Billeder ➜
Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde
Optaget 21. september 2005 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 21. september 2005.
City-Trafiks vogn 2600 fra 1989 var en Leyland-DAB 7-1200L med DAF-motor. Den begyndte sin karriere i Jylland som rutebil med dørarrangement 1-1-0, men i 1993-94 blev den hos DAB ombygget til komfortbus med bl.a. meget fine sæder, tonede termoruder, tæppebeklædte hattehylder mv. og dørarrangement 2-2-1. Unibus havde nemlig købt den til brug som S-bus på linje 200S, og dengang skulle S-busser være noget særligt! Efter to år hos Unibus som vogn 68 blev den solgt til Volvo-forhandler Sommer i 1996, og herfra kom den til City-Trafik som nr. 2600. City-Trafik havde først bussen kørende fra sin garage i Hvidovre, Avedøre, og senere i Glostrup frem til maj 2003, hvor den blev udrangeret. I 2005 er den solgt til en brugtbusforhandler. Her leger 2600 linje 9 på Nordens Parkvej i Trekroner ved Roskilde.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 21. september