Myldretid

Menu

Billeder

Tog mellem Roskilde og Lufthavnen ved Gl. Køge Landevej

Tog mellem Roskilde og Lufthavnen ved Gl. Køge Landevej

Optaget 7. januar 2005 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 7. januar 2005.

Ved DSBs køreplansskift den 9. januar 2005 nedlagdes regionaltogslinien mellem Københavns Lufthavn Kastrup og Roskilde. Linien betjentes i de sidste par år mandag-fredag med EA-lokomotiver og Bn-vogne - som her, hvor EA 3010 skubber en stamme mod Lufthavnen. Toget er på mod Køge Bugt-banens bro over Øresundsbanen og har netop passeret under Gl. Køge Landevej. Ved Gl. Køge Landevej har S-togsringbanen foreløbigt endestation, men en ny station, Ny Ellebjerg, skal være omstigningsstation mellem Ringbanen og Køge Bugt-banen. Det var også meningen, regionaltogene mellem Lufthavnen og Roskilde skulle betjene den nye station, men da linien nu nedlægges, etableres der alligevel ikke perroner ved fjerntogssporene.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 7. januar

Tags:

DSB København 2005 Passagertog