Myldretid

Menu

Billeder

Østtrafik 7657 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Østtrafik 7657 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Optaget 5. juni 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 5. juni 2004.

Dette er en af landets få Scania OmniCity-busser. I Scanias Omni-serie eksisterer højgulvsbussen OmniLine, laventrébussen OmniLink og den "rigtige" lavgulvsbus OmniCity. OmniCity var faktisk den første af modellerne og blev præsenteret i 1996. Typen var bl.a. udviklet på DAB i Silkeborg, som Scania i 1994 købte. Alligevel er det som nævnt kun blevet til ganske få af disse busser i Danmark. Et af problemerne ved typen er, at den ikke kan leveres med sideperron, som nye busser til HUR-området skal have. Den her viste bus tilhører Østtrafik, hvor den kører som nr. 7657/TC 96 785. Bussen er ikke nyleveret til Danmark, idet den har en fortid på Færøerne.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 5. juni

Tags:

Østtrafik Scania Roskilde 2004 Ekstrakørsel