Billeder ➜
Thorvald Borgs Gade garage set fra den tidligere Artillerivej den sidste driftsdag
Optaget 18. oktober 2014 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 16. november 2014. Se billedteknik
Kamera: NIKON D90 Brændvidde: 16 mm (~ 24 mm) Lukkertid: 1/125 s. Blænde: ƒ/7,1 ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
Lørdag 18. oktober 2014 var sidste driftsdag for Keolis' Thorvald Borgs Gade garage på Islands Brygge. De sidste par år har garagen alene rummet linje 42, Opera-ekstravognene på linje 9A og nogle sightseeingbusser. Området omkring har i garagens knap 20-årige levetid udviklet sig fra et industrikvarter til et boligområde, og byggeriet af nye lejlighedsblokke er i fuld gang på dette billede fra den sidste driftsdag. Bygningen bærer endnu City-Trafiks bomærke og den grønne beklædning, selv om den er falmet lidt. Mod højre skimtes en linje 42-Scania og en serie 12, mens der til venstre for bygningen ses forenderne af et par Volvo B12BLE fra linje 9A-ekstrakørslen. Der befandt sig yderligere en serie 12 på anlægget, som dog ellers var næsten tomt. Når man ser dette trøstesløse billede, skulle man ikke tro, City-Trafik i mere end 10 år havde hovedsæde her.
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 18. oktober