en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1094 m.fk. ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Arriva 1094, DAB 15-1200C-gasbus fra 1998, passer sin faste opgave på linje 66 omgivet af et væld af andre busser. Lige bag 1094 ses en linje 4A, der også er på ret kurs, men resten af busserne er ude på diverse omveje pga. den igangværende rydning af Ungdomshuset: Yderst til højre er det bus 1391 på linje 5A, S-bussen er bus 1562 på linje 350S, og bagest på Nørrebrogade anes en DAB-gasbus på linje 18.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Veolia 6359 holder ved stoppested i Lundtoftegade
Veolia 6359, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, på linje 18, der var ført ad Lundtoftegade under rydningen af Ungdomshuset. Bussen gør holdt ved et linje 66/69-stoppested med en linje 5A i halen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1570 i Lundtoftegade, København
Under rydningen af Ungdomshuset kørte linje 350S ad Lundtoftegade til og fra Frederiksundsvej. Her er Arrivas bus 1570, Scania OmniLink årg. 2006, fanget med telefonhuset på Borups Allé i baggrunden.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.