Myldretid

Menu

Billeder

Anchersen 3211 på Ålekistevej, Vanløse

Anchersen 3211 på Ålekistevej, Vanløse

Optaget 3. maj 2015 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 4. maj 2015.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 120 mm (~ 180 mm)   Lukkertid: 1/1600 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Linje 31 er blandt de nyere linjenumre i det københavnske gadebillede. Linjen blev etableret mellem Vesterport st. og Ålekistevej-sløjfen i Vanløse ad Gl. Kongevej, Smallegade, Finsensvej og Jernbane Allé pr. 14. december 2014. Herved håber man at have lukket nogle huller i den busbetjening af bl.a. Finsensvej, som opstod ved oprettelsen af linje 9A i marts 2013. Linje 31 betjenes i vid udstrækning med de korte Mercedes-Benz O530K Citaro'er, der oprindeligt blev anskaffet til Anchersens servicebuslinjer. Dette eksemplar er nr. 3211, leveret i 2009, og det er ikke noget tilfælde, at bussen, som netop har forladt Ålekistevej-sløjfen, fører reklame for Frederiksberg-busserne, linje 71, 72 og 74. Den har nemlig kørt alle dagens afgange på linje 74, hvorefter den kørte tom til Ålekistevej for at blive fotograferet på sin første omgang på linje 31, som den fortsatte på resten af aftenen. Søndag 3. maj 2015 blev alle ture på linje 31 udført af midibusser.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 31   Optaget 3. maj

Tags:

Anchersen Mercedes-Benz København 2015